Georg Carstensen: Forskelle mellem versioner

'''Johan Bernhard Georg Carstensen''' ([[31. august]] [[1812]] i [[Algier]], hvor hans far var generalkonsul - [[4. januar]] [[1857]] i [[København]]) var en dansk officer og iværksætter. Han var grundlægger af [[Tivoli]], [[Casino (teater)|Casino]] og [[Alhambra]], 3 forlystelsestederforlystelsessteder i [[København]].

Hans far [http://runeberg.org/dbl/3/0414.html Johan A. H. Carstensen], var diplomat, og Carstensen tilbragte en stor del af sin barndom i [[Orienten|den nære orient]]. Skolegangen foregik dog i København og på kostskolen [[Herlufsholm]]. Siden fulgte mange rejser, og en militær karriere i [[Livjægerkorpset]] endte med rangen [[løjtnant]].

I årene [[1835]]-[[1837]] rejste han i [[Spanien]], [[Marokko]] og [[Algier]]. Via [[Paris]] var han [[1837]]-[[1838]] i [[ USA]], og kom efter et ophold i [[England]] og [[Frankrig]] tilbage til København i [[1839]]. Der begyndte han udgivelsen først af det litterær-artistiske tidsskrift ''[[Portefeuillen]]'' ([[1839]]-[[1841]]) og senere af ''[[Figaro]]'' (1841-1842). Bladenes abonnenter blev indbudt til store festaftener, hvor smuk belysning, udskænkning, [[musik]] og til slut [[fyrværkeri]] skabte opmærksomhed om Carstensenshans tidsskrifter. [[H.C. Lumbye]] var kapelmester ved mange af disse fester, der enten foregik i [[Kongens Have]], [[Classens Have]] eller på [[Christiansborg|Christiansborg Ridebane]]. Inspireret af disse festers succes, fikbad han kong [[Christian 8.]] om tilladelse til at opføre en forlystelseshave, inspireret af [[London]]s såkaldte [[Vauxhall]]s, på det gamle voldterræn. "Når folket morer sig, politiserer det ikke," argumenterede han, og det gjorde indtryk på Christian 8. Carstensen fik fra [[1843]] eneret i 5 år til i København eller en af byens forstæder at anlægge et såkaldt Tivoli under Navn af ''Kjøbenhavns Tivoli og Vauxhall'', og [[15. august]] [[1843]] åbnede [[Tivoli]] sine porte for første gang. Carstensen havde selv designet det meste af boder, pavilloner og restauranter, og kunne glæde sig over en strålende modtagelse fra første dag. I dag er dog ingen af hans originale træbygninger bevaret. <ref>Peder Bundgaard: ''København - du har alt'', forlaget Borgen, København 1996, ISBN 87-21-00499-9</ref>

I [[1847]] forsøgte han at gentage succesen og åbnede et vintertivoli, som han kaldte [[Casino (teater)|Kasino]]. Det gik dog galt. Kasino gik fallit, men blev af andre omdannet til en folkelig teaterbygning, der i mange år var hjemsted for koncerter, vaudeviller, revyer[[revy]]er og anden underholdning. I [[1848]] deltog Carstensen i [[Treårskrigen]] i Slesvig, og da han kom tilbage, ville Tivolis bestyrelse ikke lade ham genindtræde i havens ledelse., Sandsynligvissandsynligvis fordi de fandt ham for flyvsk og ude af stand til at indordne sig under en solid daglig drift. Hans styrke var udviklingen af ideeridéer, mens lønsom drift af et aktieselskab ikke lå ham meget på sinde.

Efter uoverensstemmelsen med Tivoli drog Georg Carstensen til [[De dansk-vestindiske øer]] og meldte sig i hæren der. Efter De vestindiske Øer tog CarstensenI [[1852]] rejste han til [[New York]], hvor han bl.a. tegnede en udstillingsbygning til [http://en.wikipedia.org/wiki/Exhibition_of_the_Industry_of_All_Nations Verdensudstillingen] i [[1853]] sammen med en tysk arkitekt.

I [[1855]] var Carstensen igen tilbage i København med sine ideeridéer, og forsøgte at skabe et konkurrerende etablissement til Tivoli, nemlig [[Alhambra]] i [[maurisk]] stil på [[Frederiksberg]], hvor gadenavnet [[Alhambravej]] er det eneste minde om fiaskoen. Alhambra nåedeskulle ikkeblive atendnu blivestørre færdigtog iflottere Carstensensend levetidTivoli, ogmen detså døde Carstensen et halvt år før haven skulle åbne. Det ambitiøse projekt gik ikke godt, såda manglende gadebelysning gjorde adkomsten svær i den mørke tid, og uden opvarmning i koncertsalen, sad publikum og frøs. investorerneInvestorerne, bl.a. komponisten [[Emil Horneman]], mistede deres penge. Andre drev Alhambra videre til [[1869]], hvor det hele blev revet ned og grundetgrunden udstykket.

Et andet projekt Carstensen udtænkte, var anlægget af en af Københavns første [[Københavns Sporveje|sporvognsrute]]. Han ansøgte i begyndelsen af 1856 om at få tilladelse til at anlægge og drive en sporvognslinie mellem [[Frederiksberg Runddel]] og Tivoli. Han døde inden den blev realiseret, men andre førte projektet videre.