Bruger:Dannebrog Spy/Gode råd: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Blandede gode råd
 
Flere gode råd
Linje 3:
* Lad være med at himle op over andres småfejl. Ingen her er perfekte.
 
* Brug noget tid på at læse stilmanualer, vejledninger og andre praktiske artikler. Det tager tid, men du undgår en masse fejl.
 
* Se hvordan andre gør og følg deres eksempler. Der er ingen grund til at prøve at opfinde den dybe tallerken en til gang.
 
* Din verdensopfattelse er ikke nødvendigvis den eneste rigtige. Respekter at andre kan mene noget andet. Og selv om du måske ikke bryder dig om det, kan de i flere tilfælde besidde betydelig større viden og realitetsfornemmelse end dig.
 
* Inden for de forskellige kategorier hersker forskellige normer for artiklernes opbygning og indhold. Sammenlign med beslægtede artikler før du roder rundt i en artikel, blot fordi du synes, den ser "forkert" ud. Alle artikler er en del af et større hele, så der er ofte mening i galskaben.
 
* Inden du plastrer en artikel eller afsnit til med skabeloner så overvej, om skabeloner er nødvendige i det givne tilfælde, eller om du kan forbedre artiklen eller afsnittet så meget, at skabeloner bliver unødvendige. Det ser ærlig talt tosset ud, når skabelonerne fylder mere end artiklens eller afsnittets indhold.
 
* Lad være med at blive sur, fordi andre påpeger dine fejl eller giver dig velmente råd. Du er heller ikke perfekt, men du kan altid blive klogere.
 
* Spørg hvis der er noget du ikke - heller ikke ved søgning - kan finde svar på. Vi andre vil gerne hjælpe, og selv garvede kan overse ting.
 
* Lad være med at gemme hver eneste lille ændring. Brug forhåndsvisning hvis du er usikker på, hvordan en given ting kommer til at se ud - og læs vejledningerne hvis du bare er usikker på en given funktion. Er du bange for at blive logget ud, mens du arbejder på en artikel, så skriv det du vil skrive i et word-dokument først, og når du er færdig, kopierer du det over i selve artiklen.
 
* Drop HTML-tankegangen. HTML kan bruges på Wikipedia men til daglig bruges Wikipedias egne måder at sætte tingene op på. De tager lidt tid at lære at kende men er som oftest mærkbart nemmere at have med at gøre og kan også benyttes af folk uden HTML-indsigt.
 
* Retstavningsreglerne forandres løbende. Det, der er i dag er forkert stavet, kan udmærket have været korrekt, da skribenten gik i skole. Og modsat kan det, der engang var forkert, være korrekt i dag.
 
* Oversættelser af artikler fra andre sprog er en udmærket måde at udvide Wikipedia på. Men husk at formulere dig på normalt dansk så artiklerne også kan læses af folk uden nærmere kendskab til fremmedsprog. Og husk den danske synsvinkel. Franske samfundsforhold og amerikanske links har for eksempel ikke nødvendigvis den store interesse for danskere, der som oftest er bedre bekendt med danske forhold og ønsker danske links.