Mývatn: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
m småfejl |
||
Linje 1:
[[Image:Mykort200.jpg|thumb|right|200px|]]
'''Mývatn''' (38 km².) ''myggesøen'' er del af kommunen Skútustaðahreppur og et naturreservat i det nordøstlige Island ca. 50 km. syd for [[Húsavík]]. Søen har mange bugte, holme, ca. 40 øer og ligger 278 m. over havet i et [[vulkan]]sk aktivt område med specielle [[lava]]formationer i nærheden af krafla vulkansystemet og har flere vulkankratere i og ved søen. Selvom Mývatn befinder sig i højlandet, har egnen omkring Mývatn altid haft relativ mange indbyggere, som formodentlig skyldes søens rige dyreliv. Ved den nordlige del af Mývatn ved bygden [[Reykjahlíð]] har man fra 1960 til 1990 af molerslam udvundet [[moler]]. Af miljømæssige årsager blev værket med 100 arbejdspladser lukket. Ved Krafla ligger der et geotermisk kraftværk og vulkan-krateret Viti ([[helvede]]!), med en kratersø nede i bunden. Seneste udbrud i [[Krafla]] var i 1984.▼
Søen har sit navn fra fra de om sommeren store myggesværme af overvejende harmløse [[dansemyg]], der er grundlaget for søens mange fisk og fugle. Om sommeren kan man i to perioder á 14 dage, observere store søjleagtige sorte sværme af dansemyg over søen. De underjordiske varme kilder og den lave dybde på 2-5 meter, giver en rig produktion af [[plankton]], der giver gode livsbetingelser for insektlarver, fisk og fugle og er i øvrigt et af verdens bedste yngleområder for ænder, som f.eks [[strømand]], [[islandsk hvinand]] og [[islom]]. Den 15 cm i diameter store kugleformede grønne moskuglealge ''Kúluskítur'', Aegagropila linnaei
▲'''Mývatn''' (38 km².) ''myggesøen'' er del af kommunen Skútustaðahreppur og et naturreservat i det nordøstlige Island ca. 50 km. syd for [[Húsavík]]. Søen har mange bugte, holme, ca. 40 øer og ligger 278 m. over havet i et [[vulkan]]sk aktivt område med specielle [[lava]]formationer i nærheden af krafla vulkansystemet og har flere vulkankratere i og ved søen. Selvom Mývatn befinder sig i højlandet, har egnen omkring Mývatn altid haft relativ mange indbyggere, som formodentlig skyldes søens rige dyreliv. Ved den nordlige del af Mývatn ved bygden [[Reykjahlíð]] har man fra 1960 til 1990 af molerslam udvundet [[moler]]. Af miljømæssige årsager blev værket med 100 arbejdspladser lukket. Ved Krafla ligger der et geotermisk kraftværk og vulkan-krateret Viti ([[helvede]]!), med en kratersø nede i bunden. Seneste udbrud i Krafla var i 1984.
▲Søen har sit navn fra fra de om sommeren store myggesværme af overvejende harmløse [[dansemyg]], der er grundlaget for søens mange fisk og fugle. Om sommeren kan man i to perioder á 14 dage, observere store søjleagtige sorte sværme af dansemyg over søen. De underjordiske varme kilder og den lave dybde på 2-5 meter, giver en rig produktion af [[plankton]], der giver gode livsbetingelser for insektlarver, fisk og fugle og er i øvrigt et af verdens bedste yngleområder for ænder, som f.eks [[strømand]], [[islandsk hvinand]] og [[islom]]. Den 15 cm i diameter store kugleformede grønne moskuglealge ''Kúluskítur'' Aegagropila linnaei 15 cm i diameter, findes kun i verden i Mývatn og i den [[japan]]ske sø Akan, men vokser også andre steder i en mindre størrelse.
== Historie ==
[[Image:Myvatn200.jpg||thumb|right|200px|Mývatn]]
Før i tiden har indbyggerne omkring Mývatn hovedsagelig været beskæftiget med [[landbrug]] og [[fiskeri]].
Line 14 ⟶ 13:
== Turisme ==
[[Image:
Søen Mývatn er af [[Europa]]s mest fuglerige søer med mange eksotiske andearter, som f.eks [[strømand]], [[islandsk hvinand]] og [[islom]]. Fra fjeldet Vindbergjarfjall er der en enestående udsigt ud over søen.
Naturreservatet Mývatn, regnes på verdensplan blandt naturens virkelige vidundere. Besøg bla. pseudokraterne ved Skútustadir, de 2000 år gamle lavaformationer i Dimmuborgir, de svovlstinkende mudderpøle ved Námaskard, hvor man på nært hold opleve den termiske aktivitet. Jordoverfladen ved Námaskard består af en porøs bjergart, hvor overfladevand kan trænge ned i sprækker og kløfter. Her bliver det opvarmet og stiger igen op til overfladen i form af dampende vand, indeholdende molerslam og [[svovl]]. I nærheden af Námaskard er der et geotermiske anlæg.
Line 21 ⟶ 19:
<gallery>
Image:Marimo lake akann.jpg|Algen ''Kúluskítur'' Aegagropila linnaei, Moskugle
Image:Mývatn.2.jpg|Landskab ved [[Námaskard]]
Image:MyvatnWinter.jpg|Vinter ved Mývatn
Image:MyvatnPseudoCraters.jpg|
</gallery>
{{Commons}}
| |||