Andelsbevægelsen i Danmark: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Retter navne og værdier for url-status til standard samt accessdate etc. til at bruge bindestreg |
||
Linje 2:
== Historie ==
Den første [[kooperativ]]e virksomhed anses generelt, at være skotske [[Shore Porters Society]], der blev etableret i [[Aberdeen]] i 1498.<ref name="Gordon">{{cite book|last=Gordon|first=George |title=The Shore Porters' Society of Aberdeen, 1498-1969|publisher=Alex. P. Reid & Son|date=1970|pages=127|isbn=978-0-900961-01-4}}</ref> Det første dokumenterede indkøbskooperativ, Fenwick Weavers' Society, blev etableret også i Skotland i 1769,<ref name=fairbairn>{{cite web|last=Fairbairn|first=Brett|title=The Meaning of Rochdale|url=http://www.usaskstudies.coop/pdf-files/Rochdale.pdf|format=PDF|website=Usaskstudies.coop|
|url = http://www.cottontimes.co.uk/co-op02.html
|work = Cotton Times, understanding the industrial revolution
Linje 8:
|page = 2
|author = Doug Peacock
|
|url-status=dead
|
|
|df =
}}</ref><ref>{{cite web
Linje 19:
|author = Doug Peacock
|page = 3
|
|url-status=dead
|
|
|df =
}}</ref> Det var imidlertid først i 1844, at der med etableringen af Rochdale Society og de tilhørende "Rochdale Principles", at grundlaget for den moderne andelsbevægelse blev etableret.<ref>{{Cite news
Linje 29:
|author = David Thompson
|date =
|
|work = Co-operative Grocer (July–Aug 1994)
|publisher = [[National Cooperative Grocers Association]], Minneapolis
|url-status=dead
|
|
|df =
}}</ref>
I Danmark sættes andelsbevægelsens fødselsår til [[1866]], da den første danske [[forbrugsforening]], [[Thisted Arbejderforening]], blev stiftet i [[Thisted]] af [[provst]] [[Hans Christian Sonne]], der således blev det moderne andelssystems banebryder i Danmark. Disse brugsforeninger, som de almindeligvis kaldes i dag, voksede relativt hurtigt i antal. Omkring [[1. verdenskrig]] fandtes der cirka 1400 (af disse kun cirka 50 i byerne) med et samlet medlemsantal på omkring 200.000 og en årlig omsætning på cirka 70 millioner kr.{{kilde mangler|dato=Uge 26, 2012}} [[1896]] oprettedes Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, [[FDB]], hvis væsentligste formål var at foretage fællesindkøb for de enkelte foreninger.<ref>{{cite news |url=https://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/her-er-fem-begivenheder-fra-brugsforeningens-historie-som-afspejler |title=Her er fem begivenheder fra brugsforeningens historie som afspejler danmarkshistorien |work=dr.dk |date=6. maj 2016 |
Efter brugsforeningerne fulgte [[andelsmejeri]]erne. Allerede så tidligt som i [[1875]]-[[1883]] var [[mælk]]en fra forskellige ejendomme i [[Kauslunde Sogn]] på [[Fyn]] blevet samlet til en fællesbehandling, men denne fandt dog ikke sted på et egentlig andelsgrundlag.{{kilde mangler|dato=Uge 26, 2012}} [[Mejeri]]driften havde gamle rødder, men med den langsomme omlægning til [[animalsk]] produktion, som dansk landbrug gennemgik i 1800-tallet, begyndte man også på de mindre gårde at have egne mejerier.{{kilde mangler|dato=Uge 26, 2012}} Man forsøgte sig med forskellige former for fællesdrift og mejeriuddannelse bredte sig. De store mejerier var førende i den teknologiske udvikling, og afsætningsforholdene begunstigede også de store. Derfor var en samling af produktionen fra mange små enheder ikke fjern, og fællesmejerierne fik en opblomstring i tiden lige før andelstanken slog igennem.{{kilde mangler|dato=Uge 26, 2012}} Det første andelsmejeri ([[Hjedding Andelsmejeri]]) oprettedes i [[1882]] i [[Hjedding]].<ref>{{cite web |url=http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/andelsmejerier/ |title=Andelsmejerier |work=danmarkshistorien.dk |date=29. august 2011 |
Foruden brugsforeningerne blev der også oprettet et stort antal indkøbs- og salgsforeninger for landbruget efter andelsprincipper. Disse var sammenslutninger med det formål at samle og lede produktionsomsætningen så direkte som muligt fra producent til forbruger, således at handelsomkostningerne formindskedes, og kontrollen med produkterne skærpedes. Blandt sådanne sammenslutninger, der omfattede køb af driftsmidler som maskiner og redskaber, gødnings-og foderstoffer, sæd, frø og lignende samt salg af smør, kød, kvæg og lignende, kan eksempelvis nævnes [[Jysk Andels Foderstofforretning]], der blev oprettet [[1898]]. En række af disse foreninger fusionerede i [[1969]] til [[Dansk Landbrugs Grovvareselskab]], DLG.<ref>{{cite web |url=https://www.dlg.dk/Om-DLG/Presse/DLGs-historie |title= DLG's historie går 120 år tilbage|work=dlg.dk |
De forskellige andelsforetagender sluttede sig inden for deres specielle områder som regel sammen i fællesforeninger, og de vigtigste af disse dannede en fællesrepræsentation, Andelsudvalget (det nuværende [[Danske Andelsselskaber]]), hvis formål var at udvikle andelsforeningernes virksomhed og styrke deres stilling.
| |||