Handelspladser i Danmark: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) Totalomskrevet og fjernet "stub"-angivelser |
Rmir2 (diskussion | bidrag) indføjet definition fra ODS |
||
Linje 1:
{{harflertydig4|Ordet '''handelsplads''' bruges også i forskellige sammenhænge med udgangspunkt i grundbetydningen "et sted, hvor der handles", et [[marked]].}}
En '''handelsplads''' var en type by, der havde ''nogle'' af de rettigheder, der ellers kun tilkom [[Købstad|købstæder]].
Der var ingen fælles lovgivning for handelspladserne, idet [[privilegier]]ne blev reguleret for hver by for sig. Handelspladserne var – i modsætning til købstæderne – del af amtskommunen.
Linje 46:
Efter at staten i henhold til ''lov af 24. april 1868'' havde anlagt en havn ved ''Esbjerggårde'' i [[Vestjylland]], voksede her snart en stor og hastigt voksende by op. Allerede 1876 fremkom ønske om at udskille [[Esbjerg]] fra [[Jerne sogn]], og da byen voksede hurtigt i de kommende år (omkring 2000 indbyggere i [[1885]], omkring 4000 indbyggere i [[1890]] og omkring 7000 indbyggere i [[1894]]), stod det klart, at en omordning var stærkt påkrævet. Ved ''lov nr 36 af 19 marts 1898 om købstadsrettighed for Esbjerg'' blev byen oprettet som [[købstad]], og da der fortsat ikke kunne skaffes tilslutning til loven om handelpladserne, blev ved ''lov nr. 63 af 7. april 1899, hvorved Løgstør, Nørresundby og Silkeborg oprettet til købstæder'' og lov nr. 69 af s.d., hvorved Frederiksberg kommune udskilles af Københavns amtsrådskreds, skabt foreløbigt endegyldige løsninger for disse steder. Endelig ved ''lov nr. 35 af 5. marts 1907, hvorved Frederiksværk kommune oprettes til købstad'', blev også denne bys forhold ind til videre endeligt fastlagt. Dette var i virkseligheden afslutningen på handelspladsernes kortvarige, men heftige udvikling i lovgivningsmæssig henseende.
Handelspladserne forblev et overgangsfænomen, en nødløsning i mangel på bedre. Efter at antallet af bymæssige bebyggelser voksede voldsomt omkring 1900 fandt man på andre og bedre løsninger.
== Oversigt over handelspladser ==
Line 51 ⟶ 53:
Følgende byer har været handelspladser:
*[[Frederiksberg]] 1858-1900, derefter kommune med særlig status
*[[Frederiksværk]] 1849-1907, derefter købstad
*[[Løgstør]] handels- og ladeplads 1842-1899, derefter købstad
*[[Marstal]] 1867-1970
*[[Nørresundby]] 1857-1899, derefter købstad
*[[Silkeborg]] 1846/1855-1899, derefter købstad
== Litteratur ==
*Ordbog over det danske sprog
*''De bymæssige kommuner. Betænkning afgivet af det af indenrigsministeriet under 21. oktober 1952 nedsatte udvalg med den opgave at foretage en undersøgelse af de bymæssigt bebyggede sognekommuners særlige forhold.'' Betænkning nr. 161, 1956, s. 96-104
| |||