Versionen fra 4. dec. 2021, 10:31 redigér Christian Giersing (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere, Patruljanter 50.194 edits udvider fra sv: oldid 49670367 ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 29. dec. 2021, 15:04 redigér fjern redigering MGA73bot (diskussion \| bidrag) Botter 274.384 edits m Retter trans_title etc. til at bruge bindestreg (samt evt navne og værdier for url-status til standard) Gå til næste forskel →
Linje 67: Grums var og er [[kyrkby]] i [[Grums socken]]. Efter kommunalreformen af 1862 kom byen til at ligge i [[Grums landskommun]] og i denne indrettedes den 26. maj 1939 [[municipalsamhälle]]t Grums. I 1948 blev landskommunen omdannet, med municipalsamhället, til [[Grums köping]], hvor Grums bebyggelse kun omfattede en mindre del af [[köping]]skommunen. Fra 1971 indgik köpingen i Grums kommunen, hvor Grums siden har været hovedby.<ref>{{kilde bog\|efternavn=Andersson\|fornavn=Per\|år=1993\|titel=Sveriges kommunindelning 1863–1993\|sted=[[Mjölby]]\|udgiver=Draking\|sprog=svensk\|isbn=91-87784-05-X\|url=http://libris.kb.se/bib/7766806}}</ref> Grums tilhørte og tilhører stadigvæk [[Grums församling]].<ref>{{cite web\|url=https://www.skatteverket.se/privat/folkbokforing/omfolkbokforing/folkbokforingigaridag/sverigesforsamlingargenomtiderna/forteckning.4.18e1b10334ebe8bc80003999.html\|title=Förteckning (Sveriges församlingar genom tiderna)\|publisher=[[Skatteverket]]\|language=svensk\|~~accessdate~~access-date=4. december 2021}}</ref> Byen indgik frem til 1882 i [[Grums tingslag]] og derefter til 1971 i [[Mellansysslets tingslag]]. Fra 1971 til 2005 indgik byen i [[Karlstads tingsrätt\|Karlstads domsaga]] for herefter at indgå i [[Värmlands tingsrätt\|Värmlands domsaga]].<ref>{{cite web\|url=https://bebyggelseregistret.raa.se/bbr2/show/bilaga/showDokument.raa;jsessionid=ECF921554121CA7152DBC452E69C0409?dokumentId=21000001429660&thumbnail=false\|title=Domsagohistorik - Karlstads tingsrätt\|author=Elsa Trolle Önnerfors\|language=svensk\|format=PDF\|~~accessdate~~access-date=4. december 2021}}</ref> == Bebyggelse == Linje 80: Byens dominerende arbejdsgiver er den af [[Billerud]] ejede papirfabrik [[Gruvöns bruk]], som er [[Värmland]]s største private arbejdsgiver. I Grums findes også Gruvöns sågverk, som ejes af [[Stora Enso]]. I øvrigt findes der mest mindre virksomheder, blandt andet jernindustri, mekaniske firmaer, byggefirmaer og en snedkerifabrik. [[Wermlandsbanken\|Värmlands enskilda bank]] oprettede et afdelingskontor i Grums i 1920.<ref>{{cite web\|url=https://www.svd.se/arkiv/1921-02-17/11\|title=Värmlandsbankens bokslut för 1920. Omslutning 336 milj.\|date=17. februar 1921\|publisher=[[Svenska Dagbladet]]\|language=svensk\|~~accessdate~~access-date=4. december 2021\|subscription=ja}}</ref> Grums havde også et sparekassekontor tilhørende [[Länssparbanken Värmland]].<ref>{{kilde bog\|titel=Svenska Aktiebolag 1970/71\|udgiver=P.A. Norstedt & Söners förlag\|sprog=svensk}}</ref> [[Nordea]] nedlagde filialen i Grums den 31. maj 2016<ref>{{cite web\|url=https://www.nwt.se/2016/01/19/nordea-lagger-ner-tre-kontor/\|title=Nordea lägger ner tre kontor\|author=Helena Ingman\|date=19. januar 2016\|publisher=Nya Wermlands-Tidningen\|language=svensk\|~~accessdate~~access-date=4. december 2021\|subscription=ja}}</ref><ref>{{cite web\|url=https://www.nwt.se/2016/11/03/nordea-stanger-fyra-kontor/\|title=Nordea stänger fyra kontor\|author=Kjell Martinson\|date=3. november 2016\|publisher=Nya Wermlands-Tidningen\|language=svensk\|~~accessdate~~access-date=4. december 2021\|subscription=ja}}</ref> og [[Swedbank]] lukkede den 30. juni 2017,<ref>{{cite web\|url=https://www.nwt.se/2017/04/05/har-stanger-banken-sina-kontor/\|title=Här stänger banken sina kontor\|author=Jonny Ohlsson\|date=5. april 2017\|publisher=Nya Wermlands-Tidningen\|language=svensk\|~~accessdate~~access-date=4. december 2021\|subscription=ja}}</ref> hvorefter byen står uden bankkontor. == Sport og fritid ==

Grums: Forskelle mellem versioner