Kirkeskib (skibsmodel): Forskelle mellem versioner

 

Når forskerne ikke mener at ''votivskib'' er den korrekte betegnelse for de danske kirkeskibe, så skyldes det, at der er bestemte forudsætninger, der skal opfyldes, for at en gave til kirken er en [[votivgave]]. I den snævre definition indebærer det, at man har afgivet et løfte til sin gud om, at man vil give gaven, hvis man overlever en sygdom, et skibsforlis eller en anden livstruende situation. Der skal altså ligesom foreligge en

 

[[Billede:Davidskirken_Copenhagen_ship.jpg|right|thumb|150px|''Neptunus'' i [[Davidskirken]]]]En mindre strikt definition af votivskib er fremsat, som indebærer at skibsmodellen gives som taknemmelighedsgave af en sømand, der har overlevet et skibsforlis, og som selv bygger modellen af det forliste skib. Efter denne definition har vi ihvertfald ét ægte votivskib i Danmark, nemlig kutteren ''Jenny Skomager'' i [[Helligåndskirken (Holmsland Klit Sogn)|Helligåndskirken]] i [[Hvide Sande]]. Den er både bygget og skænket af en sømand, som forliste i [[Østersøen]] i december 1961.

* Skibet er muligvis et gammelt [[symbol]] for [[menighed]]en og [[kirke (institution)|kirken]], der med [[Kristus]] ved roret klarer sig på tilværelsens stormfyldte hav.

* Da skikken er mest udtalt i byer med maritime traditioner, som [[Marstal]] og [[Ærøskøbing]], hvor der kan være 6-7 skibsmodeller i samme kirke, kan det også være, at man på denne måde har forsøgt at beskytte skibene og deres mandskab mod havets farer.

* Det store skib var det største, mægtigste og kostbareste man havde på den tid. Og det pryder derfor mange byvåben og findes også som kalkmalerier. Dels har det store rum i kirken altid heddet skibet.

 

 

Det fremgår ikke direkte af kilderne, men der synes at være en uskreven regel om, at kirkeskibe gives til kirken som gave - det er ikke noget kirken bare anskaffer.