Sporvejsmuseet Skjoldenæsholms historie: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Busserne fra Busbevarelsesgruppen |
Mere om HT-museets vogne |
||
Linje 354:
=== Overtagelsen af HT-museet ===
[[Fil:Tram parade at Sporvejsmuseet 31.JPG|thumb|Sporvogne fra Frederiksberg der blev overtaget ved HT Museums lukning i 2003.]]
[[Fil:Busudstillingshallen - KS 41 and KS 314.jpg|thumb|Triangel-bussen KS 41 fra 1933 og Reo-bussen KS 314 fra 1938.]]
[[File:HR 68 at Sporvejsmuseet.JPG|thumb|HR 68 blev anskaffet af Herlev Ruterne i 1973.]]
Som tidligere nævnt havde [[Københavns Sporveje]] selv bevaret en del sporvogne og busser. De første vogne i form af en [[hestesporvogn]] og en [[hesteomnibus]] blev udtaget til bevaring i 1921, og i de følgende årtier voksede samlingen i takt med, at ældre materiel blev udrangeret. Samlingen fulgte med, da Københavns Sporveje indgik i [[HUR Trafik|Hovedstadsområdets Trafikselskab]] (HT) i 1974, og voksede efterfølgende yderligere i deres tid.<ref name="HT-museets vogne">''Historien omkring HT-Museets vogne'', BYtrafik 5/2003, s. 207-214.</ref> Ved HT's 10 års jubilæum blev en del af samlingen offentligt tilgængeligt, da [[HT Museum]], i daglig tale HT-museet, blev indviet som et statisk museum i [[Rødovre]] i København 29. september 1984.<ref>''HT-museet åbner'', BYtrafik 5/1984, s. 211-215.</ref> Forud for åbningen blev Sporvejshistorisk Selskab spurgt af pressen, om man opfattede det nye museum som en konkurrent. Man fandt imidlertid, at de to museer var forskellige og supplerede hinanden fint.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 7. driftsår, 1984'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1985. S. 12.</ref> De to museer samarbejdede da også, blandt andet så nogle af HT Museums sporvogne og busser kom på besøg på Sporvejsmuseet ved forskellige lejligheder.<ref>Palsbo og Søegaard (1990), s. 85-87.</ref><ref>Christensen og Søegaard (2005), s. 33-37.</ref>
I 2000 fulgte HT Museum med HT ind i det nydannede [[Hovedstadens Udviklingsråd]] (HUR). Kort efter Sporvejsmuseets 25 års jubilæum i 2003 besluttede HUR imidlertid at spare HT Museum væk, da det gav et forholdsvis stort underskud. I den forbindelse blev der taget kontakt med Sporvejsmuseet om en overdragelse af samlingen. Ved de efterfølgende forhandlinger blev der opnået enighed om, at Sporvejsmuseet skulle overtage hele samlingen mod et årligt indeksreguleret tilskud på 400.000 kr. i mindst 15 år. På det tidspunkt omfattede samlingen 35 sporvogne og busser, hvortil kom reservedele, udstillingsgenstande, arkivalier osv. For Sporvejsmuseet var det lidt af en mundfuld, da det reelt øgede dets daværende vognpark med ca. 50 %. Begge parter lagde imidlertid vægt på, at HT Museums samling blev bevaret intakt og i gode hænder.<ref name="Integreres">''HT-Museet integreres med Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm'' af Mikael Lund, Per Søegaard og Jørgen Krog. BYtrafik 5/2003, s. 203-206.</ref> Overdragelsen fandt officielt sted pr. 1. januar 2004, men fraflytningen af HT Museums eksterne depoter begyndte allerede i september 2003. De udstillede vogne på selve HT Museum blev flyttet efter dets sidste åbningsdag 16. november 2003.<ref
For Sporvejsmuseet betød overtagelsen, at dets samling blev suppleret med en række vogne fra især første halvdel af 1900-tallet, som man ikke havde tilsvarende selv.<ref name="HT-samlingen">''HT-samlingen på Sporvejsmuseet'', BYtrafik 5/2013, s. 214-217.</ref> Her kan blandt andet KSS 51
Andre sporvogne svarede mere til dem, man havde i forvejen, men ved senere restaureringer ville det blive muligt at vise dem i forskellige stadier.<ref name="HT-samlingen" /> Det gjaldt for eksempel den gamle motorvogn KS 190 fra 1902, den gamle bivogn KS 1310 fra 1912 og den tværsædede motorvogn KS 430 fra 1918. De nyere vogne var repræsenteret af bogiemotorvognen KS 575 fra 1938, bogiebivognen KS 1578 fra 1941, scrapvognen KS 472 fra 1947 og den tilhørende bivogn KS 1054 fra 1947.<ref name="HT-museets vogne" /><ref name="Oversigt over" />
Blandt busserne kan fremhæves hesteomnibussen KO 17 fra 1897, der er restaureret tilbage til sit oprindelige udseende hos [[Kjøbenhavns Omnibuskompagni]].<ref name="HT-museets vogne" /><ref name="Oversigt over" /><ref name="Christensen 48">Christensen og Hørsted, s. 48.</ref> En anden hesteomnibus, FS 6, er oprindeligt bygget som sporomnibus til [[Frederiksberg Sporvejsselskab]] en gang mellem 1872 og 1884. Den havde styrehjul, der gjorde at den kunne køre på skinner, men de blev fjernet i 1899.<ref name="HT-museets vogne" /> FS 1 er en De Dion Bouton-bus som Frederiksberg Sporveje anskaffede i 1913, da de erstattede hesteomnibusserne på [[Strøget (København)|Strøget]] med motorbusser. Den har en åben bagperron med ind- og udstigning bagfra.<ref name="HT-museets vogne" /><ref name="Christensen 49">Christensen og Hørsted, s. 49.</ref>Næste generation er repræsenteret af [[Triangel (virksomhed)|Triangel]]-bussen KS 41 fra 1933 med halfcab-front, og af den mindre Reo-bus KS 314 fra 1934.<ref name="HT-museets vogne" /><ref name="Christensen 49" /> [[Trolleybus]]sen KS 101 blev anskaffet i 1938, da Københavns Sporveje og [[NESA]] indledte fælles kørsel ad [[Lyngbyvej]].<ref name="HT-museets vogne" /><ref name="Christensen 48" />
Der var dog ikke plads til, at alle 35 vogne kunne flyttes til Sporvejsmuseet. I stedet valgte man, at det primært blev de vogne, der havde været udstillet på HT Museum, der blev flyttet til Sporvejsmuseet. Mange af dem var desuden køreklare og kunne derfor sættes i drift på Sporvejsmuseet efter en oparbejdning. Resten blev flyttet til et eksternt depot, hvor nogle af Sporvejsmuseet egne vogne også blev flyttet til for at give plads.<ref name="HT-samlingen" /> Integrationen af de to samlinger blev markeret ved en ceremoni på Sporvejsmuseet 15. maj 2004 med deltagelse af HUR's bestyrelsesformand [[Mads Lebech]] og administrerende direktør [[Claes Nilas]].<ref>''HT-museet officielt integreret i Sporvejsmuseet'' af Svend Christensen. BYtrafik 3/2004, s. 107-108.</ref> Efterfølgende kom de overtagne vogne så ud at køre i stort omfang.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 27. driftsår, 2004'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2005. S. 12-15, 24-26.</ref>▼
Efterkrigstiden er repræsenteret af KS 329 fra 1949, der kaldes for Comet-bus efter navnet på [[chassis]]et. Den har snude og farvede linjelanterner, som Københavns Sporveje endnu brugte til sine buslinjer dengang.<ref name="HT-museets vogne" /><ref name="Christensen 49" /> KS 772 er en Leyland/DAB fra 1963. Den er indrettet med en fast konduktørplads men kunne også køre enmandsbetjent.<ref name="Christensen 50">Christensen og Hørsted, s. 50.</ref> AB 1870 fra 1958 er en enmandsbetjent udgave af samme type. Den har kørt for [[Amagerbanen]].<ref name="HT-museets vogne" /><ref name="Oversigt over" /> Leyland/DAB leverede også en stor del af sporvognenes afløsere, der er repræsenteret af Serie 1-bussen KS 995 fra 1964 og Serie 2-bussen KS 322 fra 1968. HR 68, der blev anskaffet af [[Herlev Ruterne]] i 1973, er også en Serie 2 men med anden indretning og dørplaceringer. Den fremstår i sine oprindelige rød/sorte farver. Den kørte dog kun kort for Herlev Ruterne, idet selskabet sammen med blandt andre Københavns Sporveje og Amagerbanen indgik i det nydannede HT i 1974.<ref name="HT-museets vogne" /><ref name="Oversigt over" /><ref name="Christensen 50" /> HT's egne anskaffelser blev repræsenteret af [[ledbus]]sen HT 801 fra 1977 og [[Scania]]-bussen HT 1388 fra 1982.<ref name="HT-museets vogne" /><ref name="Oversigt over" />
▲Der var
Overtagelsen betød at forudsætningerne for Sporvejsmuseet fremtidsplaner blev væsentligt ændrede.<ref name="Christensen 34" /> Men som beskrevet [[#Nybyggeri|længere nede]] kom det til at vare et årti, før man kunne komme i gang med de udbygninger, der nu var endnu mere påkrævede end før.<ref name="rammer">{{Cite web |url=http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/byggeri/fremtid.pdf |title=Sporvejsmuseet får nye rammer |access-date= 9. juni 2019 |archive-date=29. juli 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190729144221/http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/byggeri/fremtid.pdf |url-status=dead }}</ref>
Line 415 ⟶ 420:
Busbevarelsesgruppen fortsatte deres aktiviteter indtil 2017, hvor de overdrog det meste af resten af deres samling til [[Danmarks Busmuseum]] i Skælskør.<ref name="Danmarks busmuseum" /> Derefter opløste de sig selv, hvorefter Sporvejsmuseet i 2018 overtog de resterende aktiver. Desuden overtog man AOS 245 fra Aalborg, en Volvo B10R/Aabenraa fra 1983, der i første omgang var blevet gemt privat.<ref>''Nyt fra Sporvejsmuseet'' af Svend Christensen. BYtrafik 1/2019, s. 7.</ref><ref>''Ny Aalborg-bus til museet'' af Morten E. Storgaard. BYtrafik 2/2019, s. 31.</ref>
Lidt senere i 2011 oprettede Sporvejsmuseet en busrute mellem Sporvejsmuseet og [[Borup Station]] til erstatning for den almindelige buslinje 249, der blev nedlagt i 2009.<ref name="Christensen 21-22">Christensen og Hørsted, s. 21-22.</ref> Sporvejsmuseet havde oprindeligt fået busbetjening 2. august 1980, efter at linje 247 mellem Hvalsø Station og Borup Station var blevet oprettet i forbindelse med etableringen af [[Vestsjællands Trafikselskab]] dagen før.<ref name="Carstensen 21" /><ref>''Vestsjællands Trafikselskab / Sporvejsmuseet'' af Ole Emil Malmstrøm. BYtrafik 3/1980, s. 99-100.</ref> Ved en ændring af linjenettet 28. maj 1989 blev betjeningen af Sporvejsmuseet overtaget af linje 248, der blev forlænget dertil fra Borup Station i weekender, sommer- og efterårsferierne.<ref>''VT - Ændringer af VT-ruter pr. 28.95.89'', Busfronten 54/1989, s. 4.</ref><ref>''HT 111-987'', køreplan gyldig fra 28. maj 1989. Hovedstadsområdets Trafikselskab. S. 324-327.</ref> 23. maj 1993 blev kørslen mellem Sporvejsmuseet og Borup Station udskilt som linje 249. Den fortsatte så, indtil den blev nedlagt 13. december 2009, da den var stærkt underskudsgivende.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 32. driftsår, 2009'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2010. S. 2, 7.</ref> Efter en sæson uden direkte busforbindelse begyndte Sporvejsmuseet så selv at køre til Borup Station i tilslutning til regionaltog på udvalgte dage fra 28. maj 2011.<ref>''Nyt fra Sporvejsmuseet'' af Svend Christensen. BYtrafik 3/2011, s. 99-100.</ref> På den nye rute er der desuden
Busparken fortsatte med at vokse. I 2012 overtog man for eksempel ÅS 452 fra 2000, der var den sidste højgulvsledbus i Aarhus. Desuden overtog man den tidligere BBC 43, der oprindeligt var blevet leveret til Birkerød Bus Compagni i 1984.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm 35. driftsår, 2012'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2013. S. 50.</ref> Den var blevet ændret en del som først HT-bus og senere skolebus, men i løbet af 2012-2013 blev den restaureret tilbage til sit oprindelige udseende.<ref>''En Birkerød-bus genfødt'' af Morten Egeskov Storgaard. BYtrafik 6/2013, s. 286-290.</ref> 2000'erne blev repræsenteret i 2013, da man overtog 13,7 m-bussen Arriva 1425 fra 2001.<ref>''Sporvejsmuseet køber kæmpebus'' af Svend Christensen. BYtrafik 5/2013, s. 195-195.</ref> Den blev efterfølgende restaureret til det udseende, den havde på [[linje 5A]] i København, hvor den kørte det meste af sin aktive tid.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm 37. driftsår, 2014'' under redaktion af Jørgen Krog. Sporvejshistorisk Selskab, 2015. S. 48.</ref> I 2015 overtog man OB 38 fra 2002, der var en af de sidste busser i det tidligere Odense Bytrafiks mørkerøde og lysegrå farver.<ref>''Sporvejsmuseet ved nytårstid'' af Svend Christensen. BYtrafik 1/2016, s. 22-23.</ref>
| |||