Versionen fra 21. maj 2021, 01:32 redigér InternetArchiveBot (diskussion \| bidrag) Botter 133.006 edits Add 1 book for Wikipedia:Verificerbarhed (20210520)) #IABot (v2.0.8) (GreenC bot ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 27. dec. 2021, 21:48 redigér fjern redigering MGA73bot (diskussion \| bidrag) Botter 274.384 edits m Retter navne og værdier for url-status til standard samt accessdate etc. til at bruge bindestreg Gå til næste forskel →
Linje 4: \| last = Benn \| first = Douglas \| ~~authorlink~~author-link = \| coauthors = David Evans \| title = Glaciers and Glaciation Linje 15: \| last = Bennett \| first = Matthew \| ~~authorlink~~author-link = \| coauthors = Neil Glasser \| title = Glacial Geology: Ice Sheets and Landforms Linje 29: == Dannelse af en iskappe == En ny [[gletsjer]] opstår ofte i en lille lavning på en bjergside, hvor [[sne]] fra tidligere vintre har mulighed for at blive liggende. Herved dannes en cirkelgletsjer, der, hvis den aflejrede snemængde overstiger afsmeltningen, vokser til en dalgletsjer. I et område med flere gletsjere kan de vokse sammen og med tiden danne en iskappe. <ref>{{Cite web \|url=http://www.phys.au.dk/tilbud/pages/klima/iskerner.htm \|title=Introduktion<!-- Robotgenereret titel --> \|access-date= 4. marts 2008 \|archive-date=21. februar 2008 \|archive-url=https://web.archive.org/web/20080221051117/http://www.phys.au.dk/tilbud/pages/klima/iskerner.htm \|url-status=~~yes~~dead }}</ref> Gletsjeris dannes af sammenpresset sne, sneen falder på de højest liggende områder, men pga. [[tyngdekraften]]s påvirkning glider den langsomt nedad mod lavere liggende områder. [[Tryk (fysik)\|Trykket]] fra denne bevægelse betyder, at [[snekrystal]]lerne mister deres yderste forgreninger og omformes til [[iskorn]]. Nedsivning af vand, genfrysning og nye snelag øger også trykket og forårsager yderligere sammenpresning og derved øget [[vægtfylde]], efterhånden som luftlommerne forsvinder i isen. Det gamle snelag kaldes firn. Linje 35: I løbet af vinteren falder der sne på hele gletsjeren. I afsmeltningsområdet ved gletsjerens fod forsvinder al sneen igen om sommeren, mens noget af sneen bliver tilbage i pålejringsområdet. Isen bevæger sig ganske langsomt fremad mod afsmeltningsområdet, og det voldsomme tryk får de nederste lag af isen til at smelte. Derved opstår en [[akvaplaning]]-effekt, som kan øge isens hastighed. <ref>http://mit.geo.au.dk/besoegsservice/Plakat_Gletschertyper.pdf</ref> Efterhånden som en iskappe vokser i højden, bliver den både tungere og mere ustabil. Noget af ismassen bliver derfor presset ud mod siderne mod lavere liggende områder som følge af trykudligning. Iskappen kommer på denne måde til at dække et lavlandsområde, hvor der normalt ikke ville kunne dannes iskapper; det skete fx i Danmark under den sidste [[Weichselistiden\|istid]]. <ref>{{Cite web \|url=http://www.geografforlaget.dk/landskaber/kronologi/default.asp?cid=367 \|title=Stine Andersen og Maria Jensen; Hvad er en istid? \|access-date= 4. marts 2008 \|archive-date= 6. marts 2008 \|archive-url=https://web.archive.org/web/20080306112931/http://www.geografforlaget.dk/landskaber/kronologi/default.asp?cid=367 \|url-status=~~yes~~dead }}</ref> == Klimaændring og afsmeltning == Linje 64: \| url = http://www.eos.ubc.ca/research/glaciology/research/Publications/FlowersMarshallBjornssonClarke(JGR-2005).pdf \| doi = 10.1029/2004JF000200 \| ~~accessdate~~access-date = 2007-05-31 }}</ref>, som er Europas største gletsjerområde. Mindre iskapper på Island er fx [[Mýrdalsjökull]]. * [[Nordaustlandet]] i [[Svalbard]] er dækket af Europas næststørste iskappe.

Iskappe: Forskelle mellem versioner