Ånd: Forskelle mellem versioner

Kierkegaards [[eksistensfilosofi]] kredsede omkring menneskets forskellige "stadier på livets vej". Det religiøse er Kierkegaards sidste stadie, som er opdelt i to former: 1) ''Religiøsiteten A''. Dette er den konforme og ukrævende religiøsitet, hvor personen trofast går i kirke, beder sin aftenbøn – men mere af rutine end af eget valg. Ifølge Kierkegaard er denne form for religiøsitet ikke acceptabel, da man ikke tager stilling selv, men snarere bliver styret af religionen som institution (jf. Kierkegaards kritik af folkekirken). 2) ''Religiøsiteten B''. Den lidenskabelige og åndeligt krævende tro er det ultimative stadie, hvor personen indser det paradoksale og absurde i [[det kristne gudsbegreb]]: Gud fødes som menneske ([[Jesus]]) for at dø på korset og opstå igen, så menneskeheden frelses fra dens synder. Set fra et helhedsperspektiv handler det om at opnå en selverkendelse og selvindsigt, som bevæger sig på et metafysisk og abstrakt plan og skal accepteres af den, du er, før man groft sagt finder "mening".

 

 

Filosoffen [[Hannah Arendt]] ser generelt på det vigtige i, at mennesket bliver født ind i verden til at deltage i handlende fællesskaber. I bogen ''Åndens liv'' redegør hun dog for ånden som menneskets åndelige liv og for den betydning, som dette åndelige liv har haft for udviklingen af den vestlige [[civilisation]].<ref>Hannah Arendt 2019</ref> Det fører hende til at udforske selve ''tanken'', således som den kommer til udtryk i mennesket i dets kontemplative liv. Mens hun i andre værker ser på det ydre liv i samfundet, ser hun her dermed på indre liv som det mest grundlæggende.