Versionen fra 16. feb. 2008, 22:45 redigér Amjaabc (diskussion \| bidrag) Administratorer 72.328 edits {{wikificering}} ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 23. feb. 2008, 11:47 redigér fjern redigering CarinaT (diskussion \| bidrag) Patruljanter 14.656 edits m wiki + kat + iw + pic Gå til næste forskel →
Linje 1: [[Image:Ferromagnetic ordering.svg\|thumb\|right\|180px\|Ferromagnetisk orden]] ~~{{wikificering}}~~ '''Ferromagnetisme''' er den type [[magnetisme]], de fleste kender og repræsenteres blandt andet i [[magnet]]er. Ferromagnetisme er det fænomen at et materiale – for eksempel [[jern]] – bliver magnetiseret i et [[magnetfelt]] og forbliver sådan efter det fjernes fra de pågældende omgivelser. Visse materialer kan magnetiseres permanent. Det gælder bl.a. jern, nikkel og kobolt. Fænomenet kaldes ferromagnetisme. Det skyldes at uparrede elektronspin orienterer sig parallelt inden for små områder, de såkaldte domæner. Magnetiseringen i de forskellige domæner peger i forskellige retninger, men når det ferromagnetiske materiale placeres i et ydre magnetfelt, magnetiseres det i samme retning som det ydre felt. Det skyldes dels at domæner drejer sig, dels at de domæner som i forvejen vender rigtigt, vokser på bekostning af de øvrige.▼ ==Mekanisme== Når alle domæner peger i samme retning, kan magnetiseringen ikke øges yderligere. Mætningsmagnetiseringen yder typisk et bidrag til den magnetiske fluxtæthed der er tusindvis af gange større end det ydre felt som afstedkom magnetiseringen. Herpå beror anvendelsen af jernkerner i elektromagneter.▼ ▲~~Visse materialer kan magnetiseres permanent. Det gælder bl.a. jern, nikkel og kobolt. Fænomenet kaldes ferromagnetisme.~~ Det skyldes at uparrede ~~elektronspin~~[[elektron]]ers [[spin (fysik)\|spin]] orienterer sig parallelt inden for små områder, de såkaldte domæner. Magnetiseringen i de forskellige domæner peger i forskellige retninger, men når det ferromagnetiske materiale placeres i et ydre magnetfelt, magnetiseres det i samme retning som det ydre felt. Det skyldes dels at domæner drejer sig, dels at de domæner som i forvejen vender rigtigt, vokser på bekostning af de øvrige. ▲Når alle domæner peger i samme retning, kan magnetiseringen ikke øges yderligere. Mætningsmagnetiseringen yder typisk et bidrag til den magnetiske ~~fluxtæthed~~[[flux]]tæthed der er tusindvis af gange større end det ydre felt, som afstedkom magnetiseringen. Herpå beror anvendelsen af jernkerner i elektromagneter. Magnetiseringen aftager med stigende temperatur. Når temperaturen overstiger en vis grænse, den såkaldte Curie-temperatur som karakteriserer det pågældende materiale, falder magnetiseringen til nul. For jern er Curie-temperaturen 1.043 grader C.▼ ▲Magnetiseringen aftager med stigende [[temperatur]]. Når temperaturen overstiger en vis grænse, den såkaldte [[Curie-temperatur]], som karakteriserer det pågældende materiale, falder magnetiseringen til nul. For jern er Curie-temperaturen 1.043 ~~grader~~ °C. [[Kategori:magnetisme]] [[en:ferromagnetism]]

Ferromagnetisme: Forskelle mellem versioner