Daler: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
link til Maria Theresia
Linje 3:
Forløberen for daleren var en tyrolsk mønt, som blev kaldt "Guldengroschen" efter 1484. Joachimsdaleren blev ophøjet til gældende mønt for hele det [[tysk-romerske rige]] i [[1566]], og den blev derfor også kaldt for "rigsdaler" helt frem til [[1909]], da østrigerne opgav at bruge den.
 
I [[Østrig]] lod kejserinde [[Maria- Theresia af Østrig|Maria Theresia]] præge en mønt med sit eget billede. Den var gyldig mellem [[1740]] og [[1780]], men selv efter at den var gået af brug i Østrig, blev den fortsat præget med samme årstal (1780). Denne mønt, "Maria-Theresia-daleren" er den sølvmønt, der er lavet flest af i hele verden, og den var betalingsmiddel på den [[arabiske halvø]] og i [[Etiopien]] frem til ca. [[1950]], deref tilnavnet "Levantdaler".
 
Den ældste, danske daler er præget i [[1537]], men der var stadigvæk masser af udenlandske mønter i omløb, og hollandske dalere udgør f.eks. ofte mere end 40% af de skatte, som blev nedgravet i [[1600-tallet]]. Dette siger noget om devalueringen af de danske dalere, for man gemmer altid de mest lødige mønter væk.
 
I Danmark blev daleren kaldt "speciedaler" i både [[1700-tallet]] og [[1800-tallet]]. Rigsdaleren blev indført ved reformen efter statsbankerotten i [[1813]] under navnet ''rigsbankdaler''. Ved lanceringen i [[1814]] havde hver mønt en værdi af næsten 4 gram [[sølv]], dvs. ca. det halve af speciedaleren.
 
Ved den skandinaviske møntreform i [[1873]] fastsatte man at rigsdalerens værdi, skulle svare til to [[krone (møntenhed)|kroner]]. Derfor omtales værdien "to kroner" stadigvæk som "en daler".
 
===Se også===