Wikipedia

Dominansforhold: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Historiksammenfletning gennemført
m Typo fixing ved brug af AWB
Linje 41:
===Typer af dominans===
====Ufuldstændig dominans====
Ved ufuldstændig doninansdominans forståesforstås en nedarvning, hvor den ene allel delvist dominerer over den anden, således at noget af en karakter kommer til udtryk. Dette kan illustreres ved et eksempel med blomsterfarver: En type af blomster kan være enten hvide, røde eller lyserøde og kun to alleler spiller ind. Dette kan forklares ved, at den allel, der koder for rød farve, dominerer halvt over den, der koder for hvid farve, og dermed bliver den heterozygote blomst lyserød.
 
====Co-dominans====
Ved co-dominans forståesforstås nedarvning, hvor begge alleler kommer lige meget til udtryk. Et eksempel på co-dominans er [[AB0]]-blodtypesystemet, hvor allelerne I<sup>A</sup> og I<sup>B</sup> koder for henholdsvis antistof A og B og begge kommer til udtryk, hvis personen genotypisk er I<sup>A</sup>/I<sup>B</sup>. I tilfældet med blodtypen findes også en tredje allel, i, som hverken koder for antistof A eller B. Herunder er tegnet et Punnett square for et blodtypekryds, hvor den ene forælder genotype er I<sup>A</sup>/i og den andens er I<sup>B</sup>/i.
{| border="1" cellpadding="5" cellspacing="1" style="text-align:center"
|
Linje 63:
 
===Autosomal dominant===
[[ImageBillede:Autosomal Dominant Pedigree Chart.svg|thumb|right|200px|Eksempel på et stamtræ for en autosomalt nedarvet dominant egenskab.]]
Ved autosomal dominant nedarvning udtrykkes en karakter normalt i hver generation og kommer lige meget til udtryk i hanner og hunner, hvilket er i modsætning til [[kønsbundet nedarvning]].
Denne form for nedarvning findes blandt andet i øjenfarvebestemmelse i mennesket, men derimod ikke i særlig mange tilfælde med dødelige sygdomme, idet karakteren ikke videreføres før døden er indtruffet. En undtagelse er [[Huntingtons chorea]], som vedbliver at eksistere i befolkningen idet den først kommer til udtryk efter den reproduktive alder. Vides det, at allelen, der koder for Huntingtons chorea, findes i familien kan man beregne sandsynligheden for at have den og dermed blive offer for sygdommen.
Linje 70:
Recessive alleler (også kaldet vigende eller skjulte) kan kode for karakterer, der kan skjules i en generation for dernæst at komme til udtryk i den næste. Ved sygdomsalleler benyttes beskrivelsen "bærer" om et individ, hvis ene allel er den recessive sygdomsfremkaldende. I disse tilfælde vil en bærer, der får afkom med en anden bærer, kunne videregive en sygdom denne ikke selv besidder. Et eksempel på en sådan nedarvning er [[cystisk fibrose]].
 
[[kategoriKategori:genetikGenetik]]
 
[[af:Dominansie (genetika)]]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Dominansforhold"