Eugenio Barba: Forskelle mellem versioner

Selvom Barba blev født i Brindisi, voksede han op i [[Gallipoli]] hvor hans familie stammede fra. Familiens økonomi ændredes drastisk da hans far, der var officer i millitæret, blev dræbt under [[2. verdenskrigVerdenskrig]].

Efter afsluttede studier ved det militære akademi i [[Napoli]] i 1954, besluttede Barba ikke at følge i faderens fodspor og emigrerede til [[Norge]], hvor han arbejdede som sømand og svejser. Ved [[Oslo Universitet]] læste han fransk, norsk litteratur og religionshistorie.

I 1961 tog Barba til [[Warszawa]] i [[Polen]] og studerede teaterinstruktion ved den stastlige teaterskole, men afbrød studiet efter et år for at arbejde sammen med [[Jerzy Grotowski]], der på det tidspunkt var leder af [[Teatr 13 Rzedow]] i [[Opole]]. Barba blev hos Grotowski i tre år og har siden haft et tæt samarbejde med ham.

I 1963 tog Barba på den rejse der for alvor skabte grundlaget for hans teaterteori. I [[Indien]] fik han sine første erfaringer med [[Kathakali]], en teaterform han havde hørt omtalt i Vesten. Barba skrev en afhandling om Kathakali som blev publiceret i Itlaien, [[Frankrig]], [[USA]] og [[Danmark]]. Han skrev desuden sin første bog ''Grotowski: In search of a Lost Theatre'' der blev udgivet i Italien omog [[Ungarn]] i 1965.

Da Barba i 1964 vendte tilbage til [[Oslo]], var det med beslutning om at arbejde med teaterinstruktion, men da han var udlænding opdagede han at han ikke var velkommen i det etablerede norske teatermiljø. Han samlede en gruppe unge skuespilaspiranter, der ikke var blevet optaget på [[Oslo Teater Skole]], og etablerede [[Odin Teatret]] d.den 1. oktober. Gruppen trænede og lavede prøver i en gammel bunker fra krigen. Her grundlagde gruppen to hjørnestene i deres arbejdsmetode, vokal- og fysisk træning. Deres første forestilling ''Ornitofilene'' af den norske forfatter [[Jens Bjørneboe]], blev spillet i Norge, [[Sverige]], [[Finland]] og Danmark. Efterfølgende blev de inviteret til at arbejde og opholde sig i [[Holstebro]], for der at etablere deres teaterlaboratorium. De blev tilbudt et nedlagt landbrug i udkanten af byen, samt en lille sum penge til at starte op med. [[Odin Teatret]] har stadig base på dette sted og gæstes ofte af kulturpersonligheder fra hele verden.

Siden 1974 har Eugenio Barba og [[Odin Teatret]] udviklet deres egen måde at udveksle teater på. Under teatrets mange rejser, har de ”byttet” forestillinger med de lokale i områderne, og har derved bl.a. spillet for indianere i junglen, i verdens slumkvarterer og på gaden i lande underlagt diktatur. De mange byttehandler har været en evig kilde for teatrets udvikling af deres vokabular, og de har kunnet lære stammefolks traditionelle danse, sange og ritualer at kende, hvilket tydeligt ses i teatrets opsætninger, hvor mange traditioner spilles op imod hinanden.

Eugenio Barba er blevet hædret som [[Æresdoktor]] ved [[Århus]], [[Ayacucho]], [[Bologna]], [[Havana]], [[Plymouth]] og [[Warszawa]] Universiteter, samt ”Reconnaissance de Mérite scientifique" ved Université de Montréal.

Han har derudover modtaget [[Sonningprisen]], [[Danish Academy Award]], Mexican Theatre Critics' prize, Diego Fabbri prize, Pirandello International prize og Academy of Performing Arts (Hong Kong).