Mangaka: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
OKBot (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: ro:Mangaka
m typo
Linje 13:
* ''Assistent, der scanner og renser siderne og lægger lydord på.
 
I praksis varierer antallet af assistenter dog noget, i det den mangaka, der skal levere 16-20 sider om ugen selv sagt har brug for noget mere hjælp, end den, der har to uger eller en måned til det samme antal sider.
 
Nogle mangaka vælger dog at klare det hele selv, men kun få har succes med det.
Linje 20:
 
== At blive mangaka ==
Mange japanere drømmer om at blive mangaka, men det er ikke så nemt, som man måske skulle tro. At indsende en præsentationsmappe med selvskabte serier til et japansk mangaforlag er således næsten håbløst, for de modtager tusinder af sådanne hver måned, hvor der til de enkelte magasiner "kun" behøves 20-40 serier. En sikrere måde at blive set på er at aftale et møde med en redaktør, hvorved man samtidig kan få sit værk professionelt vurderet. Det kræver dog en hvis psyke. Mangaka [[Yuu Watase]]:
 
"''Forbered dig på at de'' (redaktørerne) ''ikke sparer på kritikken. Men lad dig ikke blive modløs. Jo mere de kritiserer dig, jo større er deres interesse for dit værk. Mange redaktører sabler en ned blot for at se, hvad der gemmer sig i en.''"<ref>"''Manga-Yumi - How to draw Manga with Yuu Watase''" af Yuu Watase og Hiroyuki Iizuka, s. 173. Shogakukan, Inc., 2005.</ref>
Linje 31:
 
== Doujinshi ==
Ikke alle har evnenevnerne, tiden eller lysten at blive professionel mangaka men vil stadig gerne lade andre se deres værker. For dem foreligger muligheden at lave [[doujinshi]] dvs. amatørproducerede hæfter, der kan indeholder skaberens helt egne kreationer eller, som det oftest er tilfældet, historier bygget på kendte mangaserier. Disse distribueres så i begrænsetbegrænsede oplag på doujinshi-messer.
 
Flere professionelle mangaka har startet deres løbebane med at lave doujinshi på denne måde. Og nogle fortsætter med det parallelt med deres professionelle arbejde, hvilket blandt andet giver mulighed for at inddrage ting, som ville være blevet censureret hos deres almindelige magasiner.