Færøske kulminer: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
mNo edit summary |
mNo edit summary |
||
Linje 1:
'''Færøske kulminer''' findes kun på den nordlige del af [[Suðuroy]], [[Færøerne]]s sydligste ø.
Til [[fjeld]]et nord for Trongisvágur (Tvøroyri) fører der en en vej til Rangabotnur. Her har man fra 1901-1955 brudt kul ved at grave minegange ind i fjeldet til det 1 m høje kullag. Kullet blev derefter fragtet via en tovbane ned til havnen ved Drelnes i nærheden af Tvøroyri. ▼
De forladte [[kulmine]]r og rester af bygninger, hængebane, tipvogne, slagger og sorteringsanlæg kan stadig ses i området. ▼
*1: Grímsfjall vest for Hvalba
*2: Det nordlige kulfelt med Presfjall og Rókhagi beliggende mellem Hvalba og Trongisvágsdalur
Line 11 ⟶ 6:
*4: Hovstúgvan med Kolheyggjur.
Syd for Hvalba i det nordlige felt ved Rókhagi, ligger den eneste kulmine hvor der stadig brydes kul i begrænset omfang. Minen der beskæftiger 4 arbejdere får støtte til den daglige drift af
== Historie ==
▲Syd for Hvalba i det nordlige felt ved Rókhagi, ligger den eneste kulmine hvor der stadig brydes kul i begrænset omfang. Minen der beskæftiger 4 arbejdere får støtte til den daglige drift af det færøske landsstyre. Kulminen kan besøges ved henvendelse til arbejderne, eller til Suðuroys turistinformation.
I 1626 undersøges mulighederne for kommerciel udnyttelse af kulforekomsterne på Suðuroy, men kulminedrift opgives, da kullene er for vanskelige tilgængelige. 1733 forsøger et engelsk mineselskab at grave efter kul i Oyarnafjall mellem [[Øravík]] og Trongisvágur, men opgiver året efter. Fra 1780 begynder man at bryde kul ved Hvalba og lige side har man brudt [[kul]] i området.
1826 eksporteres de første kul til [[Danmark]] og 1901 begynder et fransk selskab at bryde kul nordvest for [[Tvøroyri]]. Et andet fransk mineselskab får 1932 rettighederne til at bryde kul de næste 50 år og bygger et større anlæg ved Rangabotni nord for Trongísvágur. Særlig under den [[Anden Verdenskrig på Færøerne|2. Verdenskrig]] var kulbrydningen på Suðuroy vigtig for den færøske energiforsyning. Både i Rangabotni, [[Fámjin]] og i [[Hvalba]], brød man kul. 1954 kulminerer kulbrydningen på Suðuroy med 13.000 tons, ca. 75 % af kulforbruget i 1954.
Image:Coalmine.Hvalba.jpg|Kulminen▼
▲Til [[fjeld]]et nord for Trongisvágur (Tvøroyri) fører der en en vej til Rangabotnur. Her har man fra 1901-1955 brudt kul ved at grave minegange ind i fjeldet til det 1 m høje kullag. Kullet blev derefter fragtet via en tovbane ned til havnen ved Drelnes i nærheden af Tvøroyri.
Image:Coalmine.Hvalba.5.jpg|Kullaget er på ca 1 meter▼
▲De forladte [[kulmine]]r og rester af bygninger, hængebane, tipvogne, slagger og sorteringsanlæg kan stadig ses i området.
<gallery>
▲Image:Coalmine.Hvalba.jpg|Kulminen ved Rókhagi nord for Hvalba
Image:Coalmine.Hvalba.4.jpg|Der bores huller med trykluft og dynamit indsættes
Image:Coalmine.Hvalba.2.jpg|Efter sprængningen løsnes kullene med hakke og tryklufthammer
| |||