Hjertelig velkommen til den danske Wikipedia, Nikolaus~dawiki!
Jeg håber, at du vil trives her. Begynd gerne med at gennemgå vores guide, som er en hurtig og nem måde at blive introduceret til de vigtigste ting på Wikipedia.

Du kan også læse om tips til, hvordan du hurtigt kommer i gang med at redigere (se også den ultrakorte redigeringsvejledning), og de mest almindelige begynderfejl. Hvis du har spørgsmål til, hvordan du kommer i gang, kan du gennemse de oftest stillede spørgsmål om Wikipedia samt nybegynderforummet. Hvis du har andre spørgsmål, så kan du spørge på Landsbybrønden, eller på IRC-kanalen.

Fem ting at tænke på:

  • Vær dristig! Den væsentligste fejl, som nybegyndere begår, er slet ikke at skrive. Skriv! Hvis du begår sproglige fejl eller glemmer nogle ting, vil andre rette den slags til efterhånden. En stor hjælp er at bruge forhåndsvisning til at se, hvordan dine ændringer kommer til at se ud, inden du gemmer dem, og du kan også lege i "sandkassen" inden du går i kast med de rigtige artikler. Husk blot, at du aldrig må kopiere andre steder fra, med mindre det er frit indhold. Prøv desuden altid at skrive fra et neutralt synspunkt og beskriv dine redigeringer.
  • Kig dig omkring! Se bl.a. skribentforsiden - der findes flere nyttige links.
  • Læs og lær! Fortsæt gerne med at læse om god opførsel på Wikipedia, hvordan du uploader billeder og stilmanualen.
  • Stil spørgsmål! De erfarne brugere hjælper gerne på nybegynderforummet hvis du har brug for hjælp! Du kan også få tilknyttet en mentor, der kan hjælpe. En god metode er også at efterligne – se hvordan andre artikler er lavet (kig blandt andet blandt vores pt bedste artikler) og brug nogle af de samme redskaber.
  • Signér! Når du skriver indlæg på diskussionssider (som denne), så husk at signére det du skriver. Dette gør du nemmest ved at klikke på "signér"-knappen eller selv skrive fire tilder (~~~~). Du skal ikke signere bidrag til artikler.

Endnu en gang - velkommen til!

Med venlig hilsen MGA73 28. nov 2008, 17:01 (CET)

Et velment råd:

redigér
 Et lille tip fra en anden wikipedianer.
Når du laver større eller mindre ændringer i artikler, samt når du laver nye artikler, så husk venligst at udfylde feltet "Opsummér redigering" placeret under den store redigeringsboks. Dette er med til at informere andre wikipedianere om, hvad du har rettet på den aktuelle side. Du sparer således andres tid, hvis du lige noterer, at du f.eks. blot har rettet en stavefejl. Omvendt kan det også tiltrække ekstra opmærksomhed, hvis du noterer, at du har lavet en større omskrivning eller tilføjelse til en artikel, så dine tilføjelser kan blive læst igennem. Hvis du har svært ved at huske at beskrive dine ændringer, kan du tilrette dine indstillinger, således at du får besked, hvis ikke du har beskrevet en ændring. Med venlig hilsen Anna Abildgaard 27. feb 2011, 14:09 (CET)

- gentager ovennævnte, og siger "husk forhåndsvisning". Mvh. --Pixi Uno 26. nov 2011, 09:01 (CET)

 Et lille tip fra en anden wikipedianer.
Når du redigerer eller opretter artikler, så husk venligst at bruge forhåndsvisning. Dermed undgås for meget støj på listen over seneste ændringer, og du vil fange de fleste af dine slåfejl selv. Bemærk, at der findes forskellige redigeringsværktøjer, som gør det lettere at fange stavefejl. Med venlig hilsen --Pixi Uno 26. nov 2011, 09:01 (CET)

Kalundborg Radiofonistation

redigér

Hej Niels, jeg kan se at du har gjort et stort og flot stykke arbejde med at få pleje artikelen om Kalundborg Radiofonistation, og at der nu har været lidt uoverensstemmelser om de sidste redigeringer. Vi er her alle som frivillige, og vi er her alle for at gøre Wikipedia så god som muligt, såvel de der sætter informationer ind, som de der fjerner dem igen :) Så indledningsvis kan vi slå fast at vi faktisk alle er på samme side, og vi alle blot er brugere på samme plan.

Nuvel, der kommer en del hvis eneste interesse er at ødelægge og vandalisere, så engang imellem går det lidt stærkt med at slette hærværket, og såmænd til tider også lidt for stærkt, og til tider går det ud over ting der bestemt ikke er hærværk, men lige de sidste rettelser der er foretaget på Kalundborg Radiofonistation, der må jeg nok erkende at jeg ville have handlet præcis som Pixi, og slettet informationer som fik siden til at fremstå mere som en hjemmeside for Kalundborg Radiofonistation, end en encyklopædisk artikel om emnet generelt... og jeg må nok erkende at jeg som normal bruger af encyklopædien føler mig mere forvirret end oplyst af informationer som

  I perioden 16.-31. oktober 2009 blev mellembølgeprogrammerne med undtagelse af tidsrummet 08.30-09.07 i stedet udsendt på langbølge fra reservesenderen til lang- og mellembølge. Den 22. december 2010 var mellembølgeudsendelsen fra Søværnets Operative Kommando på grund af issituationen forlænget til klokken 18.30; senderen forblev herefter i luften til i hvert fald klokken 18.37, senere udvidet til 18.45.  

Du ved en øjensynligt en masse om emnet, en masse som jeg ikke ved, men jeg tænker at det vel netop er formålet med artiklen at sprede den viden, og gøre den til forståelse hos almindelige dødelige som mig, så vi får en forståelse for hvad Kalundborg Radiofonistation er... som slog jeg op i Salmonsen eller lignende... jeg har prøvet at forstå din harme over den fjernede information, men kan ikke rigtigt krænge neuronerne om det, måske vi ser meget forskelligt på hvilken type information der hører til? -- SorenOlin [ talk to me ] 26. nov 2011, 13:05 (CET)


--- --- ---


Kære Søren Olin,

Generelt har jeg været meget forsigtig med at fjerne og rette i ting, som andre brugere har skrevet, men på baggrund af dine kommentarer har jeg givet hele artiklen om Kalundborg Radiofonistation en overhaling, hvor beslægtede tekster er flyttet sammen, blevet forkortet, og forsynet med referencer (kilder).

Det ændrer imidlertid ikke ved det beskæmmende i, at nogle administratorer kan opføre sig på en måde, så de selv udfører det hærværk mod encyklopædien, som de hævder at beskytte imod, samtidig med, at de kommer med påstande grebet ud af den blå luft, som ville være et ægte tankepoliti værdigt. At disse ihærdige mennesker ydermere er anonyme, forekommer mig ikke mere appetitligt.

Heldigvis bliver også administratorers fremfærd logget, og jeg mente det helt bogstaveligt, da jeg skrev, at mere af samme skuffe ville medføre en klage. Hvis man har fået uddelegeret magt, bør man anvende den med både forstand og omhu, og kan man ikke det, skal man efter min opfattelse hellere finde sig noget andet at beskæftige sig med.

Ellers hjælper jeg fortsat gerne.


Med venlig hilsen

Niels

Kære Niels, jeg kan naturligvis ikke tale for andre end mig selv alene, og for mig er det en væsentligt forbedret artikel du har præsteret, hatten af for dét. Med hensyn til de ændringer der blev lavet til artikelen tidligere, så lader det til at være ændringer af den type vi alle har "magt" til at foretage, mere end en egentlig administrator-ting. Administratorer, som jeg ser det, er ganske almindelige frivillige brugere og bidragsydere, præcis som du og jeg, blot brugere der af fællesskabet er blevet betroet det ekstra oprydningsarbejde der følger med når man kan blokere brugere, fjerne hele sider, låse sider mv... et ekstraarbejde jeg kunne forestille mig tager en relativ stor del af deres fritid, og for hvilket de sikkert oftest kun modtager utak. Det er mit gæt at man kommer længere med fredelig dialog, hvor alle parter - selv hvis man føler sig uretfærdigt behandlet - antager god tro, med plads til at vi alle laver fejl en gang imellem, men hvor målet må være at nå forståelse, eller enddog accept og enighed - strukturen på Wikipedia lader til at være ret flad, der er ikke rigtigt noget hierarki, så jeg ser ikke rigtigt et holdbart alternativ til fredelig dialog, selv hvis man synes at det er de andre der tager fejl :) Stor hilsen SorenOlin [ talk to me ] 26. nov 2011, 21:01 (CET)

Din konto vil blive omdøbt

redigér

17. mar 2015, 23:50 (CET)

Renamed

redigér

19. apr 2015, 05:36 (CEST)