Thorkild Juncker: Forskelle mellem versioner

'''Thorkild Peter Juncker Hansen''', eller kort '''Th. Juncker''' ([[3. oktober]] [[1897]] i [[København]] – [[28. november]] [[1955]] i [[Aarhus]]) var en fremtrædende dansk erhvervsmand, direktør for [[Aarhus Oliefabrik]] (nu [[AarhusKarlshamn]]) [[1927]]-[[1945]].

Som følge af denne succes blev Juncker i 1930'erne en fra politisk side stærkt ombejlet erhvervsskikkelse. I 1937 var han medstifter af [[Akademiet for de Tekniske Videnskaber]]. Han blev direkte inddraget i erhvervs- og [[råstof]]politikken, mest synligt gennem sit medlemskab af den af [[statsminister]] [[Thorvald Stauning]] og nationalbankdirektør [[C.V. Bramsnæs]] nedsatte ''Statsministeriets Produktions- og Raastofkommission'' [[1937]]-[[1945]]. Han gjorde sig i kommissionen til talsmand for en aktiv statslig industrifremmende politik efter overordnede korporative og [[planøkonomi]]ske principper og fremhævede i den forbindelse en aktiv [[forskningspolitik]] som et centralt element heri. Junckers forskningspolitiske overvejelser og initiativer, fremført såvel i offentligheden som internt i Raastofkommissionen, udmøntede sig i [[1942]] et forslag om oprettelse af et statsligt teknisk-videnskabeligt forskningsinstitut, som bl.a. skulle arbejde med [[Syntese (kemi)|syntesekemisyntesekemiske]]ske og råstofrelaterede problemer.<ref>Produktions- og Raastofkommissionen (1942) ''Betænkning angaaende teknisk-videnskabelig Forskning.''</ref>

I [[1947]] idømtes han i [[Københavns Byret]] en to års [[fængsel]]sstraf og fradømtes almen tillid i fem år for sin medvirken i [[hofjægermester]] [[Jørgen Sehested]]s [[statskup]]planer i sensommeren 1940. Retten lagde især vægt på indholdet af et af Juncker udarbejdet memorandum, som i sommeren [[1940]] blev overgivet til den tyske [[Schutzstaffel|SS]]-[[Sturmbannführer]] [[Eberhard von Löw]]. I dette memo tilbød Juncker efter rettens mening sin [[ekspert]]ise indenfor [[koloni]]al [[råstof]]håndtering, [[logistik]] og transport til Det tredje Riges ledelse, der som påpeget i memoet manglede erfaringer på dette område. Memoet har siden gennem socialdemokraten [[Holger Eriksen]]s erindringer givet anledning til en dramatisk myte om, at Juncker under krigen stilede efter at blive [[Adolf Hitler|Hitlers]] koloniminister, hvilket memoet i sig selv ikke giver holdbart belæg for.

Efter krigen købte Juncker et mindre aarhusiansk [[Måleinstrument|instrumentværksted]] med en håndfuld medarbejdere og opbyggede på denne beskedne basis den højteknologiske [[elektronik]]virksomhed [[Terma]]. Ved Junckers død i 1955 havde virksomheden over 150 medarbejdere. Juncker hører til blandt det 20. århundredes største danske erhvervsfolk.{{ifølge hvem?|dato=2020}}