Joel Ballin: Forskelle mellem versioner

{{QA-intro}}

 

Joel eller, som han i udlandet kaldte sig, John Ballin var søn af købmand Josef Ballin og Hanne Behrend født Peiser. I sit 11. år kom han til København for at uddannes til maler, men da han måtte arbejde for sit livsophold, gik studierne ved [[Kunstakademiet]] kun langsomt, og han var 20 år gammel, inden han kom ind på Modelskolen. Året før, 1841, havde han udstillet ''Procession i Synagogen ved Løvsalsfesten''. Ballin nævnes som en af ophavsmændene til dannelsen i 1842 af [[Kunstnerforeningen af 18. november]]. En nylig opfunden teknik, kemitypien, tiltrak sig hans opmærksomhed, og han medvirkede i [[Leipzig]], hvortil han rejste 1846, til metodens udvikling i samarbejde med dens opfinder, den danske [[fotograf]] [[Christian Piil]], i det han håbede ved den lettere at skabe sig en stilling. For at fuldende sin uddannelse rejste han i 1846 til Leipzig, hvor det snart gik op for ham, at han ikke kunne nå nogen fuldkommenhed i sit fag, uden at han gennemgik en grundig skole i gravørkunsten. Nogle prøver af kemitypi, som han udstillede i 1848, viste så meget anlæg, at den Reiersenske Fond gav ham understøttelse til at rejse til [[Paris]], hvortil han kom 5. oktober 1848, og han havde måske næppe nogensinde forladt denne stad, hvis krigen i 1870 ikke havde drevet ham til [[London]]. I Paris fuldendte han den uddannelse i det egentlige kobberstik, som han havde begyndt i Leipzig, og 2 i 1850 udstillede kobberstik henledede akademiets opmærksomhed på ham som en mand, hvis udvikling i kunstnerisk retning det var værd at støtte. Han fik 600 rigsdaler årlig i 2 år af akademiet og i 1853 350 rigsdaler fra kultusministeriet. Det lykkedes ham herved ikke alene at vinde navn i sit fag, men også at sikre sin stilling således, at han i september kunne rejse til København og ægte Helene Levin, datter af købmand A. Levin og Susanna født Cohn.