Danske Magazin: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rune (diskussion | bidrag)
m →‎Vignet: Linkret mark
EPO (diskussion | bidrag)
m linkret
Linje 45:
==Vignet==
[[Billede:Tilfleresnytte1889.jpg|thumb|250px|Vignetten i Magnus Petersens version fra 1889]]
Hvert bind af ''Danske Magazin'' har fra begyndelsen været forsynet med en [[vignet]], der gennem tiderne har undergået mindre forandringer. Det grundliggende udseende har dog altid været det samme. Det centrale motiv er [[Aks (plante)|aks]]samling på en afhøstet [[ager|mark]], en efterhøst. I forgrunden sidder en person i skygge og ser på. Omkring motivet er anbragt forskellige genstande, der hentyder til selskabets samlinger, der i de første mange år var en central del af selskabets virksomhed: [[bog|bøger]], dokumenter med hængende segl, [[mønt]]er og [[medalje]]r. På et enkelt dokument ses ordene "''Spici legium''", der dog nok skal læses som ordet ''spicilegium'' delt på to linjer, hvilket også antydes af, at ordet ''legium'' er indrykket på anden linje. Spicilegium (af [[latin]] ''spica'', aks, og ''legere'', samle) blev ofte brugt i ældre bogtitler i betydningen akssamling, efterhøst eller udvalg, hvorfor det har været naturligt at forsyne vignetten med netop disse ord. Det må dog bemærkes, at [[Anders Monrad Møller]] i sin lille afhandling om vignetten skriver, at "''Spici legium''" skal oversættes som ''aksbuket'', resultatet af en efterhøst. Øverst er anbragt et bånd med teksten "''TIL FLERES NYTTE''" og nederst ses et hoved.
 
Selskabets forstander, [[Jacob Langebek]], udlagde i første bind af ''Danske Magazin'' vignetten. Den virksomhed, som selskabet gav sig af med, var en efterhøst, der nok kunne give gode resultater, men ikke var noget at regne mod den egentlige høst, der før var sket ved både gode og onde "høstere". Til de gode af disse hørte samlere som [[Arild Huitfeldt]], der havde reddet mange gamle dokumenter ved at få dem trykt, og til de onde er det nærliggende, at Langebek har regnet Københavns brand i [[1728]], da [[Københavns Universitetsbibliotek|universitetsbiblioteket]] med alle dets skatte gik tabt. Med Langebeks egne ord: