Frederik Dreier: Forskelle mellem versioner

Dreiers planer for et arbejderparti var ret detaljerede og moderne i den forstand, at han udarbejdede et egentligt partiprogram, som er at finde i ''Samfundets Reform.'' Et kardinalpunkt for Dreier var en udvidelse af valgretten, således at de indskrænkninger, der på daværende tidspunkt udelukkede en stor del af de lavere klasser fra at stemme - trods betegnelsen "almindelig valgret" - blev ophævet. I programmet foreslog han ligeledes en reform af undervisningssystemet. Dreier talte for en fri og fælles undervisning og opdragelse af alle børn uden hensyntagen til forældrenes stilling i samfundet. At han inddrog opdragelsen, hvilken mange anså for en del af den private sfære, var ikke noget nyt; allerede i ''Fremtidens Folkeopdragelse'' fra 1848 gjorde han sig til talsmand for at udsondre denne opgave fra hjemmet, hvilket førte til beskyldninger om, at han ønskede en "kaserneagtig" opdragelse af børn. Oplysning var i det hele taget et hovedtema hos Dreier, da han mente, det var en forudsætning for fremskridtet og derfor for den sociale reform, som var parolen for hele hans virksomhed. Et udtryk, der ofte dukker op i Dreiers skrifter - trykte og ikke-trykte - er den eksakte videnskabelige [[dannelse]], som han fordrede skulle afløse den klassiske dannelse, der ifølge Dreier holdt børn og unge i uvidenhed og ikke gav dem et reelt billede af virkelighedens verden. Filosofisk stod Dreier i opposition til sin samtids metafysiske verdensbillede og fremsatte den naturvidenskabelige tænkning som det fremtidige ideal.