Fremmedgørelse: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Sakkura (diskussion | bidrag) Fjerner version 1775936 af Special:Contributions/85.81.106.106 (Brugerdiskussion:85.81.106.106) -hærværk |
→Anvendelse hos Georg W. F. Hegel: ikke link i overskrift flyttet til teksten |
||
Linje 4:
Ordet er kommet til det danske sprog fra tysk. Den sproglige 'stamfader' er det tyske ''Entfremdung.'' Ordet kendes dog betydningsmæssigt i det mindste tilbage fra [[Middelalderen]]. I følge ''Philosophisches Wörterbuch'' kommer begrebet af det [[latin]]ske ''alienatio,'' som har været brugt om det at blive gjort fremmed over for andre mennesker, for sit land eller for sin gud. Det har samtidig været brugt om en art sindssyge eller realitetsfremmedhed, og om det at blive berøvet (gjort fremmed for) sin ejendom.
== Anvendelse hos Georg W. F.
{{Infoboks filosof
<!-- Rul ned for at redigere denne side -->
Linje 26:
|betydningsfulde idéer = [[dialektisk idealisme]]
}}
I 1821 udgiver [[Hegel]] ''Grundtræk af retsfilosofien'', hvor han præsenterer en retsfilosofi, der hænger sammen med hans metafysik i et stort system. [[Metafysik]]ken baserer sig på en særlig [[logik]], der adskiller sig fra den klassiske logik derved, at den har et indhold. Den udsiger noget om, hvordan verden faktisk er og må være. Den klassiske logik er en formallogik i den forstand, at den kun beskæftiger sig med formelle strukturer – ikke med, hvordan verden faktisk er indrettet.
Hegels logik handler derimod om grundbegreber for virkeligheden. Mens [[Immanuel Kant]] mente, at fornuftskategorierne kun kunne vides at gælde for Das Ding-für-uns (verden, som vi oplever den) og ikke nødvendigvis for Das Ding-an-sich (verden, som den er i sig selv), mener Hegel altså netop, at fornuftskategorierne gælder for verden, som den er an-sich. I forordet til sin retsfilosofi skriver han:
| |||