Kalundborg Radiofonistation: Forskelle mellem versioner

Den oprindelige sender i [[langbølgebåndet]] brugte en almindelig [[radioantenne]], som blev støttetbåret af to 105 meter høje fritstående, jordforbundne stålgittermaster bygget af [[Nakskov Skibsværft]]. Senderen var tilsluttet antennen i den nordlige ende.

I 1954 blev masterne forlænget til 118 m og forsynet med 23 m brede tværbomme, der bar otte toptråde. Det nordlige antennetårn blev topfødet og føder også toppen af det sydlige antennetårn gennem antennetrådene, der samtidigt virker som kapacitanstopkapacitans tilmod jord ([[Alexanderson antenne]]). En [[elektrisk spole|forlængerspole]] blev anbragt mellem fødepunkt og top på hver mast, så spændingen i bunden af masterne erbliver nul og de derved ikke behøver at være isolerede fra jord.

Senest er tværbommene afkortet med kun to toptråde i april [[2008]], idet trådene samtidig er ført elektrisk heltnæsten ned til jord i hver ende for at opretholde topkapacitansen. Afkortningen er sket for at levetidsforlænge masterne med henblik på digitale langbølgeudsendelser i [[Digital Radio Mondiale|DRM]], idet langbølge i modsætning til mellembølge har konstant lang rækkevidde døgnet rundt.