Wikipedia

Anklagemyndigheden: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
lidt wiki - men mere er nødvendigt
Strukturen
Tags: Tilbagerullet Visuel redigering
Linje 1:
{{Wikificering|dato=marts 2022}}
'''Anklagemyndigheden''' er Danmarks anklagemyndighed, og den har som kerneopgave at føre straffesager ved domstolene. Anklagemyndigheden arbejder for, at skyldige bliver retsforfulgt og draget til ansvar, og at uskyldige ikke straffesbliver straffet.
 
Anklagemyndigheden består af [https://anklagemyndigheden.dk/da/rigsadvokaten Rigsadvokaten], [https://anklagemyndigheden.dk/da/statsadvokaten-i-kobenhavn Statsadvokaten i København], [https://anklagemyndigheden.dk/da/statsadvokaten-i-viborg Statsadvokaten i Viborg], [https://anklagemyndigheden.dk/da/statsadvokaten-for-saerlig-kriminalitet Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet] og 14 politikredse, inkl. politikredseneanklagemyndigheden i [[Grønland]]landets og på [[Færøerne]]politikredse. Rigsadvokaten fører sagerne i [https://domstol.dk/hoejesteret/ Højesteret], statsadvokaterne fører sagerne i landsretterne, og anklagerneanklagemyndigheden frai politikredsene fører sagerne i [https://www.domstol.dk/om-os/organisation/ byretterne].
 
Øverste chef i anklagemyndigheden er rigsadvokaten.
 
[[Rigsadvokaten]] er øverste embedsmand i anklagemyndigheden, og iI alt beskæftiger anklagemyndigheden ca. 1.100300 ansatte, hvoraf størstedelen har en juridisk baggrund. Anklagemyndigheden hører organisatorisk under Justitsministeriets ressortområde, men fungerer uafhængigt af det politiske niveauJustitsministeriet. ▼
 
▲[[Rigsadvokaten]] er øverste embedsmand i anklagemyndigheden, og i alt beskæftiger anklagemyndigheden ca. 1.100 ansatte, hvoraf størstedelen har en juridisk baggrund. Anklagemyndigheden hører organisatorisk under Justitsministeriets ressortområde, men fungerer uafhængigt af det politiske niveau.
==Anklagemyndighedens organisation==
Anklagemyndigheden er inddelt i tre niveauer: anklagemyndigheden i politikredseneRigsadvokaten, statsadvokaterne og rigsadvokatenanklagemyndigheden i politikredsene. Disse tre niveauer fører straffesager i landets retsinstanser, der ligeledes er inddelt i tre niveauer: byretterneHøjesteret, landsretterne og Højesteretbyretterne.
 
=== '''Rigsadvokaten ==='''▼
 
Rigsadvokaten<ref>https://anklagemyndigheden.dk/da/rigsadvokaten</ref> udgør den øverste del af anklagemyndigheden. Rigsadvokaten varetagerfører straffesager i forhold til [Højesteret<ref>https://domstol.dk/densaerligeklagerethoejesteret/</ref> og indbringer sager for Den Særlige Klageret] og<ref>https://domstol.dk/densaerligeklageret/</ref> i forholdtilfælde, tilhvor Højesteret.sagen Enblandt sagandet skalomhandler behandlesdommere afeller Procesbevillingsnævnetandet forjuridisk atpersonale, kunneeller ankeshvor tilen Højesteretsag skal genoptages. Rigsadvokaten varetager denløser samlededesuden anklagemyndighedsanklagemyndighedens opgaver i forhold til Justitsministeriet, Folketinget og øvrige overordnede myndigheder og deltager i det internationale samarbejde. Derudover fører Rigsadvokaten tilsyn med statsadvokaternes behandling af straffesager. ▼
 
Rigsadvokaten bliver ledet af en rigsadvokat, der også er leder for anklagemyndigheden. Siden 2018 har Jan Reckendorff været rigsadvokat.
 
=== '''Statsadvokaterne ==='''▼
 
Danmark har tre statsadvokaturer. Her fører man de straffesager, der er anket fra byretten til landsretten. Statsadvokaten i Viborg (SAV)<ref>https://anklagemyndigheden.dk/da/statsadvokaten-i-viborg</ref> fører straffesager i Vestre Landsret, og Statsadvokaten i København (SAK)<ref>https://anklagemyndigheden.dk/da/statsadvokaten-i-kobenhavn</ref> fører straffesager i Østre Landsret. Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet (SSK)<ref>https://anklagemyndigheden.dk/da/statsadvokaten-for-saerlig-kriminalitet</ref> fører straffesager, der har en særlig høj grad af kompleksitet inden for økonomisk, international og organiseret kriminalitet. De kan både føres i Vestre og Østre Landsret. ▼
 
Ud over at føre ankesager ved landsretten fører statsadvokaturerne også tilsyn med politikredsenes behandling af straffesager. Man behandler også klager over afgørelser, som er truffet afi politidirektørernepolitikredsene, og erstatningssager, i forbindelse med strafforfølgningat afen uskyldige.uskyldig Derudoverer førerblevet statsadvokaterneretsforfulgt. også tilsyn med længden af straffe.▼
 
DenStatsadvokaterne øverstebliver chefledet for en statsadvokatur eraf en statsadvokat, som er en erfaren jurist. Under sig har statsadvokaten ettypisk antalto vicestatsadvokater. ▼
 
=== Anklagemyndigheden i politikredsene ===
I Danmark har vi 12 politikredse., Derudoverog harmed viFærøernes iPoliti Rigsfællesskabet ogsåog Politimesteren i Grønland og Færøernes Politi, (som begge opererer under egen retspleje- og straffelov) har vi 14 politikredse i hele Rigsfællesskabet. Derudover har vi den landsdækkende National enhed for Særlig Kriminalitet, der organisatorisk er sidestillet med politikredsene.
 
I politikredsene er politiet og anklagemyndigheden placeret samme sted, så de kan arbejde tæt sammen. Det er anklagemyndighedenAnklagemyndigheden i politikredsene, der fører straffesagerne i de 24 danske byretter[1]. Topledelsen i politikredsen består af:
 
Topledelsen i politikredsen består af:
* [https://politi.dk/virksomheden/politidirektoerer Politidirektøren]
* Politidirektøren
* Chefanklageren
* Chefpolitiinspektøren
* Stabschefen
Politidirektøren er øverste chef for politikredsen og har det overordnede ansvar for både politiets og anklagemyndighedens virksomhed i kredsen. Politidirektøren har typisk en juridisk uddannelse, men det er ikke et specifikt krav. Politidirektøren refererer både til Rigspolitichefen og til Rigsadvokaten.▼
 
▲Politidirektøren er øverste chef for politikredsen og har det overordnede ansvar for både politiets og anklagemyndighedens virksomhed i kredsen. Politidirektøren har typisk en juridisk uddannelse, men det er ikke et specifikt krav.
 
Chefanklageren er leder af anklagemyndigheden i politikredsen. Chefanklageren er jurist og har en betydelig erfaring med at føre straffesager.
 
Chefpolitiinspektøren er leder af politiet i politikredsen. Chefpolitiinspektøren er uddannet politibetjent og har i mange år gjort karriere i politiet.
 
Stabschefen er ansvarlig for den administrative del af politikredsen, som understøtter, at politikredsen hviler på et solidt økonomisk, fagligt og personalemæssigt fundament. Der er intet specifikt uddannelsesmæssigt krav til denne stilling.
 
De 14 politikredse i Rigsfællesskabet er:
Line 42 ⟶ 59:
# [https://politi.dk/sydoestjyllands-politi Sydøstjyllands Politi]
# [https://politi.dk/oestjyllands-politi Østjyllands Politi]
Derudover er den landsdækkende [[National enhed for Særlig Kriminalitet]] organisatorisk sidestillet med politikredsene.
 
▲=== Statsadvokaterne ===
▲Danmark har tre statsadvokaturer. Her fører man de straffesager, der er anket fra byretten til landsretten. Statsadvokaten i Viborg (SAV) fører straffesager i Vestre Landsret, og Statsadvokaten i København (SAK) fører straffesager i Østre Landsret. Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet (SSK) fører straffesager, der har en særlig høj grad af kompleksitet inden for økonomisk og organiseret kriminalitet. De kan både føres i Vestre og Østre Landsret.
 
▲Ud over at føre ankesager ved landsretten fører statsadvokaturerne også tilsyn med politikredsenes behandling af straffesager. Man behandler også klager over afgørelser, som er truffet af politidirektørerne, og erstatningssager i forbindelse med strafforfølgning af uskyldige. Derudover fører statsadvokaterne også tilsyn med længden af straffe.
 
▲Den øverste chef for en statsadvokatur er en statsadvokat, som er en erfaren jurist. Under sig har statsadvokaten et antal vicestatsadvokater.
 
▲=== Rigsadvokaten ===
▲Rigsadvokaten udgør den øverste del af anklagemyndigheden. Rigsadvokaten varetager straffesager i forhold til [https://domstol.dk/densaerligeklageret/ Den Særlige Klageret] og i forhold til Højesteret. En sag skal behandles af Procesbevillingsnævnet for at kunne ankes til Højesteret. Rigsadvokaten varetager den samlede anklagemyndigheds opgaver i forhold til Justitsministeriet, Folketinget og øvrige overordnede myndigheder og deltager i det internationale samarbejde. Derudover fører Rigsadvokaten tilsyn med statsadvokaternes behandling af straffesager.
 
Rigsadvokaten beskæftiger ca. 120 medarbejdere, hvoraf hovedparten er jurister.
 
Rigsadvokaten er Danmarks øverste anklager, og siden 2018 har Jan Reckendorff bestredet embedet
 
== Anklagemyndighedens forhold til Justitsministeriet ==
DetAnklagemyndigheden følgerer afifølge retsplejeloven, at anklagemyndigheden er underlagt Justitsministeriet. Anklagemyndigheden er derfor formelt set en del af den udøvende magt i Danmark, da der gælder et almindeligt forvaltningsretligt over-/underordnelsesforhold mellem justitsministeren og anklagemyndigheden. Det afspejles også i, at anklagemyndigheden er opbygget som en traditionel, hierarkisk forvaltningsmyndighed.
 
Anklagemyndigheden er funktionelt uafhængig af Justitsministeriet på grund af princippetet princip om, at man ikkefra politiskdet skalpolitiske niveau ikke blandeblander sig i konkrete straffesager. Dog har justitsministeren ifølge retsplejeloven kompetence til i helt særlige tilfælde at give anklagemyndigheden et såkaldt pålæg iom bestemteat konkreteføre straffesagereller jf.frafalde retsplejelovenkonkrete straffesager. Det vil sige, at justitsministeren kan pålægge anklagemyndigheden at føre en konkret straffesag, hvis der er objektive beviser, der berettiger en strafforfølgelse. Desuden kan justitsministeren lade en tiltale frafalde, hvis helt særlige hensyn taler for det. Begge dele kræver, at ministeren underretter Folketinget.  
 
HerudoverDesuden harfremgår justitsministerendet også af straffeloven, at justitsministeren har påtalebeføjelser i forbindelse med forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed, forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder samt terrorisme. Det fremgårvil afsige, straffelovenat justitsministeren i sådanne sager kan pålægge anklagemyndigheden at rejse eller frafalde en tiltale inden for straffelovens paragraffer, der omhandler forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed, mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, eller i terrorsager.
 
Som øverste forvaltningschef for anklagemyndigheden er justitsministeren underlagt almindelige forvaltningsretlige grundsætningerprincipper. Det indebærer blandt andet, at hverken justitsministeren eller resten af regeringen kan give pålæg om at rejse sager, der er i strid med det objektivitetsprincip, som anklagemyndigheden er underlagt som følge af retsplejeloven. Objektivitetsprincippet bestemmer, at anklagemyndighedens opgave er at sikre, at skyldige bliver draget til ansvar, og at forfølgning af uskyldige ikke finder sted.
 
== Politiets og anklagemyndighedens arbejde med straffesagen ==
En straffesag starter typiskaltid med, enat anmeldelsepolitiet afefterforsker en forbrydelse, som politiet herefter efterforsker. I efterforskningenPolitiet leder politieti efterden sporforbindelse ellerefter andre oplysninger, som kan opklare sagen. Normalt starter politiet med atbeviser afhøreog vidner, der kan havebidrage betydningtil forat sagen.opklare Men også tekniske spor har politiets interesse i efterforskningen. Det kan for eksempel være fingeraftryk, DNA-spor eller optagelser fra videoovervågning, som kan give en indikation af, hvad der er sketforbrydelsen. Hvis politiet vurderer, at der er en rimelig grund til at mistænke en bestemt person, sigterbliver politietden hampågældende eller hendesigtet for forbrydelsen.
 
EfterHerefter politietsoverleverer efterforskningpolitiet ersagen dettil anklagemyndigheden, som beslutterbestemmer, hvad der videre skal ske. Hvis anklagemyndigheden vurderer, at der er beviser nok til at få en sigtet dømt, rejser anklagemyndigheden tiltale. Den mistænkte går altsådermed fra at være sigtet til at være tiltalt. Det betyder helt konkret, at anklagemyndigheden sender et anklageskrift, der beskriver den strafbare handling, til retten og den tiltalte. Retten berammer derefter sagen. Det betyder, at der fastsættes en dato og et tidspunkt for retsmødet i sagen. ▼
 
Sagen behandles på de fastsatte datoer. Der kan afsiges dom på sammesidste dagretsdag, eller sagen kan optages til dom. Det vil sige, at dommen afsiges en anden dag. ▼
▲Efter politiets efterforskning er det anklagemyndigheden, som beslutter, hvad der videre skal ske. Hvis anklagemyndigheden vurderer, at der er beviser nok til at få en sigtet dømt, rejser anklagemyndigheden tiltale. Den mistænkte går altså fra at være sigtet til at være tiltalt. Det betyder konkret, at anklagemyndigheden sender et anklageskrift, der beskriver den strafbare handling, til retten. Retten berammer derefter sagen. Det betyder, at der fastsættes en dato og et tidspunkt for retsmødet i sagen.
 
Hvis sagen er behandlet i første instans, byretten, kan den ankes til landsretten. Når der er faldet dom i landsretten, kan forsvarsadvokaten eller anklagemyndigheden ansøge Procesbevillingsnævnet om tredjeinstansbevilling. Nævnet kan herefter give tilladelse til, at sagen indbringes for Højesteret. Det kræver, såfremtat sagen rejser spørgsmål af principiel karakter, eller hvis der erat særlige grunde, deri den konkrete sag taler for det. ▼
▲Sagen behandles på de fastsatte datoer. Der kan afsiges dom på samme dag, eller sagen kan optages til dom. Det vil sige, at dommen afsiges en anden dag.
 
▲Hvis sagen er behandlet i første instans, byretten, kan den ankes til landsretten. Når der er faldet dom i landsretten, kan forsvarsadvokaten eller anklagemyndigheden ansøge Procesbevillingsnævnet om tredjeinstansbevilling. Nævnet kan herefter give tilladelse til at sagen indbringes for Højesteret, såfremt sagen rejser spørgsmål af principiel karakter, eller hvis der er særlige grunde, der taler for det.
==Eksterne henvisninger==
* [http://www.anklagemyndigheden.dk/ Anklagemyndighedens hjemmeside]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Anklagemyndigheden"