John Foster Dulles: Forskelle mellem versioner

'''John Foster Dulles''' ([[25. februar]] [[1888]] - [[24. maj]] [[1959]]) var [[USA]]'s [[udenrigsminister]] under [[præsident]] [[Dwight D. Eisenhower]] fra [[1953]] til 1959. Han var en markant person under [[den kolde krig]] og talte for en agressiv politik mod [[kommunisme]] i hele verden. Han støttede [[Frankrig]] i deres kamp mod [[Vieth Minh]] i den [[1. indokinesiske krig]]. Han er kendt for at nægte at give den [[Kina|kinesiske]] udenrigsminister [[Zhou Enlai]] hånden ved [[Genevekonferencen (1954)|Geneve Konferencen i 1954]].

 

Både hans bedstefar, [[John W. Foster]], og hans onkel, [[Robert Lansing]], havde været udenrigsministre før ham. Han var også storebror til [[Allen Welsh Dulles]], som var direktør for [[CIA]] under Eisenhower.

 

 

Som udenrigsminister brugte Dulles meget tid på at opbygge [[NATO]], som en del af sin strategi om at kontrollere den [[Sovjetunionen|sovjetiske]] ekspansion ved at true med massiv gengældelse i tilfælde af krig. I [[1950]] var han med til at lave [[ANZUS]] traktaten, der allierede USA, Australien og New Zealand. I marts 1953 bad han [[Central Intelligence Agency|CIA]] udarbejde planer for at vælte [[Iran]]s [[premierminister]] [[Mohammed Mossadeq]].<ref>[http://www.gwu.edu/~nsarchiv/NSAEBB/NSAEBB28/ The Secret CIA History of the Iran Coup, 1953]</ref> Dette ledte direkte til [[statskup]]pet via [[Operation Ajax]], der støttede [[Mohammad Reza Pahlavi]], [[Shah]]en af Iran.

I 1956 var Dulles kraftigt imod den engelske og franske invasion af [[Suezkanalen]] i [[Egypten]]. Men i [[1958]] var han imod den egyptiske præsident [[Gamal Abdel Nasser]], og forhindrede at han modtog våben fra USA. Denne politik gav tilsyneladende bagslag, så Sovjetunionen fik indflydelse i [[mellemøsten]].

 

{{Reflist}}

 

{{politikerstub}}

 

 

[[bg:Джон Фостър Дълес]]