Åbn hovedmenuen

Ændringer

1.661 bytes tilføjet, for 10 år siden
ingen ændringskommentar
Et '''hospital''' var tidligere et sted til indkvartering og [[sygepleje|pleje]] af [[menneske]]r, der led under [[alderdom]], svaghed, [[sygdom]] eller lidelser, som gjorde dem uegnede til at tage vare på sig selv<ref>Ordbog over det danske sprog: ''(nu næsten kun foræld., til dels ogs. prov. ell. dial., samt i navne, se ndf.) anstalt (hus, stiftelse), hvor uarbejdsdygtige (tidligere ogs.: syge) fattige faar frit ophold og pleje; forsørgelsesanstalt; dels om (kommunalt) fattighus, dels om (privat) stiftelse for trængende gamle. Ingen maa længre nyde sit Ophold i Hospitalerne, end til hand faar sin Førlighed igien, og kand paa andre Maader forhværve sit Brød. DL.2–19–9. De Bekostninger staar mig for Hovedet, thi der vil ikke behøves mange slige Barselstuer til at føre en ærlig Mand til Hospitalet. Holb. Bars.II.1. De Ulykkens Fugle (dvs.: mine børn) vilde have mig (dvs.: en enke) i Hospitalet. KomGrønneg.III.179. at oprette Hospitaler for dem, som ikke arbeide. JSneed.II.153. Man betragtede “Hospitalet” (dvs.: den rige Stiftelse for Fattige) med dets lille Kapel. Ing.Levnet.II.6. Feilb. OrdbS.(Fyn). || nu især i navne paa stiftelser som Almindelig Hospital (se I. almindelig 3), Vartov Hospital (Krak.1923.I.261), spec. (paa landet og) i købstæderne: Hospitalet ell. Slagelse, Vejle osv. Hospital, fx. i Aakirkeby, Aalborg, Hillerød, Horsens, Nykøbing (F. og M.), Slagelse, Svendborg, Thisted, Vejle ofl., Duebrødre Hospital i Roskilde, Graabrødre Hospital i Odense osv.'' </ref>. Ordet bruges i dag [[synonym]]t med [[sygehus]]<ref>Ordbog over det danske Sprog: ''(større) anstalt, hvor (sengeliggende) syge opholder sig for at faa en saadan lægebehandling og pleje, der vanskelig lader sig give i hjemmet; (større) sygehus. Moth.Conv.H114. man skulle kunde meublere 10 Hospitaler med Fruentimmer, som ere creperet, og har faaet Gullsoot over min Koldsindighed. Holb.Tyb.II.2. Hotel Dieu . . er et stort Hospital, hvor Fremmede af alle Religioner uden Forskiel indtagis. Klevenf.RJ.107. (der) oprættes Lazaretter, eller Hospitaler, for at henlægge Qvæstede, eller Syge. SøkrigsA.(1752).§82. Panum.313. komme, ligge paa hospitalet, (d. s. s.:) blive, være indlagt paa et hospital jf.: Kjøbenhavns Garnisonshospital benævnes fremtidig “Kjøbenhavns Garnisonssygehuus”, Hospitalerne i Provindserne i Lighed hermed. KundgHær. 16/10 1867. §8. || uegl. Til al denne Modgang kom saa endda . . et sandt Hospital af . . legemlige Lidelser. Pont.HK.11. (spøg.) om samling af syge mennesker: *Min Kone har Hoste – min Søster har Krampe – | Min Stuepige ligger i Feberens Dampe – | Min Søn og jeg selv – det giør fem. | Men det Hospital er kun lidt – mod den siette, | Den omtalte Frue. Bagges.II.63. jf. (overf.): den, der husker det danske litterære Hospital fra Firserne og Halvfemserne, maa i (Johs. V. Jensen) se Miraklet, det grønne Under. HAhlmann.DP.123. (sj.) om svageligt, af alle mulige sygdomme lidende menneske: det gamle Gnav, det vandrende Hospital, den Medicinkiste. Tode.V.67. jf. (overf.): Du levende Hospital af ældgammel Fundats; du raadne Mumie, som vilde falde fra hverandre, dersom dine mange Svøb og Klude ikke holdt dig sammen. smst.187.'' </ref>.
 
==Historie==
[[Det danske sundhedsvæsen]] tog sin begyndelse i [[1700-tallet]], da det blev almindeligt, at [[gods]]erne opførte hospitaler med 2, 3 eller 4 værelser til indkvartering af såvel syge som gamle og sindslidende. Disse hospitaler kunne være solidt byggede stenhuse. Eksempelvis blev [[Revninge]] hospital bekostet af [[Lundsgård]] i [[1735]]. For et beløb af 400 [[rigsdaler]] opførtes et grundmuret og tegltækt hus med 4 værelser og et køkken, og hertil oprettedes et [[legat]] på 1700 rigsdaler til hospitalets drift og beboernes underhold. I fundatsen for hospitalet bestemtes det, at
{{citat|"''i hospitalet skal indlægges otte lemmer, to i hvert kammer, hvorved tages i agt, at mandfolk bliver for dem selv, og kvindfolk for dem selv, og må ingen i hospitalet indtages, som er afsindige eller så vanvittige, eller i anden måde så skrøbelige, at de ikke kan rygte dem selv, hvorved de andre lemmer i hospitalet kunne besværes''.}}"
I hospitalet måtte kun indtages
{{citat''"|[...] rette almisse-lemmer, som ikke ved drukkenskab eller anden liderlighed, men formedelst alderdom og svaghed er komne i den stand, at de ikke selv kan erhverve deres brød, og i deres nød og fattigdom fører et kristeligt, gudeligt og skikkeligt levned. Og som dette hospital for Lundsgårds gods alene er indrettet, så må ingen heller derudi indlægges, uden de er af samme gods''.}}"
Endvidere bestemtes, at hvert af lemmerne efter [[gudstjeneste]]n skulle have udbetalt 1 [[mark]] og 8 [[skilling]] af [[ridefoged]]en på Lundsgård.
 
87.891

redigeringer