Ritzaus Bureau: Forskelle mellem versioner

347 bytes tilføjet ,  for 1 måned siden
fjerner overflødigt citat. Formatering. Refs
(Oprettede eller redigerede 0 arkivlinks ud af 5 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8.6)
(fjerner overflødigt citat. Formatering. Refs)
Tag: 2017-kilderedigering
{{kilder}}
{{Infoboks virksomhed | wikidata = alle | ingen_wikidata =
|Navn =
'''Ritzaus Bureau A/S''' ('''Ritzau''', egen skrivemåde: '''/ritzau/''') er [[Danmark]]s største [[nyhedsbureau]]. Ritzaus nyhedsprodukter er et abonnementssystem: bureauet leverer nyheder til aviser, radio- og tv-stationer og websites.
 
Ritzaus Bureau var ejet af familien Ritzau til [[1947]] og derefter som [[interessentskab]] ejet af den danske [[presse]]. [[Danmarks Radio]] (DR) blev medejer fra [[1. januar]] [[2007]]. I 2011 blev selskabet omdannet til [[aktieselskab]]. [[Berlingske Media]] udtrådte af ejerkredsen i 2012.
 
== Historie ==
Ritzaus Bureau blev grundlagt af [[Erik Nicolai Ritzau]] i [[København]] den [[1. februar]] [[1866]] under navnet ''Nordisk Centralbureau for Telegrammer''. Nyhederne fra udlandet kom via [[telegraf]]en fra Wolffs Bureau (det nuværende [[Deutsche Presse-Agentur]] (DPA) i [[Berlin]]. Ritzau samarbejder i dag med tilsvarende nyhedsbureauer over hele verden og er medlemmer af [[EANA]], Den Europæiske Alliance af Nyhedsbureauer, og Minds International – en netværksorganisation med bl.a. [[Agence France-Presse|AFP]], [[Associated Press]] (AP), EFE, [[Deutsche Presse-Agentur]] (DPA) og de nordiske nyhedsbureauer [[TT Nyhetsbyrån]], [[Norsk Telegrambyrå]] (NTB) og finske [[STT]]. Ritzaus Bureau er medlem af [[Gruppe 39]], som er et samarbejde om udvikling og benchmarking mellem otte europæiske nyhedsbureauer. Ritzaus [[administrerende direktør]] og [[chefredaktør]], [[Lars Vesterløkke]], er formand for Gruppe 39 og Minds International.
 
Ritzau-familien dominerede chefposterne på bureauet i mange år. [[Lauritz Ritzau]] (søn af Erik Nicolai Ritzau) var blandt andet enedirektør/adm. direktør i 35 år fra 1923 til 1958. Herefter overtog en af bureauets mest betydningsfulde chefer posten som adm. direktør. Gunnar Rasmus Næsselund var bureauets udenrigsredaktør og chefredaktør, men fik nu også direktørposten, som han havde til 1969, og blev den første adm. direktør, som ikke var en del af Ritzau-familien.
 
{{Citatcitat|Som leder af Ritzau forvandlede han det gamle og noget tørre distributionsorgan for officielle meddelelser til en nyhedsbetjening for den samlede danske presse der dels gjorde stoffet journalistisk læseligt og dels drog fordel af de muligheder der lå i kommunikations-teknikkens udvikling, først med fjernskriverne, siden med datamatikken og satellitterne.|''[[Dansk Biografisk Leksikon]]'' om Gunnar Næsselund.<ref>Seidenfaden, Erik. [https://biografiskleksikon.lex.dk/Gunnar_R._Næsselund "Gunnar R. Næsselund"]. ''Dansk Biografisk Leksikon''. Hentet 1. juli 2022{{snd}}via [[Lex.dk]].</ref>}}
 
I 1994 blev tidligere chefredaktør for ''[[Aalborg Stiftstidende]]'' [[Uffe Riis Sørensen]] adm. direktør og chefredaktør. Han sad på posten til [[1. januar]] [[2008]], hvorefter den tidligere DR-programdirektør Lars Vesterløkke overtog direktørstolen.
 
1. april 2017 købte Ritzaus Bureau billedbureauet [[Polfoto]] fra [[Politiken]]. Billedtjenesten blev omdøbt til Ritzau Foto.
 
{{Citat|Ritzaus Bureau har længe været det eneste nationale nyhedsbureau i Europa, som ikke har haft sit eget fotobureau. Derfor er det et stort og vigtigt strategisk skridt for virksomheden, at vi nu kan knytte en fotonyhedstjeneste til vores forretning.|Lars Vesterløkke, Ritzaus administrerende direktør og chefredaktør, i en pressemeddelelse fra Ritzaus Bureau 31.03.2017.}}
 
I januar 2018 købte Ritzau desuden det Berlingske-ejede billedbureau [[Scanpix]] og samlede dermed Danmarks to største billedtjenester under Ritzau. Ritzaus billedbureau blev ved denne lejlighed omdøbt til Ritzau Scanpix.
 
== Cavlingprisen ==
[[Jens Jørgen Espersen]], [[journalist]] ved Ritzaus Bureau, modtog [[Cavlingprisen]] i [[januar]] [[1988]] på baggrund af en skarpsindig journalistisk fremdragelse af [[thorotrast]]-sagen. Denne sag havde til november [[1987]] været upåagtet af den danske offentlighed.<ref>{{Cite journal
| author = Henrik Møhring Madsen
| title = Malmros prygler Pressen
| journal = Journalisten
| year = 2002
| url = https://journalisten.dk/malmros-prygler-pressen/
| url-status = live
}}</ref>
 
== 40-procents-reglen ==
12.212

redigeringer