Margarine: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Fjerner kursivering / fed fra kildeangivelse samt evt. opdaterer parameter-navne |
Oprettede eller redigerede 2 arkivlinks ud af 10 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8.6 |
||
Linje 7:
== Margarinens historie ==
På opdrag af [[Napoleon 3.]] opfandt den franske [[kemiker]] Hippolyte Mège-Mouriès<ref>{{Cite web |url=https://cosmosmagazine.com/chemistry/this-week-in-science-history-margarine-inventor-s-fame-spreads |title=Arkiveret kopi |access-date=15. januar 2020 |archive-date=15. januar 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20200115121830/https://cosmosmagazine.com/chemistry/this-week-in-science-history-margarine-inventor-s-fame-spreads |url-status=dead }}</ref> margarine og tog [[patent]] på opfindelsen [[15. juli]] [[1869]]. Den bestod af fedt fra okse[[talg]], [[skummetmælk]] og vand. Skummetmælken var et biprodukt af smør og gjorde margarine så billigt, at også fattige havde råd til det. Da margarinen lignede smør, men kun kostede halvdelen, solgte købmænd den i starten som smør, uden at kunderne mærkede forskellen. Det var smørproducenterne ikke glade for, og fremsatte i [[Tyskland]] krav om, at margarine skulle farves blå eller grøn, så kunderne ikke blev snydt.<ref>{{Cite web |url=https://www.kindernetz.de/infonetz/ernaehrung/essen/margarine/-/id=272972/nid=272972/did=33826/1qf1vb6/index.html |title=Arkiveret kopi |access-date=15. januar 2020 |archive-date=15. januar 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20200115122655/https://www.kindernetz.de/infonetz/ernaehrung/essen/margarine/-/id=272972/nid=272972/did=33826/1qf1vb6/index.html |url-status=dead }}</ref>
Den [[industrielle revolution]] skabte en massiv [[urbanisering]] i [[Europa]], og dermed manglende arbejdskraft til at producere [[fødevarer]] - også smør, selv om efterspørgslen stadig var stor.<ref>[http://www.mifu.dk/mifu.nsf/ba9f50795226e2afc12565b5005aa2de/100178648fc1ef57c125755b0036c863!OpenDocument Historie<!-- Bot genereret titel -->]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> Det skete før oprettelsen af andelsmejerierne i slutningen af 1800-tallet. Margarine var et billigt alternativ til det langt dyrere smør. Desuden ønskede franskmændene et fedtstof med lang holdbarhed til brug ved [[hær]]en.
Oksefedtet gav desværre dårlig smag og lugt. Det gjorde, at margarinen ikke blev en succes i første omgang. I [[1871]] solgte Hippolyte Mège-Mouriès sit patent på oliemargarine til selskabet Jurgen i [[Holland]], som i dag ejes af [[Unilever]]. Samme år begyndte amerikaneren Henry W. Bradley i Binghamton at blande vegetabilsk fedt i margarinen i stedet for udelukkende animalsk fedt. Det blev hurtigt den mest benyttede fremstillingsmetode. Produktionen af margarine blev udbredt i Europa, herunder Tyskland, hvor produktet blev kaldt ''Butterine''.<ref>[https://biografiskleksikon.lex.dk/Otto_Mønsted Otto Mønsted | Gyldendal - Den Store Danske<!-- Bot genereret titel -->]</ref> <ref>{{Citation|title=Margarine Timeline - An illustrated margarine timeline from the 18th Century to the present day|url=http://www.margarine.org.uk/main_his.htm|access-date=2008-12-22}}</ref> I Danmark blev den første '''kunstsmør'''-fabrik grundlagt af [[Otto Mønsted]] i [[1883]] (senere kendt som ''[[OMA]]'').
For at beskytte den betydelige danske smøreksport til England kom i [[1885]] en lov, der umuliggjorde forveksling mellem det kunstige "smør" og den ægte vare. Loven krævede bl.a., at kunstsmør kun måtte produceres, sælges og eksporteres med ordet '''Margarin''' indrammet i en [[ellipse]] og i indpakning, der adskilte sig fra smørrets. I [[1888]] indskærpedes yderligere, at den naturligt gråhvide margarine kun måtte farves i et nærmere bestemt omfang (en idé fra [[Belgien]], der blev omsat i Danmark vha. [[psykolog]]en [[Alfred Lehmann]]s farveskala), så det forblev væsentligt blegere end smør.<ref name="Faber1906">{{Citation|title=Margarinelovgivningen i Danmark og i andre Lande. Foredrag i Nationaløkonomisk Forening den 23. November 1905|first=Harald|last=Faber|url=http://www.tidsskrift.dk/print.jsp?id=88228|periodical=Nationaløkonomisk Tidsskrift|volume=3|number=14|year=1906|url-status=dead}}</ref>
I disse år udviklede diskussionen om smør og margarine sig til den såkaldte "smørkrig", hvor bønder og deres parti [[Venstre]], krævede strenge restriktioner eller forbud mod margarine for at beskytte deres mejerivirksomhed. Meget markant talte venstremanden [[Viggo Hørup]] med [[Slogan|slagordene]] "rent land":
{{citat|Dersom vi vil reklamere for dansk Smør i England, saa skal vi sige: Danmark er et rent Land, der er intet Kunstsmør i Danmark<ref name="Holst-Jensen1946"/>}}
Argumenterne fra margarinetilhængerne var, at margarinen ikke skulle være usund, men være et billigt alternativ til det ringe anden- og tredjeklasses smør.<ref name="Holst-Jensen1946">{{Citation|title=Smørkrigen|first=Jørgen|last=Holst-Jensen|url=http://tidsskrift.dk/visning.jsp?id=73663|periodical=Historie/Jyske Samlinger|volume=5|number=8|year=1946|access-date=21. december 2008|archive-date=20. februar 2021|archive-url=https://web.archive.org/web/20210220065109/https://tidsskrift.dk/visning.jsp?id=73663|url-status=dead}}</ref> Bland tilhængerne hørte også [[Kristine Marie Jensen]], der i [[1901]] i forordet til sin berømte ''[[Frøken Jensens Kogebog]]'' lovpriste margarinens fortræffelige og husholdningsøkonomiske egenskaber. Otto Mønsted var den største annoncør i bogen.
Fremstilling af margarine fra [[planteolie]]r blev mulig omkring år [[1900]] efter opfindelsen af en metode til at hærde planteolien. Processen er en [[hydrogenering]] en kemisk modifikation af planteoliernes [[fedtsyre]]kæder.
| |||