Akut myokardieinfarkt: Forskelle mellem versioner

Den førteførste - og hurtigste - undersøgelse ved mistanke om AMI er et [[elektrokardiogram]] (EKG); det giver mulighed for at få et billede af hjertets funktion, og således vil specifikke EKG-forandringer (primært STEMI (ST-Eleveret Myocardie Infarkt) eller non-STEMI, men også grenblok, højre ventrikelinfarkt og EKG-stumt infarkt) kunne konstateres. I tillæg hertil tages [[blodprøve]]r, hvor man undersøger for specifikke [[enzym]]er, der kan indikere AMI: [[Creatinin]]-Kinase (CK-MB) og [[Troponin]] I og T; disse sidstnævnte er de mest sensitive og specifikke markører for AMI. Herudover kan ses forhøjede værdier for hvide blodlegemer[[blodlegeme]]r (leukocytose), forhøjet sænkningsreaktion og forhøjet C-reaktivt protein (CRP).

EkkokardiografiFor udelukke andre mulige [[diagnose]]r (differentialdiagnosticere) tages flere andre undersøgelser: [[Røntgen]] af brystkassen (thorax)påvise evt. lungestase, [[ekkokardiografi]] kan påvise nedsat hjerteaktivitet - akinesi eller hypokinesi - omend disse kanogså dogkan stamme fra tidligere infarkter eller [[iskæmi]]. KanEkkokardiografi kan også påvise blødninger i hjertesækken (hjertetamponade), dilateretdet højrekan ventrikelhjælpe til at påvise lungeemboli, hvor der pegervil påses størredilateret lungeembolihøjre ventrikel, eller betydelig nedsættelse af venstre ventrikels pumpefunktion som følge af et større AMI.

IndlæggelseAMI kræver indlæggelse på [[sygehus]] så hurtigt som muligt. Her iværksættes smertelindring, kontinuerlig EKG-overvågning, trombolyse, fibrinolyse og antitrombosebehandling med henblik på at minimere eller opløse blodproppen, samt hurtig diagnostik og behandling af komplikationer, især hjerteinsufficiens og [[shock]]. Tillige vil der være en prognosevurdering med rådgivning om livsstil, kontrol af risikofaktorer og forebyggende behandling.

Der anlægges hurtigst muligt [[drop|intravenøs adgang]] og kontinuerlig EKG-monitorering. Ilttilskud tilbydes. Fibrinolysefor at iværksætteskompensere hurtigstfor muligt,den danedsatte effekteniltning aftageraf markantkroppens opvæv tilder 12følger timermed efterdårligere AMI'etpumpefunktion.

RammerCa. ca15.000 15000danskere rammes årligt, herafaf AMI. Heraf dør 30003.000 i de første minutter til timer efter anfaldet. Af hospitaliserededa patienter, der indlægges på hospital, dør ca. 20% i løbet af indlæggelsen. Af udskrevne patienter dør 5-10% inden for det første år efter udskrivelsen. 35% af alle dødsfald indtræder inden for den første time.

7500I [[Danmark]] var 7.500 mænd og 45004.500 kvinder indlagt i 1998 med AMI. IncidensRisikoen for et AMI stiger med alderen - således var ca. 70 af de førnævnte tilfælde årligti gruppen blandtaf 20-30-årige.

Efterfølgende et AMI kan patienten udvikle hjertearytmiuregelmæssig hjerterytme (arytmi), hjerteinsufficiensnedsat funktion af hjertet (insufficiens), samt hjerteruptur, arteriel emboli, mitralinsufficiens og ventrikelseptumdefekt. Tillige postinfarkter det ikke ualmindeligt at man udvikler angina pectoris, reinfarkt,eller pericarditis, ventrikelaneurismeligesom sandsynligheden for at tildrage sig et nyt AMI stiger.