Hestur: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
Linje 1:
[[Billede:Detailed map hestur.jpg|thumb|250px|Topografisk kort.]]
[[Image:Hestur.2.jpg|thumb|250px|Hestur - [[færøsk frimærke]] fra 2000. Syn fra sydøst.]]
<!--[[Image:Faroe islands map with island names.png|thumb|200px|Kort over Færøerne med navn på øerne]]
[[Image:Hestur, faroe islands - cow and pony in foreground.jpg|left|thumb|Hestur i baggrunden, i forgrunden en hest og en ko ved [[Kirkjubøur]] på Streymoy]]-->
Linje 17:
Øen når en ret betydelig højde (421 m), og den øverste del er et stort fladt parti med flere små idylliske indsøer.
 
Hele vestsiden består af lodrette fuglefjelde med kløfter og strandpiller, bl.a. '''Álvastakkur'''. I fuglefjeldene er der et mylder af alle slags søfugle, bl.a. [[lomvie]]r. Se [[Færøernes fugle]]. I gamle dage blev der drevet en del fuglefangst på øen, og mange steder var fangstpladserne lette at komme til. Men klippen er kraftigt forvitret - og for ca. 200 år siden var der fjeldskred flere steder på øen, hvor hele fuglefjelde styrtede i havet.
 
==Historie og folk==
Øen har været bebygget siden [[vikingetiden på Færøerne]] eller den tidlige [[middelalder]]. Den ældste boplads synes at være på sydspidsen af øen, på '''Hælur''' (hælen). Der findes rester af gammel bebyggelse, og det er øens solside, så korn modnes bedre der end andre steder på øen. Men på grund af, at det nærmest er umuligt at drive [[fiskeri]] derfra, er man flyttet og har bosat sig på østsiden, hvor bygden nu er.
 
Ligesom på [[Skúvoy]] er vestsiden af øen stejl, og [[fuglefangst]]enfuglefangsten havde ret stor betydning i gamle dage, især [[lunde]]fangst.
 
Øen er omgivet af gode fiskevande, og beboerne er dygtige fiskere. Men dette erhverv har også krævet mange ofre - således i [[1919]], da to både fra bygden forliste med en tredjedel af alle øens fiskere.
[[Image:Hestur.7.jpg|thumb|250px|Hesturs offentlige svømmebassin]]Skolen i Hestur blev bygget i [[1890]], og kirken i [[1910]]. I [[1983]] fik øen sin egen lille svømmehal. Indbyggerantallet lå længe på cirka 100 sjæle, men i dag bor der cirka 50 mennesker på Hestur.
 
Skolen i Hestur blev bygget i [[1890]], og kirken i [[1910]]. I [[1983]] fik øen sin egen lille svømmehal. Indbyggerantallet lå længe på cirka 100 sjæle, men i dag bor der cirka 50 mennesker på Hestur.
 
I [[1912]] byggede man en lille anløbsbro, så dæksbåde kunne lægge til i stille vejr. En egentlig kaj blev bygget i [[1942]], og i [[1965]] anlagde man en småbådehavn. I forbindelse med, at et nyt færgeleje blev anlagt ved [[Gamlarætt]] på vestsiden af Streymoy, var det nødvendigt at sprænge en stor del af klippen væk. En del af denne blev transporteret over fjorden til Hestoy og benyttet til nyt havneanlæg der. Dette har fået stor betydning for fiskeriet og samfærdslen til øen.