Hørsholm 79'ers er en basketballklub fra Hørsholm med hjemmebane i Hørsholm Hallen (som i forbindelse med klubbens kampe kaldes Fire Arena). udskilt som et selvstændigt anpartsselskab med det bedste herre- og det bedste damehold fra Hørsholm Basketball Klub. Hørsholm 79'ers blev etableret i 2007, mens selve klubben - som eliteafdelingens navn antyder - blev stiftet i 1979. Både dame- og herrehold spiller i 2007/08 i landets bedste række, dvs. hhv. Dameligaen og Canal Digital Ligaen.
Klubben blev stiftet den 4. december 1979 på Hørsholm Skole på baggrund af en start som "interessegruppe" på skolen i 1978. Siden starten har klubben haft flotte resultater på ungdomssiden og vundet mange DM-titler, pokalmesterskaber mv.
Første danmarksmesterskab for seniorer
I 1991 vandt klubben sit første danmarksmesterskab for seniorer, da herreholdet sikrede sig guldet. I 1993 gentog holdet bedriften. Dameholdet har vundet mesterskabet fem gange: 1996, 2004, 2005, 2006 og 2007.
Etablering af 79'ers
79'ers blev etableret i efteråret 2007, og både Hørsholms dame- og herrehold spillede deres første kampe under det nye navn den 27. oktober2007. Målsætningen for klubben er at vinde DM for både damer og herrer, og ideen med at udskille de bedste hold i et anpartsselskab er, at man derved kan tiltrække de sponsorer, som kan give den nødvendige økonomi[1]. Hovedanpartshaver i selskabet er Hørsholm Basketball Klub, mens en række erhvervsfolk er medejere. Sportsdirektør ved stiftelsen er Peter Damm, som selv var med til at vinde klubbens to DM for herrer.