Kurgan-hypotesen: Forskelle mellem versioner

4 bytes tilføjet ,  for 5 måneder siden
m
Retter navne og værdier for url-status til standard samt accessdate etc. til at bruge bindestreg
m (→‎Periodificering og ekspansion: oversat billedtekst)
m (Retter navne og værdier for url-status til standard samt accessdate etc. til at bruge bindestreg)
 
== Genetik ==
[[Fil:Haplogroup F (Y-DNA).jpg|thumb|300px|Spredningen af [[kromosom|Y-kromosom]] [[haplogruppe]] F og dets efterkommere.]]
[[Genetik|Genetiske]] studier af den moderne europæiske befolkning har vist, at menneskene i sidste del af den [[Weischel istiden|seneste istid]] (25.000 til 13.000 år siden) sandsynligvis primært beboede nogle få områder, bl.a. nuv. Ukraine. Nogle forskere har identificeret en specifik [[haplogruppe]] (Hg R1a1), der defineres af M17 ([[Single nucleotide polymorhism|SNP]]-markør) på [[Y-kromosom]]er, som særegen for Kurgan-kulturen.<ref>[http://www.nature.com/cgi-taf/DynaPage.taf?file=/nrg/journal/v4/n8/full/nrg1124_fs.html&filetype=pdf Access : The human Y chromosome: an evolutionary marker comes of age : Nature Reviews Genetics<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Den findes i dag udbredt i befolkningerne i det [[Centralasien|centrale]] og [[Vestasien|vestlige Asien]], [[Indiske subkontinent|Indien]] og de [[slaverne|slaviske]] folkeslag i Østeuropa. Derimod er den sjælden i flere vesteuropæiske lande, bl.a. Frankrig og hovedparten af Storbritannien,<ref>[http://www.roperld.com/YBiallelicHaplogroups.htm www.roperld.com] & [http://mbe.oupjournals.org/cgi/content/full/19/7/1008 /mbe.oupjournals.org] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20081201075030/http://mbe.oupjournals.org/cgi/content/full/19/7/1008 |date= 1. december 2008 }}</ref> mens 23.6% af befolkningen i Norge, 18.4% af svenskerne, 16.5% af danskerne og 11% af [[samer]]ne deler denne gruppe.<ref>{{Cite web |url=http://www.oxfordancestors.com/papers/mtDNA04%20Saami.pdf |title=Oxford Ancestors |access-date= 6. august 2009 |archive-date= 8. juli 2008 |archive-url=https://web.archive.org/web/20080708184600/http://www.oxfordancestors.com/papers/mtDNA04%20Saami.pdf |url-status=yesdead }}</ref> Andre studier tyder på, at Hg R1a1-genet spredte sig fra Dnepr-Don-dalen, mellem 13.000 og 7.600 år siden, og at det var knyttet til rensdyrjægere fra [[Ahrensburgkulturen]], der migrerede fra Dnepr-dalen i Ukraine, og som nåede Skandinavien for ca. 12.000 år siden.<ref name = "Passarino2002">{{cite journal | last = Passarino | first = G | coauthors = Cavalleri GL, Lin AA, Cavalli-Sforza LL, Borresen-Dale AL, Underhill PA | title = Different genetic components in the Norwegian population revealed by the analysis of mtDNA and Y chromosome polymorphisms | url = http://www.nature.com/ejhg/journal/v10/n9/full/5200834a.html | journal = Eur. J. Hum. Genet. | year = 2002 | volume = 10 | issue = 9 | pages = 521–9 | pmid = 12173029 | doi = 10.1038/sj.ejhg.5200834}}</ref>
 
Ornella Semino et al. mener dog, at spredningen af Hg R1a1 i den [[postglaciale periode]] kan være blevet ''forstærket'' af en efterfølgende ekspansion af Kurgan-kulturen ind i Europa og mod øst fra samme område.<ref>{{Cite web |url=http://hpgl.stanford.edu/publications/Science_2000_v290_p1155.pdf |title=Arkiveret kopi |access-date= 6. august 2009 |archive-date= 3. november 2009 |archive-url=https://web.archive.org/web/20091103062325/http://hpgl.stanford.edu/publications/Science_2000_v290_p1155.pdf |url-status=yesdead }}</ref> I dag er R1a1 mest udbredt i Polen, Rusland og Ukraine, men findes derudover også i Afghanistan, Indien, Iran, Pakistan og Centralasien.
 
Tilsvarende formodes det, at genet Hg R1b (også kaldet Eu18)<ref>[http://www.genome.org/cgi/content/full/12/2/339 se ]</ref> for ændringer i nomenklatur) efter det seneste [[Glacialt maksimum|glaciale maksimum]] har spredt sig fra den [[Iberiske halvø]] nordpå. Dette gen er i dag udbredt i det meste af Vesteuropa, og i særdeleshed i [[Baskerlandet]], mens det kun sjældent forekommer indenfor de slaviske befolkningsgrupper, her findes det med en frekvens på mellem 0 og 10 % i befolkningen.<ref>[http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/11078479 Y-chromosomal diversity in Europe is clinal and in... [Am J Hum Genet. 2000&#93; – PubMed result<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
Kurgan-hypotesen er siden den blev fremsat første gang blevet mødt med kritik. Og selvom den i dag er den bredest accepterede teori, er den stadig en [[hypotese]], hvis hovedpunkter endnu ikke er blevet bevist. Derfor er der blevet fremsat adskillige alternative teorier, hvoraf flere nyder en vis tilslutning. En af dem [[Colin Renfrew]]s og [[Vyacheslav V. Ivanov]]s [[Anatoliske hypotese]], som knytter spredningen af indoeuropæiske sprog sammen med spredningen af [[landbrug]]et. Dette synspunkt placerer PIE på et langt tidligere tidspunkt i historien (ca. 7.000 f.v.t.), end det Gimbutas' hypotese forudsætter. Denne teori bliver afvist af størstedelen af lingvisterne, da det rekonstruerede PIE indeholder ord, der er relateret til kvæghold og heste/ridning, der ikke blev opfundet før det 5. årtusind f.v.t. af nomader på de asiatiske stepper. Dertil kommer visse problematiske korrelationer mellem den geografiske spredning af de indoeuropæiske underfamilier og udbredelsen af landbruget.
 
I 2003 foretog Russell Gray og Quentin Atkinson en computersimulering af udviklingen af indoeuropæisk baseret på leksikale data, den daterede PIE til omkring 8. årtusind f.v.t.,<ref>{{Cite web |url=http://www.psych.auckland.ac.nz/psych/research/Evolution/Gray%26Atkinson2003.pdf |title=Arkiveret kopi |access-date=22. april 2021 |archive-date= 2. april 2007 |archive-url=https://web.archive.org/web/20070402070222/http://www.psych.auckland.ac.nz/Psych/research/Evolution/Gray%26Atkinson2003.pdf |url-status=yesdead }}</ref> hvilket umiddelbart støtter Renfrews og Ivanovs hypotese. Det er på den baggrund blevet foreslået, at der efter en oprindelige ekspansion, der havde udgangspunkt i Anatolien, var en anden ekspansion fra Østeuropa, der korrespondere med Kurgan-hypotesen.
 
== Se også ==
* {{Citation|first=Marija|last=Gimbutas|author-link=Marija Gimbutas|editor-last=Cardona|editor-first=George|editor2-last=Hoenigswald|editor2-first=Henry M.|editor3-last=Senn|editor3-first=Alfred|contribution=Proto-Indo-European Culture: The Kurgan Culture during the Fifth, Fourth, and Third Millennia B.C.|title=Indo-European and Indo-Europeans: Papers Presented at the Third Indo-European Conference at the University of Pennsylvania|year=1970|pages=155–197|place=Philadelphia|publisher=University of Pennsylvania Press|id=ISBN 0-8122-7574-8}}.
* {{citation|last=Gimbutas|first=Marija|author-link=Marija Gimbutas|editor-last=Polomé|editor-first=Edgar C.|chapter=Old Europe in the Fifth Millenium B.C.: The European Situation on the Arrival of Indo-Europeans|title=The Indo-Europeans in the Fourth and Third Millennia|year=1982|publisher=Karoma Publishers|location=Ann Arbor|isbn=0897200411}}
* {{citation|last=Gimbutas|first=Marija|authorlinkauthor-link=Marija Gimbutas|title=Primary and Secondary Homeland of the Indo-Europeans: comments on Gamkrelidze-Ivanov articles|journal=Journal of Indo-European Studies|volume=13|issue=1&2|pages=185–201|date=Spring-Summer 1985}}
* {{citation|last1=Gimbutas|first1=Marija|author1-link=Marija Gimbutas|last2=Dexter|first2=Miriam Robbins|last3=Jones-Bley|first3=Karlene|title=The Kurgan Culture and the Indo-Europeanization of Europe: Selected Articles from 1952 to 1993|publisher=Institute for the Study of Man|year=1997|location=Washington, D. C.|isbn=0941694569}}
* {{citation|last1=Gimbutas|first1=Marija|author1-link=Marija Gimbutas|last2=Dexter|first2=Miriam Robbins|title=The Living Goddesses|publisher=University of California Press|year=1999|location=Berkeley, Los Angeles|isbn=0520229150}}
274.384

redigeringer