|
Sutter
{{Militær konflikt
|konflikt = 1. verdenskrig
|billede=[[Image:WW1 TitlePicture For Wikipedia Article.jpg|300px]]
|titel= '''Fra toppen med uret:''' [[Skyttegravskrig|Skyttegrave]] på [[Vestfronten]], en [[Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland|britisk]] [[Mark IV (kampvogn)|Mark IV kampvogn]] krydser en skyttegrav, [[Royal Navy]] [[slagskib]]et [[HMS Irresistible (1898)|HMS ''Irresistible'']] synker efter at have ramt en [[Sømine|mine]] under [[Slaget ved Gallipoli]], et [[Vickers maskingevær]] hold med [[gasmaske]]r, og en [[Sopwith Camel]] [[biplan]]
|dato= [[28. juli]] [[1914]] – [[11. november]] [[1918]]
|sted= [[Europa]], [[Afrika]] og [[Mellemøsten]] (korte kampe i [[Kina]] og på [[Stillehavet|Stillehavsøer]])
|resultat= [[Ententemagterne]]s sejr.
|casus = Attentatet mod ærkehrtug [[Franz Ferdinand]] ([[28. juni]]) efterfulgt af østrigsk krigserklæring mod Serbien ([[28. juli]]) og russisk mobilisering mod Østrig-Ungarn ([[29. juli]]). Også nationalisme, militarisme og imperialisme.
|territorie = Opløsningen af det [[Tyske kejserrige]], [[Russiske Kejserrige]], [[Osmanniske Rige]] og [[Østrig-Ungarn]]ske rige og oprettelsen af nye stater i [[Østeuropa|Øst]]- og [[Centraleuropa]].
|part1= '''[[Ententemagterne]]''':<br>
{{flagicon|Russia}} [[Russiske Kejserrige|Rusland]]<br>
[[Image:Flag of France.svg|20px]] [[Frankrig]]<br>
{{flagicon|United Kingdom}} [[Britiske Imperium]]<br>
[[Image:Flag of Italy (1861-1946) crowned.svg|20px]] [[Italien]]<br>
{{flagicon|United States|1912}} [[USA]]<br>
[[Ententemagterne|''et al.'']]
|fører1 = {{flagicon|Russia}} [[Nikolaj 2. af Rusland|Nikolaj II]]<br>
{{flagicon|Russia}} [[Aleksei Brusilov]]<br>
[[Image:Flag of France.svg|20px]] [[Georges Clemenceau]]<br>
[[Image:Flag of France.svg|20px]] [[Joseph Joffre]]<br>
[[Image:Flag of France.svg|20px]] [[Ferdinand Foch]]<br>
[[Image:Flag of France.svg|20px]] [[Robert Nivelle]] <br>
{{flagicon|United Kingdom}} [[Herbert Henry Asquith|Herbert H. Asquith]]<br>
{{flagicon|United Kingdom}} [[David Lloyd George|D. Lloyd George]]<br>
{{flagicon|United Kingdom}} [[Douglas Haig, 1st Earl Haig|Douglas Haig]]<br>
{{flagicon|United Kingdom}} [[John Jellicoe, 1st Earl Jellicoe|John Jellicoe]]<br>
[[Image:Flag of Italy (1861-1946) crowned.svg|20px]] [[Victor Emmanuel III of Italy|Victor Emmanuel III]]<br>
[[Image:Flag of Italy (1861-1946) crowned.svg|20px]] [[Luigi Cadorna]]<br>
[[Image:Flag of Italy (1861-1946) crowned.svg|20px]] [[Armando Diaz]]<br>
{{flagicon|United States|1912}} [[Woodrow Wilson]]<br>
{{flagicon|United States|1912}} [[John Pershing]]<br>
|tab1 = '''Militære døde:''' <br> 5,525,000 <br>'''Militære sårede:''' 12,831,500 <br>'''Militære savnet:''' 4,121,000<ref name=Evans>Evans, David. Teach yourself, the First World War, Hodder Arnold, 2004.p.188</ref><br>
|part2 = '''[[Centralmagterne]]''':<br>
[[Image:Flag_of_Austria-Hungary_1869-1918.svg|20px]] [[Østrig-Ungarn]]<br>
[[Image:Flag of the German Empire.svg|20px]] [[Tyske kejserrige|Det tyske kejserrige]]<br>
[[Image:Ottoman Flag.svg|20px]] [[Osmanniske Rige]]<br>
[[Image:Flag of Bulgaria (1878-1944).svg|20px]] [[Bulgarien]]
|fører2 = [[Image:Flag_of_Austria-Hungary_1869-1918.svg|20px]] [[Franz Joseph 1. af Østrig-Ungarn|Franz Josef I]]<br>
[[Image:Flag_of_Austria-Hungary_1869-1918.svg|20px]] [[Conrad von Hötzendorf]]<br>
[[Image:Flag of the German Empire.svg|20px]] [[Wilhelm 2. af Tyskland|Wilhelm II]]<br>
[[Image:Flag of the German Empire.svg|20px]] [[Erich von Falkenhayn]]<br>
[[Image:Flag of the German Empire.svg|20px]] [[Paul von Hindenburg]]<br>
[[Image:Flag of the German Empire.svg|20px]] [[Reinhard Scheer]]<br>
[[Image:Flag of the German Empire.svg|20px]] [[Erich Ludendorff]]<br>
[[Image:Ottoman Flag.svg|20px]] [[Mehmed V]]<br>
[[Image:Ottoman Flag.svg|20px]] [[İsmail Enver]]<br>
[[Image:Ottoman Flag.svg|20px]] [[Mustafa Kemal Atatürk]]<br>
[[Image:Flag of Bulgaria (1878-1944).svg|20px]] [[Ferdinand I of Bulgaria|Ferdinand I]]
|tab2= '''Militære døde: ''' <br> 4,386,000 <br>'''Militære sårede''': 8,388,000 <br>'''Militære savnet:''' 3,629,000<ref name=Evans/><br>
}}
'''1. verdenskrig''' var en global militær konflikt, der varede fra 1. august 1914 til [[11. november]] 1918 og fandt sted på slagmarker mestendels i [[Europa]], men også i [[Mellemøsten]], [[Afrika]] og sporadisk i [[Sydøstasien]]. Krigen kostede over ni millioner menneskeliv, og blev dermed en af de blodigste konflikter i verdenshistorien.
Krigen blev udløst af mordet den [[28. juni]] [[1914]] på den [[østrig]]ske tronfølger, [[ærkehertug]] [[Franz Ferdinand]], som blev myrdet i [[Sarajevo]] af den [[Serbien|serbiske]] nationalist [[Gavrilo Princip]]. Dette mord startede en lavine af krig forårsaget af den indgroede mistillid de indviklede europæiske alliancesystemer havde opbygget til hinanden. Mordet udløste de utroligt store spændinger Europa på denne tid var præget af, af mange blev krigen derfor set som en lettelse, der kunne tage trykket af stormagternes provokationer over for hinanden. Man forventede i alle lande, at krigen ville være overstået i løbet af blot et par måneder.
Første Verdenskrig blev i begyndelsen hovedsageligt ført mellem [[Centralmagterne]], det [[Tyske kejserrige]] og [[Østrig-Ungarn]], på den ene side og [[Ententemagterne]], [[Frankrig]], [[Storbritanien]], [[Rusland]] og [[Serbien]] på den anden side. [[Belgien]] blev pga. et tysk angreb presset ind i alliancen mod centralmagterne, en alliance som også [[USA]] (1917), [[Italien]] (1915), [[Rumænien]] (1916) og flere andre lande senere tiltrådte. Krigen endte med Centralmagternes nederlag og blev endelig formelt afsluttet ved indgåelsen af [[Versaillestraktaten]] i sommeren 1919, som pålagde Tyskland skylden for krigen og dermed en række reparationsbetalinger til især Frankrig.
Konsekvenserne af 1. verdenskrig var enorme for det europæiske kontinent. [[Østrig-Ungarn]] og [[Osmanniske Rige|det Osmanniske Rige]] forsvandt og blev erstattet af en mængde mindre østeuropæiske stater. Det slagne Tyskland blev omdannet fra [[monarki]] til [[republik]] og mistede områderne [[Alsace]] og [[Lorraine]] til Frankrig. [[Oktoberrevolutionen]] i Rusland skabte den første [[kommunisme|kommunistiske]] stat i verden, [[Sovjetunionen]].
Af mange europæiske historikere betegnes 1. verdenskrig som "urkatastrofen", fordi man med fredsslutningen ikke formåede at bilægge de iboende stridigheder mellem landene, der havde været årsagen til krigen, og hvis fjernelse var nødvendig for at skabe et stabilt og fredeligt Europa efter krigen, men at krigen og fredsslutningen i stedet blev en slags forløber for en endnu større katastrofe, [[2. verdenskrig]].
== Baggrund ==
=== Magtbalance og alliancesystemer ===
Perioden efter [[den fransk-tyske krig]] i [[1871]] og frem til [[1914]] var set ud fra europæisk perspektiv en relativ fredelig periode. Det var mange hundrede år siden at de europæiske stormagter i så lang tid ikke havde været i krig med hinanden. Denne situation kunne især tilskrives "Jernkansleren" [[Otto von Bismarck]], der meget pragmatisk havde indrettet et sindrigt og kompliceret alliancesystem, der skulle forhindre Tyskland i at skulle kæmpe en to-frontskrig. En to-frontskrig forstået som en krig mellem Frankrig/England i vest og Rusland i øst.
[[Image:Europe 1914.png|left|thumb|Alliancer i Europa i 1914]]
Den fransk-preussiske krig i [[1871]] havde skabt et nyt [[Europa]]. Tyskland var blevet den største magt på kontinentet, og der var opstået en dyb splittelse mellem [[Tyskland]] og [[Frankrig]]. Frankrig var besat af hævnlyst efter den tabte krig, og især af et ønske om at genvinde det tabte område [[Alsace-Lorraine]], som var blevet erobret af tyskerne i [[1871]] ( [[Versailles-traktaten]] efter første verdenskrig gav områderne tilbage til Frankrig). Det var især faren fra det hævngerrige Frankrig, der fik Bismarck til at koncentrere sig om alliancer. [[Tyskland]] og [[Østrig-Ungarn]] indgik en forsvarsalliance i [[1878]].
Den vigtigste alliance var dog den alliance han sammen med den østrigske kejser indgik med Rusland i 1881, også kendt under navnet de tre kejseres alliance, den tyske kejser [[Wilhelm d. 1.]], den østrigske [[Franz Joseph d. 1]]. og den russiske zar [[Alexander 2. af Rusland|Alexander 2.]]
I [[1882]] kom også [[Italien]] ind i Bismarcks alliancesystem, som blev kendt under navnet «[[Tripelalliancen]]».
Den blev fornyet i [[1912]]. Frankrig indgik på trods af store politiske divergenser en alliance med [[Rusland]] i [[1893]]. Begge lande mente, at denne alliance ville hindre en storkrig i Europa, fordi Tyskland ikke ville være i stand til at udkæmpe en krig på to fronter. [[Storbritannien]] kom med i den fransk-russiske alliance på grundlag af ret uformelle aftaler med Frankrig i [[1904]] og Rusland i [[1907]]. Denne alliance blev kaldt «[[Tripelententen]]».
[[Koloni (magtområde)|Kolonikapløbet]] styrkede alliancesystemerne yderligere. Storbritanniens entente med Frankrig kom i stand i forbindelse med løsningen af de fransk-britiske tvister om områder i [[Afrika]]. Tyskland anså ententen for svag og uholdbar og satte den på prøve ved at erklære den franske koloni [[Marokko]] for uafhængig i [[1905]]. Men [[Marokkokrisen]] endte i et diplomatisk nederlag for Tyskland, mens ententen kom styrket ud. Også andre tyske fremstød endte med at styrke ententen. I [[1911]] blussede der en ny [[Marokkokrisen (1911)|Marokkokrise]] op, mens italienske ambitioner udløste [[Balkankrisen]], som skulle vare frem til [[1914]]. Alle stormagter havde interesser på [[Balkan]], og næsten alt pegede mod en større europæisk konflikt.
=== Flådekapløbet ===
[[Billede:Louvain1915.jpg|left|thumb|[[Louvain]], Belgien, 1915]]
Flådekapløbet begyndte i slutningen af halvfemserne, da [[Tyskland]] ønskede en mægtig flåde for at beskytte sine [[Koloni (magtområde)|kolonier]] og for at understrege egen storhed. Denne oprustning truede det [[britiske imperium]]. For at beskytte imperiet var Storbritannien afhængig af at kunne kontrollere verdenshavene gennem et flådeherredømme. Tysklands flådeoprustning var i direkte konflikt med Storbritanniens officielle politik, der gik ud på at have en dobbelt så stor flåde, som nr. 2 og 3 i verden havde tilsammen. I [[1903]] begyndte det at gå op for Storbritannien, at Tysklands flådeoprustning kunne true britiske interesser i hele verden, og som en følge af dette besluttede Storbritannien at opbygge en stor flåde i [[Nordsøen]] med base i [[Skotland]]. Denne flådemagt blev yderligere styrket gennem britiske aftaler med Frankrig, [[Japan]] og USA, der medførte, at Storbritannien kunne trække store dele af sin flåde tilbage til Nordsøen. Den tyske flådeoprustning havde sit udgangspunkt i den såkaldte "risikoteori". Denne gik ud på, at Tysklands flåde kunne nøjes med at udfordre den britiske nordsøflåde, men det var ikke taget med i teorien, at briterne kunne trække dele af deres flådestyrker fra [[Stillehavet]], [[Caribien]] og [[Middelhavet]] hjem. Resultatet var, at den tyske flådes manøvrerum efter [[Søslaget ved Jylland]] blev begrænset til [[Østersøen]].
Opfattelsen i Europa i begyndelsen af [[1914]] var, at en europæisk storkrig nærmest var uundgåelig. Dette var et resultat af spændingerne i magtbalancen og den enorme militære oprustning i Europa, som var begyndt med flådekapløbet. Tyskland var den største landmilitære magt i Europa, og hvis den store krig var uundgåelig, var der mange tyske [[officer]]er, som mente, at den burde komme snart. Der var ikke råd til at vente på resultaterne af den store oprustning, der foregik i Frankrig og Rusland.
==Anledningen==
Det var den 19-årige serbiske student [[Gavrilo Princip]] der myrdede tronfølgeren og dennes hustru, Sophie. Baggrunden for mordet var, at [[Østrig-Ungarn]] havde annekteret det selvstændige kongerige [[Bosnien]] i [[1908]].
Franz Ferdinand, der var lidt af en [[provokatør]], valgte at gøre sit indtog i Sarajevo på den serbiske nationaldag, hvilket var en stor provokation for serberne. Derfor blev der hurtigt lagt planer om at myrde Franz Ferdinand. Det lykkedes dog ikke i første omgang, da en bombe ikke helt ramte målet og i stedet sprængte et hjul på Franz Ferdinands køretøj. Det afskrækkede dog ikke ærkehertugen. Ved et tilfælde kørte chaufføren senere på dagen forkert ind i en gade, hvor Princip befandt sig. Han udnyttede hurtigt situationen og skød både Franz Ferdinand og dennes hustru.
Princip døde i [[1918]] af [[tuberkulose]], mens han afsonede dommen på 20 års fængsel.
=== Julikrisen ===
Julikrisen begyndte med skuddene i [[Sarajevo]] [[28. juni]] [[1914]]. Dette havde været østrigsk område frem til [[1908]]. Mange i Østrig-Ungarn så det som vigtigt for imperiets egen sikkerhed at holde [[Balkan]] roligt. Nogle tysknationale medlemmer af regeringen håbede også at kunne fremprovokere en krig med Serbien for at ændre imperiets etniske sammensætning. De opstillede derfor en række punkter, der skulle vise, hvordan situationen i [[Serbien]] kunne løses, og [[14. juli]] stillede Østrig-Ungarn Serbien et ultimatum på ti punkter, som skulle accepteres i løbet af 48 timer. Hvis ikke Serbien sørgede for at slå ned på anti-østrigske og [[Nationalisme|nationalistiske]] strømninger, ville østrig-ungarerne gå militært ind i Serbien.
Kansleren i [[Tyskland]] slog fast, at Tyskland ville støtte Østrig-Ungarn militært, hvis Rusland blandede sig. Østrig-Ungarn forventede derfor, at Rusland ikke ville blande sig til trods for dets store interesser på Balkan. Serbien sendte [[24. juli]] en appel til [[tsar]]en, [[Nikolaj 2. af Rusland|Nikolaj II]] og bad om hjælp, fordi kravene var nedværdigende, og tidsfristen var for kort. Tsaren svarede, at ultimatumet var for ydmygende, og at Østrig-Ungarn var ved at fremprovokere en krig. [[25. juli]] begyndte Rusland [[mobilisering]]en, selv om den officielle mobiliseringsordre ikke blev givet før [[30. juli]]. Det blev klart, at en krig var uundgåelig.
Storbritannien ønskede at løse situationen [[diplomati]]sk og holde Frankrig udenfor krigen. Storbritannien inviterede [[26. juli]] Tyskland og Frankrig til at diskutere situationen. Tyskland afslog og pressede Østrig-Ungarn til hurtigt at påbegynde angrebet på Serbien. Men Østrig-Ungarn mente ikke at have tilstrækkelige styrker hertil. Samtidig kom de første svage hentydninger fra Storbritannien om, at man ville støtte Frankrig, hvis det blev angrebet.
[[25. juli]] afbrød Østrig-Ungarn samtalerne med Serbien, og [[28. juli]] kom [[krigserklæring]]en i form af et [[telegram]]. Frankrig var i alliance med Rusland, og en krig mod Rusland ville derfor blive en tofrontskrig for Tyskland. Da Tyskland [[1. august]] kom med sin krigserklæring mod Rusland, betød dette i praksis også en krigserklæring mod Frankrig.
Den engelske historiker [[A.J.P. Taylor]] kommer i sin bog ''War By Time Table'' (1969) med den provokerende påstand, at krigen var en følge af togenes køreplaner. Et lands mobilisering var baseret på tusindevis af tog, som skulle køre rettidigt for ikke at ende i kaos. Det var nærmest umuligt med kort varsel at ændre i køreplanerne, som herved tvang mobiliseringen til at følge en meget stiv plan, som ikke kunne ændres eller sættes på ''stand-by'', når den først var sat i gang. Desuden kunne man ikke gennemføre en "halv" mobilisering, da der ikke var udarbejdet sådanne planer. Altså kunne Østrig-Ungarn ikke mobilisere mod Serbien uden samtidig at mobilisere mod Ruslands grænse. Rusland kunne ikke mobilisere mod Østrig-Ungarn uden at mobilisere mod Tysklands grænse, og endelig kunne Tyskland ikke mobilisere mod Rusland uden samtidig at mobilisere mod Frankrig. Den tyske mobiliseringsplan var offensiv og indebar troppesamlinger langt inde i Belgien. Herved var verdenskrigen en realitet. Konklusionen er trukket skarpt op, men der er næppe tvivl om, at de stive mobiliseringsplaner var med til at eskalere konflikten og forhindre en forhandlingsløsning.
[[Danmark]], [[Sverige]] og [[Norge]] erklærede sig alle neutrale i krigen.
== Kronologi ==
=== Krigen i vest 1914 ===
Tyskerne var klar over, at en to-fronts-krig mod Frankrig og Storbritannien mod vest og Rusland mod øst ikke ville kunne vindes i længden. Den tyske krigsplan for et sådant to-fronts-scenarie, den 10 år gamle [[Schlieffen-planen|Schlieffen-plan]], opererede med en ide om, at man måtte koncentrere al den tyske krigsindsats på vestfronten, og så slå Frankrig ud af krigen gennem et overvældende voldsomt angreb. Man mente, at Ruslands størrelse og ringe infrastruktur ville betyde en længere russisk mobiliseringsperiode, hvilket gjorde Rusland ude af stand til et ordentligt angreb den første måneds tid.
For at kunne angribe mest hurtigt og effektivt skulle de tyske tropper omgå den stærke franske forsvarslinje op til den tyske grænse ved overraskende at gå igennem det neutrale Belgien og angribe Frankrig fra den mindre beskyttede nordlige del af landet.
Den 4. august 1914 angreb tyske tropper i strid med folkeretten og uden krigserklæring Belgien. Denne krigshandling mod det neutrale lille Belgien fik straks England over på fransk side. England sendte straks sin ekspeditionsstyrke på 100.000 mand over den engelske kanal.
I mellemtiden var man begyndt med mindre skududvekslinger ved den fransk-tyske grænse. Det var franskmændenes plan gennem et storstilet angreb at trænge ind i Tyskland gennem de på dette tidspunkt tyske provinser Alsace og Lorraine. De franske angreb løb dog trods et stort overtal over for de tyske tropper ind i vanskeligheder allerede tidligt i august.
Tyskernes plan var at lade franskmændene angribe langt ind i Tyskland, mens de tyske tropper i Belgien kunne angribe nordfra. Når man så begyndte at gå igen mod franskmændene ved den fransk-tyske grænse, ville den franske hovedstyrke være for langt væk fra hovedstaden, og man ville kunne fange dem i en knibtangsmanøvre.
Den 16. august besluttede den tyske øverstbefalende for den 6. arme, der skulle lade sig falde tilbage, dog i strid med planen at angribe de franske tropper i Alsace-Lorraine.
Den 4. september var tyskerne nået et godt stykke ind i Frankrig, og stod blot cirka 50 km fra den franske hovedstad. Situationen så alvorlig ud. Ved [[Slaget ved Marne]] lykkedes det dog franske tropper med assistance fra nogle britiske nærmest mirakuløst at stoppe den tyske fremmarsch efter 7 dages hårde kampe. Tysklands eneste håb om at tilvejebringe en sejr ved hjælp af militære midler på vestfronten syntes dermed at være blevet tabt, og efter en række mindre slag i retning af den engelske kanal låste situationen på vestfronten sig fuldstændig fast, og skyttegravskrigen kunne tage sin begyndelse. De næste fire år blev der stort set ikke givet en meter til modstanderen på vestfronten.
==== Skyttegravskrigene ====
1. verdenskrig er blevet berygtet for sine blodige skyttegravskrige. Krigen var især på vestfronten en ''stillestående'' krig. Med dette menes, at den ikke havde de bevægelige fronter, som var karakteristiske for [[2. verdenskrig]] og de fleste andre krige.
Vestfronten (fronten mellem Tyskland og Frankrig) var ekstremt statisk. Den eneste periode, hvor der var større ændringer i fronten, var i den indledende fase, da Tyskland angreb gennem [[Belgien]] i henhold til (den såkaldte) [[Schlieffen-plan]]. Den tyske fremrykning sommeren 1914 var succesfuld, og en overgang i august var Paris truet. Det lykkedes imidlertid franskmændene at stoppe fremrykningen i begyndelsen af september 1914 i [[slaget ved Marne]], og fra da af blev fronten statisk og kendetegnet af [[skyttegrav]]skrig. Generalerne drømte om det store gennembrud – et gennembrud som aldrig kom.
Årsagen til den fastlåste krig med skyttegravene var, at de militære planlæggere ikke havde tænkt den nye teknologi ind i de taktiske og strategiske overvejelser. Offensiverne var dømt til at strande, fordi den til enhver tid forsvarende part havde alle fordelene.
En offensiv under første verdenskrig blev gennemført ved, at angriberen indledte med et enormt artilleribombardement af fjendens linjer. Dette bombardement havde som regel ikke tilstrækkelig effekt, fordi den forsvarende part havde en delvis beskyttelse i sin befæstede stilling. Efter timer med artilleriild stoppede beskydningen, og infanteriet eller måske kavalleriet gik til angreb. Artilleriilden havde ikke været i stand til at slå fjenden ud, men den havde gjort terrænet mellem frontlinjerne, det såkaldte ingenmandsland, tilnærmelsesvist ufremkommeligt, og fremrykningen blev sinket. Den forsvarende part havde imidlertid haft god tid til at komme ud af hullerne og få bemandet maskingeværerne. Dette nye våben gjorde det lettere at tilbagevise et angreb, som ikke var støttet af [[kampvogn]]e. (Disse blev ikke taget i brug før mod slutningen af krigen).
[[Billede:Trencheswwi2.jpg|thumb|right|Skyttegrav under 1. verdenskrig]]
Den forsvarende part havde også en anden fordel. Hvis det lykkedes angriberne at få slået et lille hul i frontlinjen havde de kun mulighed for at komme frem til fods, og det gik langsomt på grund af det oprodede terræn. Endnu værre var det naturligvis for artilleriet og det tunge materiel, som skulle følge efter. Den forsvarende part havde også et fungerende vej- og [[jernbane]]net helt op til fronten, således at man hurtigt kunne sætte friske tropper ind og rulle offensiven tilbage før hullet blev for stort.
Denne mangel på anvendelig offensiv taktik medførte, at første verdenskrig blev en ''[[udmattelseskrig]]'', det vil sige at hver side prøvede at vinde ved at få modstanderen til at udtømme sine ressourcer: fødevarer, industri og personel. Denne udmattelsesstrategi gav de allierede en fordel, fordi de kunne få råvare- og madforsyninger fra det britiske imperium og USA, og den britiske marine kunne blokere for centralmagternes import fra verden uden for Europa. Desuden førte udmattelsesstrategien til en frygtelig tilværelse for soldaterne i skyttegravene; de blev beordret til meningsløse angreb som indebar tab i hundredetusindvis i de enkelte slag.
Et af de mere blodige slag i 1. verdenskrig, og et af dem der forekom allermest meningsløst, var [[slaget ved Somme]], der varede mere end 4 måneder. Mere end 300.000 soldater mistede livet i den forbindelse. Der var mere end 60.000 døde, sårede, tilfangetagne og forsvundne engelske soldater bare på den første dag, heraf lidt over 20.000 faldne.
=== Krigen i øst 1914 ===
I øst var Østrig-Ungarn flerstatsrige involveret i den krig mod Serbien, der havde udløst 1. verdenskrig. De serbiske tropper var dog forskanset i nogle stærke defensive positioner, som ville komme til at præge krigen, og allerede i august havde Østrig lidt store tab i forgæves angreb. Østrigerne havde håbet på en hurtig sejr over serberne ved hjælp af en stærk offensiv. Østrig havde håbet, at Tyskland ville beskytte den nordlige flanke mod russerne, men tyskerne havde hovedparten af sine styrker involveret i det store angreb på vestfronten, og østrigerne måtte derfor kæmpe en to-fronts-krig mod både russere og serbere.Ved [[Slaget ved Kolubara]] i slutningen af 1914 led østrigerne et stort nederlag og mistede 240.000 mand mod serbernes 170.000.
I Tysklands østligste regioner havde russerne overraskende hurtigt fået mobiliseret og startet de første angreb mod [[Østpreussen]], hvor tyskerne kun havde meget få styrker. Snart stod russiske styrker på tysk territorium, hvilket faktisk var det eneste sted [[Ententemagterne]] nåede at stå på tysk jord i løbet af fire års krig. De tidligere generaler blev på grund af russernes fremmarsch allerede i august 1914 afløst af generalerne [[Erich Ludendorff]] og [[Paul von Hindenburg]]. Den 26. til den 31. august viste de deres evner ved at besejre en stor russisk styrke ved [[Slaget ved Tannenberg]], og dermed redde en truende situation i øst.
=== 1915 ===
1915 var præget af kampe især omkring det osmanniske rige, hvor russiske tropper i januar slog osmanniske eftertrykkeligt i Kaukasus-området. På grundlag af mistanker om armensk samarbejde med russerne påbegyndte tyrkerne [[det armenske folkemord]]. I april 1915 kunne osmannerne dog vinde en stor sejr over Ententen, da de slog et angreb på sydvestkysten tilbage i [[slaget ved Gallipoli]].
På Vestfronten var der for det meste stilstand. Franskmændene afprøvede med mindre held en ny artilleritaktik umiddelbart op til et angreb, men de tyske tropper overlevede bombardementerne, og kunne stoppe franske stormløb mod skyttegravene. Den 22. april anvendte tyske tropper for første ligeledes med mindre held gift mod modstanderen i form af klorgas.
=== 1916 ===
I 1916 besluttede den tyske hærledelse under efterfølgeren til [[Moltke den yngre]], der som følge af dårlige resultater allerede i 1914 var blevet afsat, general [[Erich von Falkenhayn]] at genstarte en tysk offensiv på vestfronten. Man ville lokke franskmændene til at ofre enorme antal soldater ved at tvinge dem til et hasarderet forsvar af Verdun-fæstningen. Planen gik dog ikke helt op, også tyskerne led store tab, og [[slaget ved Verdun]] blev et af de blodigste under hele krigen.
Et endnu mere blodigt slag blev [[slaget ved Somme]] samme år, hvor englænderne forsøgte at udnytte tyskernes engagement andetsteds til at bryde igennem fronten, uden held.
Også andre steder blev 1916 præget af slag med enorme menneskelige omkostninger, uden at man kom nærmere en krigsafslutning af den grund. Italiens indtræden i krigen i april 1915 betød, at de sydlige alper nu også var blevet hjemsted for krigshandlinger, og her iværksatte Italien fra juni til november en voldsom offensiv ved [[slaget ved Isonzo]]. Offensiven havde nogen, men ikke megen, succes.
Den 27. august trådte Rumænien over på Ententens side og angreb det østrig-ungarske område [[Siebenbürgen]]. Centralmagternes modoffensiv førte dog den 6. december til indtagelsen af den rumænske hovedstad Bukarest, og reelt Rumæniens udtræden af krigen.
=== 1917 ===
I marts 1917 kom det på grund af utilfredshed med krigen til større demonstrationer i den russiske by [[St. Petersborg]], og den russiske [[februarrevolutionen (Rusland)|februarrevolution]] betød, at den russiske zar måtte gå af til fordel for en republik.
I april 1917 trådte USA ind på Ententens side, da Tyskland i desperation over ikke at kunne vinde herredømmet til søs havde påbegyndt en uindskrænket ubådskrig, og derigennem havde sænket civile amerikanske skibe.
Storbritannien og Frankrig forsøgte igen i starten af 1917 på at gennemtrænge den tyske front gennem enorme angreb, og igen blev de effektivt afvist fra de beskyttede skyttegrave med kæmpe tab til følge. I foråret 1917 førte den inkompetente krigsføring til strejker og mytteri i flere franske enheder, der en overgang truede med at føre til Frankrigs udtræden af krigen.
I længden kunne den russiske republik ikke udholde de store byrder krigen mod Tyskland kostede i materiel, menneskeliv og penge, og den blev derfor afskaffet, da Lenin i November startede den kommunistiske [[Oktoberrevolutionen|Oktoberrevolution]]. Lenin ønskede fred med det samme, men han måtte indgå den på meget svære betingelser, da hans kommunistiske regime stod midt i en borgerkrig. [[Brest-Litovsk-freden]] betød, at store dele af Østeuropa var underlagt Tyskland indtil 1. verdenskrigs afslutning.
=== 1918 ===
At tyskerne nu fik frigjort store tropperessourcer gav dem en forhåbning om, at de ville kunne ændre tingenes tilstand på vestfronten, hvor de tyske stillinger var blevet stadig mere sårbare pga. mangel på soldater. [[Den tyske forårsoffensiv]] blev indledt den 21. marts 1918 og blev sat ind i området lige præcis mellem de britiske og franske tropper. Angrebet overrumplede Ententen, og tyskerne nåede de næste fire måneder gennem fortsatte angreb langt ind i Frankrig, før offensiven løb tør for kræfter. De tyske generaler havde satset alt på dette sidste angreb, og de tyske tropper havde ikke meget at sætte imod med, da briterne, franskmændene og de nyankomne amerikanske soldater i løbet af august 1918 indledte modoffensiven. Den 14. august bedømte den øverste tyske hærledelse situationen til at være udsigtsløs. De tyske fronter begyndte at falde sammen, og den 29. september bad de tyske generaler Ludendorff og Hindenburg den tyske kejser om at forhandle om fred. Den amerikanske præsident [[Woodrow Wilson]] ville dog kun forhandle med en demokratisk-sindet regering, og Ententen nægtede derfor forhandling med den tyske kejser. Tyskland nægtede at forhandle fred på disse betingelser.
I slutningen af oktober fald den tyske alliancepartner Østrig-Ungarn dog fuldstændig sammen, og blev opløst i forskellige nydannede stater, der alle søgte fred med Ententen. I Tyskland brød der nu også uroligheder ud over den fortsatte krigsførelse, og kansler prins [[Maximilian von Baden]] bekendtgjorde derfor egenhændigt kejserens aftrædelse og overlod regeringsmagten til det tyske socialdemokrati under [[Friedrich Ebert]]. Den 11. november kl 5 om morgenen underskrev begge parter en våbenhvile med Tysklands ultimative overgivelse til følge og et løfte om snarlig fredsforhandling. Den 11. november præcis kl 11 ophørte 1. verdenskrig.
==== Freden ====
[[Billede:WilsonVersailles.jpg|right|thumb|300px|Woodrow Wilson i Paris med den amerikanske delegation]]
Krigshandlingerne afsluttedes den [[11. november]] [[1918]] kl. 11.00. (11.11.18).
Fredsforhandlingerne fra 1918 til [[1920]] blev en ren katastrofe for [[Centralmagterne]]. Tyskland blev økonomisk udsultet, og det var måske lige præcis det, der førte til 2. verdenskrig. Den økonomiske gæld endte ud i et slutbeløb på 269 milliarder tyske guldmark.
I [[1918]] fremlagde [[USA]]'s præsident [[Woodrow Wilson]] en 14-punkters fredsplan for [[Europa]]. Bl.a. at [[nationalt mindretal|nationale mindretal]] skulle have [[selvbestemmelse]]sret mht. hvilken stat de ville tilhøre.
Den sidste tyske regering i Tyskland før revolutionen forsøgte at tilfredsstille Danmark ved at tilbyde en afståelse af [[Haderslev Amt]]. Den danske regering under ledelse af [[Carl Theodor Zahle]]<!--de egentlige forhandlinger blev foretaget med Erik Scavenius, der også afviste--> afslog med den begrundelse, at man ville afvente en fredsaftale. [[Versailles-freden]] i [[1919]] bestemte, at der skulle afholdes folkeafstemninger i [[Slesvig (område)|Slesvig]], én i Nordslesvig og én i Mellemslesvig. Afstemningen i Nordslesvig skete den [[10. februar]] [[1920]]. 75 procent danske stemmer mod 25 procent tyske. Man stemte ''en bloc,'' således at flertallet skulle bestemme det statlige tilhørsforhold for et udelt Nordslesvig. I Mellemslesvig, herunder i [[Flensborg]], afholdtes afstemningen den [[14. marts]]. 25 procent danske stemmer og 75 procent tyske. Den [[15. juni]] [[1920]] var genforeningsdagen, hvor [[Christian 10.|Christian den 10.]] red over den gamle grænse nord for [[Christiansfeld]]. (Se: ''[[Genforeningen 1920]]'')
Traktaten førte til dannelsen af [[Folkeforbundet]], en vigtig målsætning for den amerikanske præsident Woodrow Wilson. Formålet med organisationen var at intervenere i konflikter mellem nationer, før de gik i krig.
Andre dele af traktaten inkluderede tab af tyske [[Koloni (magtområde)|kolonier]] og tab af tysk territorium. Listen over tidligere tyske provinser som blev afstået:
* [[Alsace-Lorraine]] (Elsass-Lothringen) til Frankrig,
* det meste af Posen-provinsen og [[Vestpreussen]], dele af [[Schlesien]] til [[Polen]],
* byen [[Danzig]] med Weichsels delta ved Østersøen blev udråbt som Fristaden Danzig under [[Folkeforbundet]]s og Polens autoritet.
Artikel 156 i traktaten overførte det tyske herredømme over [[Shandong]] i [[Kina]] til [[Japan]] i stedet for til Kina. Det kinesiske raseri over denne artikel førte til demonstrationer og stiftelsen af den kulturelle bevægelse kendt som [[4. maj-bevægelsen]].
Krigen mellem verdens stormagter 1914-1918 står som århundredets største katastrofe. Blodbadet på slagmarken - 10 millioner døde og lige så mange lemlæstede - oversteg enhver prognose. Også blandt de fredsforkæmpere som siden århundredeskiftet havde advaret mod krigen. Det økonomiske kaos som fulgte, var helt forskelligt fra det man kendte til i tidligere krigs- og efterkrigstider. Det militære forløb af krigen med stivnede fronter uden bevægelse i årevis afveg ligeledes fra tidligere krige. Og de politiske konsekvenser - tre kejserrigers fald, fuldstændig ommøblering af europakortet og en revolutionær stormflod blandt kontinentets arbejdermasser - var overhovedet ikke tænkt mulig - hverken af socialister eller nationalister.
Det var sådan set forudsigeligt, at en krig ville bryde ud i sommeren 1914, og at den fik karakter af stormagtskonflikt pga. det alliancemønster der siden århundredeskiftet var cementeret mellem magterne. Baggrunden var umiddelbart den indre uro blandt Østrig-Ungarns undertrykte nationaliteter. Da habsburgertronfølgeren efter tidens stil blev skudt af en serbisk attentatmand i Sarajevo den 28. juni 1914, regnede Østrig-Ungarn med og fik støtte fra sin alliancepartner Tyskland. Dette berømte mord på det Østrig-ungarske tronfølgerpar i Sarajevo i sommeren 1914 udnyttes til at formulere et fast krav til Serbien og dermed hele den ene blok. Kort tid efter er krigen en realitet, og med flere store slag i både Øst og Vest kæmpes der om hver en meter af Europa. Efter en blodig skyttegravskrig trænges Centralmagterne langsomt tilbage og med USA's indtrædelse i krigen på De Allieredes side tipper magten.
Over fire års blodig krig afsluttes med fred ved den såkaldte Versailles-konference, hvor der efter fredsafslutningen opstår helt nye stater i Europa, og de besejrede blev ydmyget. Grunden til næste verdenskrig var dermed lagt
=== Liste over de vigtigste slag ===
* [[Slaget ved Tannenberg (1914)|Slaget ved Tannenberg]], august 1914, en ekstrem vigtig stor tysk sejr på østfronten, hvor store dele af den russiske hær blev spærret inde og taget til fange.
* [[Slaget ved Marne]] i september 1914, hvor franskmændene stoppede tyskernes fremrykning, da de nærmede sig Paris, af franskmændene er slaget også døbt "Vidunderet ved Marne". Hermed endte tyskernes håb om en hurtig sejr.
* [[Slaget om Gallipoli|Gallipoli]]-kampagnen februar 1915, hvor de allierede bliver kastet tilbage af osmannerne i forsøg på landgang i Lilleasien.
* [[Slaget ved Verdun]] februar-december 1916, er også kendt som et af de blodigste slag nogensinde.
* [[Søslaget ved Jylland]] Juni 1916 , også kaldet Skagerrakslaget, var det vigtigste søslag i krigen, og med 258 deltagende skibe det største i verdenshistorien.
* [[Slaget ved Somme]] indledt af englænderne den 1. juli 1916 for at aflaste franskmændene ved Verdun. Ingen afgørelse men store tabstal for begge sider.
* [[3.Ypres]] 31.juli til 10.november 1917 indledt afenglænderne for at fratage Tyskland u båds baser på den belgiske kyst, og fratage dem de vigtige højdedrag omkring Ypres.Endte med store tab til de engelske og [[ANZAC]] tropper.
* [[Slaget ved Cambrai]] 1917, hvor tanks for første gang i verdenshistorien indsættes en masse.
* [[Slaget ved Caporetto]] oktober 1917, den tyske og østrigske hær får tvunget den italienske flere hundrede kilometer tilbage, og Italien er ved at træde ud af krigen.
* [[Den tyske forårsoffensiv]] marts-juli 1918, i et sidste desperat forsøg på at vinde krigen, lykkes det tyskerne med hjælp fra de fritsatte tropper fra østfronten at trænge langt ind i Frankrig, før offensiven går i stå.
* [[Slaget ved Belleau Wood]] juni 1918, første alvorlige ilddåb for de nyankomne amerikanske tropper, der formåede at holde de tyske tropper tilbage.
== De deltagende lande under krigen ==
=== Danmark under 1. verdenskrig ===
Danmarks mål var så vidt muligt at forholde sig neutralt under 1. verdenskrig. Gennem opretholdelsen af en streng neutralitet håbede man at kunne forhindre at blive indblandet i krigen. Udenrigsminister [[Erik Scavenius]] var hovedmanden bag denne politik under krigen.
Det har senere vist sig, at Tyskland reelt havde planer klar til en invasion af Danmark. Det var mest den tyske flåde der ønskede denne invasion, af frygt for, at England ville angribe Tyskland med flåden ved at sejle igennem de indre danske farvande. Danmark havde godt nok mineret disse farvande, men nogle tyske admiraler nærede under krigen en mistro til de danske intentioner, og man overvejede derfor et præventivt angreb for at forhindre, at Danmark gik med England, og at den engelske flåde dermed fik fri adgang til Østersøen, hvorfra man ville kunne true hele Nordtyskland.
Et tragisk dansk kapitel i 1. verdenskrig var de mange sønderjyder, som var blevet indkaldt til den tyske hær pga. Sønderjyllands placering i det tyske rige på dette tidspunkt. Man mener at op mod 4000 dansksindede sønderjyder mistede livet på tysk side. Endvidere mistede 722 danske søfolk og fiskere livet, når de stødte på miner udlagt i bl. a. Nordsøen eller blev sænket af tyske u-både<ref>[http://sql.byhistorie.dk/monumenter/template/danmark_og_soenderjylland.xml?xsl=artikel.xslt] Danmark og Sønderjylland]</ref>. Ved [[Marselisborg Slot]] i Århus er der rejst et mindemonument med 4.140 navne på faldne i 1. verdenskrig.
==Tabstal for 1. verdenskrig==
Totale antal soldater, der blev dræbte under kampene, anslås til mellem 8,5 og 9,8 millioner. {{kilde mangler}}
=== Ententemagterne ===
[[Billede:WorldWarI-MilitaryDeaths-EntentePowers-Piechart.svg|thumb|250px|Grafisk fremstilling af de allieredes tabstal]]
Samlede antal dræbte soldater cirka 5.700.000.
*[[Belgien]]: 43.000
*Britiske imperium:
**[[Australien]]: 62.000
**[[Canada]]: 65.000
**[[Indien]]: 25.000
**[[Newfoundland]]: 1.254
**[[New Zealand]]: 16.000
**[[Sydafrika]]: 9.500
**[[Det Forenede Kongerige]]: 815.000
*[[Frankrig]]: 1.398.000 (heraf fra de franske kolonier: 100.000)
*[[Grækenland]]: 26.000
*[[Italien]]: 651.000
*[[Japan]]: 415
*[[Montenegro]]: 3.000
*[[Portugal]]: 7.200
*[[Rumænien]]: 250.000
*[[Rusland]]: 1.800.000
*[[Serbien]]: 275.000
*[[USA]]: 116.708
===[[Centralmagterne]] ===
[[Billede:WorldWarI-MilitaryDeaths-CentralPowers-Piechart.svg|thumb|250px|Grafisk fremstilling af tabstallene for centralmagterne]]
Soldater dræbt: ca. 4.000.000 {{kilde mangler}}
*[[Bulgarien]]: 87.500
*[[Tyskland]]: 2.037.000
*[[Osmanniske Rige]]: 800.000
*[[Østrig-Ungarn]]: 1.100.000
*30.000 danskere fra [[Sønderjylland]] var tvunget til at deltage på tysk side. Heraf omkom ca. 4.000.
===Civile dræbt: ca. 6.500.000===
*[[Armenien]]: 1.150.000
*[[Belgien]]: 30.000
*[[Bulgarien]]: 275.000
*[[Danmark]]: 722 (fiskere og søfolk)<ref>[http://sql.byhistorie.dk/monumenter/template/danmark_og_soenderjylland.xml?xsl=artikel.xslt] Danmark og Sønderjylland]</ref>
*[[Frankrig]]: 40.000
*[[Grækenland]]: 132.000
*[[Norge]]: 1.900
*[[Rumænien]]: 275.000
*[[Rusland]]: 2.000.000
*[[Serbien]]: 950.000
*[[Storbritannien]]: 31.000
*[[Tyskland]]: 760.000
*[[Osmanniske Rige]]: 1.000.000
*[[Østrig-Ungarn]]: 300.000
==1. verdenskrig i litteratur og kunst==
1. verdenskrig er kunstnerisk interessant, fordi mange af de unge mænd der kom til at kæmpe i den oplevede en stor desillusion i forhold til deres idealer og fremskridtstro op til krigen. Denne desillusion kommer i høj grad til udtryk i de mange skildringer af denne moderne krigserfaring i litteratur og billedkunst. Enkelte, som fx Ernst Jünger, beskrev dog tidligt krigen som en først og fremmest heroisk handling.
===Billedkunst===
*[[Otto Dix]] (adskillige malerier [[1914]]-[[1926]])
*[[Ernst Ludvig Kirchner]] (fx ''Selvportræt som soldat'', [[1915]])
*[[Fernand Legér]] (fx ''Kortspillet'', [[1917]])
*[[C.R.W. Nevinson]] (fx ''Machine-Gun'', [[1915]])
===Litteratur===
*[[Henri Barbusse]]: ''Ilden'' ([[1916]])
*[[Louis-Ferdinand Céline]]: ''Rejse til nattens ende'' ([[1932]])
*[[Ernest Hemingway]]: ''In Our Time'' ([[1925]]), ''Farvel til våbnene'' ([[1929]])
*[[Ernst Jünger]]: ''In Stahlgewittern'' ([[1920]]), ''Der Kampf als inneres Erlebnis'' ([[1922]])
*[[Erich Maria Remarque]]: ''Intet nyt fra vestfronten'' ([[1929]])
*[[Ludwig Renn]]: ''Krig'' ([[1928]])
== Eksterne kilder/henvisninger ==
{{commons|Category:World War I}}
* [http://krigsbreve.dk/ Krigsbreve.dk] er en "blog" hvor breve fra en sønderjysk krigdeltager offentliggøres i den takt, de blev skrevet.
* [http://www.eurobeast.dk/verdenskrig/ Første verdenskrig - de sønderjyske krigsdeltagere] fokuserer på Sønderjyllands særlige rolle.
* [http://sql.byhistorie.dk/monumenter/template/danmark_og_soenderjylland.xml?xsl=artikel.xslt Danmark og Sønderjylland under 1. verdenskrig 1914 - 1918]
* [http://sql.byhistorie.dk/monumenter/template/1_verdenskrig.xml?xsl=artikel.xslt Historisk gennemgang af 1. verdenskrig på dansk]
=== Fodnoter ===
{{reflist}}
{{Dagens_artikel | dato=11. november 2004}}
[[Kategori:Europas historie]]
[[Kategori:1. verdenskrig| ]]
{{Link FA|de}}
{{Link FA|eo}}
{{Link FA|he}}
{{Link FA|ka}}
{{Link FA|ro}}
{{Link FA|vi}}
{{Link AA|zh}}
[[af:Eerste Wêreldoorlog]]
[[als:Erster Weltkrieg]]
[[an:Primera Guerra Mundial]]
[[ang:Ǣrest Woruldgūþ]]
[[ar:حرب عالمية أولى]]
[[ast:Primera guerra mundial]]
[[az:Birinci dünya müharibəsi]]
[[be:Першая сусветная вайна]]
[[be-x-old:Першая сусьветная вайна]]
[[bg:Първа световна война]]
[[br:Brezel-bed kentañ]]
[[bs:Prvi svjetski rat]]
[[ca:Primera Guerra Mundial]]
[[cs:První světová válka]]
[[cv:Пĕрремĕш Тĕнче вăрçи]]
[[cy:Y Rhyfel Byd Cyntaf]]
[[de:Erster Weltkrieg]]
[[el:Α΄ Παγκόσμιος Πόλεμος]]
[[eml:Prémma guèra mundièl]]
[[en:World War I]]
[[eo:Unua mondmilito]]
[[es:Primera Guerra Mundial]]
[[et:Esimene maailmasõda]]
[[eu:Lehen Mundu Gerra]]
[[fa:جنگ جهانی اول]]
[[fi:Ensimmäinen maailmansota]]
[[fr:Première Guerre mondiale]]
[[fur:Prime vuere mondiâl]]
[[fy:Earste Wrâldkriich]]
[[ga:An Chéad Chogadh Domhanda]]
[[gd:An Cogadh Mòr]]
[[gl:Primeira Guerra Mundial]]
[[gn:Peteĩha Ñorairõ Guasu]]
[[he:מלחמת העולם הראשונה]]
[[hi:प्रथम विश्वयुद्ध]]
[[hr:Prvi svjetski rat]]
[[hu:Első világháború]]
[[ia:Prime Guerra Mundial]]
[[id:Perang Dunia I]]
[[io:Unesma Mondo-milito]]
[[is:Fyrri heimsstyrjöldin]]
[[it:Prima guerra mondiale]]
[[ja:第一次世界大戦]]
[[ka:პირველი მსოფლიო ომი]]
[[kn:ಮೊದಲನೇ ಮಹಾಯುದ್ಧ]]
[[ko:제1차 세계 대전]]
[[ksh:Eezte Weltkreech]]
[[la:Bellum Orbis Terrarum I]]
[[lb:Éischte Weltkrich]]
[[lt:Pirmasis pasaulinis karas]]
[[lv:Pirmais pasaules karš]]
[[mk:Прва Светска војна]]
[[ml:ഒന്നാം ലോകമഹായുദ്ധം]]
[[mn:Дэлхийн нэгдүгээр дайн]]
[[mr:पहिले महायुद्ध]]
[[ms:Perang Dunia I]]
[[nah:Īyāōyo in Cemānāhuac Inic Cē]]
[[nds:Eerste Weltkrieg]]
[[nl:Eerste Wereldoorlog]]
[[nn:Den fyrste verdskrigen]]
[[no:Første verdenskrig]]
[[nrm:Preunmié Dgèrre Mondiale]]
[[oc:Primièra Guèrra Mondiala]]
[[om:Warrana Adunya 1]]
[[pl:I wojna światowa]]
[[pt:Primeira Guerra Mundial]]
[[qu:Huk ñiqin pachantin maqanakuy]]
[[ro:Primul Război Mondial]]
[[ru:Первая мировая война]]
[[sc:Prima Gherra Mundiale]]
[[scn:Prima Guerra Munniali]]
[[sh:Prvi svjetski rat]]
[[simple:World War I]]
[[sk:Prvá svetová vojna]]
[[sl:Prva svetovna vojna]]
[[so:Dagaalkii koowaad]]
[[sq:Lufta e Parë Botërore]]
[[sr:Први светски рат]]
[[su:Perang Dunya I]]
[[sv:Första världskriget]]
[[sw:Vita Kuu ya Kwanza ya Dunia]]
[[ta:முதல் உலகப் போர்]]
[[th:สงครามโลกครั้งที่หนึ่ง]]
[[tl:Unang Digmaang Pandaigdig]]
[[tr:I. Dünya Savaşı]]
[[uk:Перша світова війна]]
[[ur:پہلی جنگ عظیم]]
[[vec:Prima guera mondiałe]]
[[vi:Đệ nhất thế chiến]]
[[vls:Êestn Weireldoorloge]]
[[wa:Prumire guere daegnrece]]
[[yi:ערשטע וועלט מלחמה]]
[[zh:第一次世界大战]]
[[zh-yue:第一次世界大戰]]
| 