Wolfgang Klafki: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved InternetArchiveBot, fjerner ændringer fra 85.24.83.179 (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
m Småfisk
Linje 31:
 
== Klafkis pædagogiske didaktikteori ==
I [[1800-tallet]] blev [[dannelse|dannelsesbegrebet]] opfattet både materialt og formelt, hvor det materialematerielle lægger vægt på tilegnelsen af selve indholdet uden betydningsmodifikation, mens det formelle fokuserer på de personlige kvaliteter eller evner så somsåsom evnen til at tænke, evnen til at udtrykke sig, løse problemer, tage kritisk stilling osv. Klafki gjorde op med denne adskillelse og skabte en tredje dannelsesopfattelse: Den kategoriale dannelse. Denne opfattelse tilsiger, at [[didaktik|didaktikken]] må være åben for praksis, og dermed stilles der større krav til udvælgelsen af stof og indhold, idet det skal afspejle en større helhed. Der er med andre ord tale om en dobbeltsidig dannelsesproces.<ref>{{cite book|last1=Klafki|first1=Wolfgang|title=Kategorial dannelse og kritisk-konstruktiv pædagogik: udvalgte artikler|year=1983|publisher=Nyt Nordisk Forlag|location=København|isbn=87-17-02731-4|page=38}}</ref>
 
Klafki mener, at kulturen åbner sig for eleverne i den materielle dannelse, mens det formelle aspekt på den anden side vil få eleverne til at åbne sig for det kulturelle indhold. Når begge disse dannelsesteorier forenes, får man den kategoriale dannelsesteori, hvor eleverne bygger deres egne kritiske konstruktioner og foretager selektive valg. I Klafkis tanker om dannelsesbegrebet indgår et såkaldt kritisk-konstruktivt element. Klafki hævder ikke, at de to tidligere dannelsesteorier optræder i deres rene form noget sted i skolehistorien, men derimod at opdelingen mellem dem har præget den pædagogiske tænkning på en sådan måde, at den hovedsagelig er enten materiel eller formel. Når en lærer siger, at han ikke lægger stor vægt på, hvad eleverne skal lære, men mere på at de lærer at samarbejde og omgås hinanden, praktiserer han i realiteten den formelle dannelse. På den anden side er det et typisk træk for den materielle dannelse, at lærere hævder, at alle elever bør kende til eksempelvis [[Adam Oehlenschläger]]s og [[Karen Blixen]]s værker.<ref>{{cite book|last1=Klafki|first1=Wolfgang|title=Kategorial dannelse og kritisk-konstruktiv pædagogik: udvalgte artikler|year=1983|publisher=Nyt Nordisk Forlag|location=København|isbn=87-17-02731-4|page=39}}</ref>