Nørrebro: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 41:
 
* I forbindelse med forsvaret for rydningen af [[Byggeren]] omkring begyndelsen af [[maj]] [[1980]] er København vidne til den første store folkelige mobilisering siden 2. verdenskrig med op mod 10-15.000 deltagere i gadekampe mod et nådesløst politi - omkring 100 blev anholdt den første dag hvor kampene eskalerede. [[BZ-bevægelsen]] blev herefter grundlagt.
* I løbet af [[1980'erne]] blev flere tomme huse, bl.a. [[Allotria-huset|Allotoria]] på Nørrebro besat og omdannet til bz'er-kollektiver. I [[1983]] kom det til voldsomme kampe mellem politi og [[BZ|bz'ere]] på Nørrebro. [[BZ|Bz'erne]] byggede [[barrikade]]r og kastede med æg og brosten. Ca. 400 politimænd svarer igen ved at trække kniplerne. I [[1986]] bygger omkring 1.000 mennesker barrikader på Nørrebro, og der opstår 'borgerkrigslignende tilstande'.
* I [[februar]] [[1987]] angriber en gruppe unge nærpolitistationen i Blågårdsgade, sprayer [[tåregas]] ind og smider med [[smørsyre]].
* [[18._maj-urolighederne|De hidtil voldsomte uroligheder på Nørrebro]] i efterkrigstiden fandt sted efter det danske ja til [[Maastricht-traktaten]] [[18. maj]] [[1993]]. En demonstration udviklede sig voldsomt. Demonstranterne kastede med brosten mod politiet, der svarede igen med at affyre deres tjenestevåben. I alt blev der affyret 113 skud.