Kunstig befrugtning: Forskelle mellem versioner

Kunstig befrugtning har i Danmark såvel som i mange andre lande været genstand for massiv politisk interesse, særligt grundet behandlingsformens [[etik|etiske dimension]]. I [[1997]] vedtog [[Folketinget]] ''Lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v.'', der fastslår, at lægen kun må udføre kunstig befrugtning hvis der er tale om et uændret æg og en normal sædcelle. Enten ægget eller sædcellen skal komme fra parret og kan således ikke komme fra donorer. Samtidig kræver loven, at kvinden ikke er fyldt 45 år. Som følge af en lovændring i 2006, må læger også behandle enlige eller [[homoseksualitet|lesbiske]] kvinder pr. 1. januar [[2007]].<ref>{{Cite news | author = | title = L 151 Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. | publisher = ft.dk, [[Folketinget]] | date = | url = http://www.ft.dk/samling/20051/lovforslag/l151/index.htm|accessdateaccess-date= 11. juni 2014}}</ref>

* {{cite web|url=https://denstoredanske.lex.dk/.taxonomy/2033Graviditet_og_fødsel/kunstig_befrugtning|title=Kunstig befrugtning|work=Dansk Biografisk Leksikon/Den Store Danske|publisher=[[Gyldendal]]|accessdateaccess-date=12. juni 2014|}}