Wikipedia

Odense Å: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m →‎Restemarken: Kilde mangler
m fjern måned/uge fra ugyldig datoparameter; kosmetiske ændringer
Linje 18:
}}
'''Odense Å''' er omkring 54 kilometer lang og løber gennem [[Odense]]. Åen er Fyns længste [[vandløb]] med en bredde på normalt 30-50 meter og udgør [[Østerbro (Odense)|Østerbros]] sydlige grænse.<ref name="eriksen">{{Kilde | efternavn = Eriksen | fornavn = Jesper Mads | udgivelsesdato =20. oktober 2017 | titel = Østerbro: En bydel bliver til | værk = fyens.dk | udgiver =[[Fyens Stiftstidende]] | url = https://www.fyens.dk/odense/Oesterbro-En-bydel-bliver-til/artikel/3195845 | hentet = 20. april 2019}}</ref> Den har sit udspring i [[Arreskov Sø]] nordøst for [[Faaborg]], og munder ud i [[Odense Fjord]]. Undervejs løber [[Sallinge Å]] og [[Lindved Å]] ud i den.<ref>[https://historiskatlas.dk/Odense_%C3%85_(6786) Odense Å | Historisk Atlas<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
[[FileFil:Odense Å Arreskov Sø.jpg|thumb|left|upright|Odense Ås begyndelse ved udløbet af [[Arreskov Sø]]]]
== Mølledrift ==
I 1100-tallet gik [[Skt. Knuds Kirke (Odense)|Skt. Knuds Kloster]] helt ned til åen, hvor klosterets mølle, Munke Mølle, lå. Den havde tre store møllehjul, som drejede, når [[sluse]]portene blev hævet, så vandet strømmede ud. Overfor møllen havde [[H.C. Andersen]]s mor sin vaskeplads, hvor hun fik sit helbred ødelagt ved at vaske tøj for folk. Det skete ved at stå til knæs i åen, lægge tøjet ud på en stor sten - kaldt et "tobræt" <ref>http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=Tobræt</ref> - og banke det med et banketræ. Sæbevandet stod i en balje på åens bred. H.C. Andersen fortæller i [[selvbiografi]]en ''[[Mit Livs Eventyr]]'', at han hørte af en gammel kone, at kejserriget [[Kina]] lå lige under Odense Å. I sit [[eventyr]] ''Klokkedybet'' gengiver han, hvad hans mormor skulle have fortalt ham om Odense Å og overfaldet på [[Knud den Hellige]] inde i kirken. <ref>http://visitandersen.dk/klokkedybet/</ref>
 
I [[1906]] opkøbte [[Odense Kommune]] den nedlagte mølle, og fyldte den gamle bag-å i med jord. På grunden fik kommunen byens første [[elektricitetsværk]] opført. Filosofgangen, der tidligere havde været en idyllisk sti langs åen, blev efter [[1908]] anlagt som vej på en del af bag-åen. Ved ændringen af åens løb forsvandt vaskepladserne langs bredderne. I dag er der ud for Påskestræde anlagt en vaskeplads, som man mener, de så ud på H.C. Andersens tid; men det var ikke her, hans mor havde sin. <ref>[http://www.hcandersen-homepage.dk/?page_id=24446 H.C. Andersens moders vaskeplads ved Odense Å | H.C. Andersen Information<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
== "Sejle op ad åen" ==
Linje 36:
 
== Odense Å Sti ==
I [[1976]] besluttede Odense Kommune, som led i en større plan for anlæggelse af [[cykelsti]]er i kommunen, blandt andet at anlægge en kombineret gang- og cykelsti mellem [[Bellinge]] og [[Seden]] langs Odense Å, kaldet Odense Å Sti eller i daglig tale Åstien. I et forslag til [[kommuneplan]] fra [[1985]], beskrives stien som anlagt, <ref>{{cite book|last=Laursen, Johansen, Eigaard, Haue, Sørensen, Hæstrup, Trier, Caspersen|first=|title=Odense Bys Historie, Storby og servicecenter, Odense 1914-1988|location=|publisher=Odense Universitetsforlag|year=1988|pages=50}}</ref> men dele af stien er dog meget ældre.
 
== Restemarken ==
Langs Odense Å finder man en mark beliggende mellem Lungs Grave og Åsumvej, som lokalt kaldes 'Restemarken'.<ref>[https://goo.gl/maps/JvNCCk1tMSjSCdwW6 Restemarken]. [[Google Maps]]. Hentet 19. september 2021.</ref> Den har fået sit navn blandt de lokale af den grund, at der her ofte går en blanding af forskellige [[tamkvæg|kvægracer]], i modsætning til andre marker langs Odense Å, der typisk blot har en race per mark.{{Citation needed|dato=Septemberseptember 2021}}
 
== Noter ==
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Odense_Å"