Indbyggertal: Forskelle mellem versioner

Man skelner ved sådanne opgørelser mellem de ''tilstedeværende indbyggere'' (også kaldet ''de facto''-befolkning) og de ''fastboende/hjemmehørende indbyggere'' (kaldet ''de jure''-befolkning). Disse kan være meget uens: på steder med fx. en stor [[fisker]]- eller transportsysselsat befolkning vil en stor del af den hjemmehørende befolkning være fraværende på opgørelsestidspunktet, mens omvendt steder med mange [[turist]]er eller med offentlige institutioner ([[kostskole]]r, [[højskole]]r og lignende) ofte vil have en stor, ikke-hjemmehørende befolkning på opgørelsestidspunktet. Især i ældre tid spillede derfor opgørelsestidspunktet en stor rolle ved opgørelsen af den tilstedeværende befolkning. I Danmark gik man ved folketællinger fra og med [[1940]] over til at opgøre den hjemmehørende befolkning mod tidligere den tilstedeværende. Betydningen af dette skifte kan vises med to eksempler: i [[1935]] var den hjemmehørende befolkning i [[Malt_SognMalt Sogn|Malt sogn]] (med [[Askov_HøjskoleAskov Højskole|Askov højskole]]) 1.545 beboere, men den tilstedeværende befolkning var 2.112 personer, og i den daværende udprægede skoleby [[Haslev]] taltes i 1935 5.302 personer men i 1940 kun 4.735 bosiddende<ref>Aagesen, s. 22</ref>.

Opgørelsesområdet kan være ''administrativt'', fx. et [[land]], et [[amt]], et [[herred]], en [[kommune]], et [[sogn]] eller et [[ejerlav]], eller ''topografisk'', fx en [[ø]], eller en [[bybegrebet_i_Danmarkbybegrebet i Danmark|bymæssig bebyggelse]]. I det sidstnævnte tilfælde indtræder den vanskelighed ved sammenligning af opgørelser lavet på ulige tidspunkter, at ''bydannelsen ofte er udvidet i den mellemliggende tid ved byvækst'', hvorfor de to opgørelser enten ikke dækker samme areal eller for den tidlige opgørelses vedkommende omfatter folk, der da boede uden for det daværende tætbebyggede område. Derfor er der stor usikkerhed ved opgørelser af byers indbyggertal.