Versionen fra 26. apr. 2021, 02:33 redigér InternetArchiveBot (diskussion \| bidrag) Botter 133.006 edits Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 2 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8 ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 28. dec. 2021, 00:23 redigér fjern redigering MGA73bot (diskussion \| bidrag) Botter 274.384 edits m Retter navne og værdier for url-status til standard samt accessdate etc. til at bruge bindestreg Gå til næste forskel →
Linje 7: Undertekster benyttes som alternativ til [[eftersynkronisering]] som [[oversættelse]] af fremmedsproget tale. I Danmark sker oversættelse af film og tv til dansk stort set altid med undertekster, bortset fra film og tv for børn. I andre lande, f.eks. [[Tyskland]], er der derimod tradition for at benytte eftersynkronisering. Undertekster bør tage hensyn til forskellen mellem hvor hurtigt man kan tale, og hvor hurtigt man kan læse. Den danske branche opererer med en eksponeringstid på 12 anslag i sekundet.<ref>{{Cite web \|url=http://www.danskvideotekst.dk/files/kompendium.pdf \|title=Arkiveret kopi \|access-date=26. april 2011 \|archive-date=15. februar 2010 \|archive-url=https://web.archive.org/web/20100215051625/http://www.danskvideotekst.dk/files/kompendium.pdf \|url-status=~~yes~~dead }}</ref> Det betyder for eksempel, at en undertekst med to fyldte linjer á ca. 37 anslag skal stå på skærmen i seks sekunder for at en almindelig læser kan nå at læse den. Det medfører, at oversætteren må kondensere indholdet af talen, der ofte går meget hurtigere. Således kan sætningen "How are you doing, are you all right?" for eksempel blive til den noget kortere "Hvordan går det?" eller "Watch out for the giant killer squid!" må nøjes med "Pas på!". Udover oversættelse benyttes undertekster også som støtte for døve og hørehæmmede, der ikke er i stand til at høre lyden. Undertekster lavet specielt for disse grupper kan udover selve det talte ord også beskrive ikke-verbale dele af lydsiden, f.eks. at [[telefon]]en ringer.

Undertekst: Forskelle mellem versioner