Versionen fra 14. sep. 2008, 23:28 redigér MGA73 (diskussion \| bidrag) Administratorer 23.451 edits Fjernet henvisning til slettet artikel ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 27. dec. 2008, 02:15 redigér fjern redigering WeggeBot (diskussion \| bidrag) Botter 67.893 edits m Ensretter kildehenvisninger; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 1: [[~~Image~~Billede:Hans Poulsen Resen.jpg\|thumb\|Hans Poulsen Resen]] '''Hans Poulsen Resen''' ([[2. februar]] [[1561]]~~–~~–[[14. september]] [[1638]]), professor i [[teologi]] ved [[~~K%C3%B8benhavns_Universitet\|~~Københavns Universitet]] [[1591]]~~–~~–[[1615]] og [[Bisperække for Sjællands stift\|biskop over Sjælland]] fra 1615 til sin død. Resen er en nøgleperson i den periode der kaldes ''den [[~~Luthersk_ortodoksi~~Luthersk ortodoksi\|lutherske ortodoksi]]'', som man kan regne fra [[Konkordieformlen]] [[1577]] til omkring [[1675]] hvor præsten [[Philipp Jacob Spener]] ([[1635]]~~–~~–[[1705]]) med sit pietistiske programskrift ''Pia Desideria'' satte skub i overgangen til ''[[Pietisme\|pietismen]]''. == Skole- og studietid == Linje 11: [[Skodborg Herred]], [[Ribe Stift]], ikke langt fra [[Limfjorden]]s bredder. Hans fader, Poul Hansen, var stedets sognepræst (død [[21. september]] [[1600]]); Moderen hed Johanne Bertelsdatter (død [[1. april]] [[1578]]).<br /> Da han var 11 år gammel, sattes han i [[Holstebro]] Skole, som han besøgte i 4 år under skolemester Tyge Nielsens vejledning. [[1576]] kom Linje 23: == Udlandsrejser == I maj [[1581]] afgik han, ualmindelig godt forberedt, til [[~~K%C3%B8benhavns_Universitet~~Københavns Universitet\|universitetet]], hvor han endnu samme år, efter et kort besøg i [[Rostock]], tog den filosofiske [[Bachelor\|bakkalavrgrad]] og allerede året efter optrådte som respondens ved professorernes [[disputats]]er. Da [[pest]]en [[1583]] udbrød i [[København]], begav han sig hjem; men da man i Viborg trængte til en dygtig lærer og vidste, hvad han duede til, blev han samme år antaget til rektorens medhjælper som lærer for de ældste disciple. Linje 36: Over [[Frankfurt am Main]] gik deres vej til [[Padova]], hvis universitet dengang besøgtes af mange danske. Herfra gjordes udflugt gennem hele [[Italien]] over [[Rom]] til [[Sicilien]], ja, trods faren for at blive opsnappet af tyrkiske fribyttere, besøgte de også Malta, inden de vendte tilbage til Padova, hvor de atter dvælede i længere tid. Hjemrejsen gik gennem [[Schweiz]], og til dette tidspunkt må det henføres, hvad Resens teologiske modstander [[Iver Stub]] mange år derefter rev ham i næsen, at han dengang var så gode venner med de [[~~Jean_Calvin~~Jean Calvin\|calvinistiske]] schweizere, at en professor i [[Basel]] tilbød ham en plads der og ville give ham sin datter til ægte. Adskilligt, blandt andet en vis sans for anvendelse af modersmålet i undervisning, tyder også på, at Resen i ikke ringe grad var påvirket af [[Peter Ramus\|~~ramisme~~ramismen]]n, en videnskabelig retning der var opstået inden for den [[Trossamfund\|~~reformert~~reformerte]]e kirke. == Professor ved Københavns Universitet ~~1591–1615~~1591–1615 == I oktober [[1591]] nåede de to unge mænd endelig hjem efter syv års rejser, som for Resen havde været anledning til at indsamle Linje 81: Alt som tiden gik, trådte Resen mere og mere i forgrunden som den, der gav universitetet og snart også den danske kirke sit præg. Han forfattede [[1604]]~~–~~–[[1607]] den første danske [[Bibelen\|bibeloversættelse]] efter grundteksten ~~–~~– tidligere havde man nøjedes med gengivelser af [[~~Martin_Luther\|~~Martin Luther\|Luthers]]s oversættelse. Samtid så vel som eftertid har indrømmet, at Resens værk vidner om stor indsigt i grundsprogene, medens man har dadlet, at han alt for slavisk har holdt sig til disses udtryksformer og ikke har taget tilstrækkeligt hensyn til det danske sprogs krav, hvorved forståelsen vanskeliggordes, særlig for ulærde bibellæsere.<br /> Resen måtte da også på sine gamle dage opleve, at da der atter blev trang til en kirkebibel, foretrak man den gamle, der hvilede på Luthers tyske oversættelse. Linje 112: given lejlighed at betegne den som «den babyloniske skøge», en titel, som man ellers i [[Protestantisme\|protestantiske]] kredse plejede at lade [[~~Den_romersk~~Den romersk-~~katolske_kirke~~katolske kirke\|Romerkirken]] være ene om at bære. Det blev derfor også en hovedopgave for Resen at spærre vejen for [[kryptocalvinisme]]n<ref name=krypto>Til kryptocalvinisme og filippisme, se [[Konkordieformlen#Lille ordliste\| "Lille ordliste"]] under [[Konkordieformlen]]</ref>, der siden [[Niels Hemmingsen]]s dage havde vundet betydelig fremgang både i kirken her til lands og ved universitetet. Linje 128: fakultet, ikke havde ladet sin afhandling gennemgå de teologiske professorers censur, til at rejse en sag imod ham med det udfald, at Stub blev afsat ([[1609]]), særlig fordi det under sagen, ved hans egen tilståelse, blev godtgort, at han nærede stærke calvinske sympatier. <br /> Ved Stubs afsættelse var det blevet åbenbart for alle kryptocalvinismens tilhængere, at de i Resen havde en mægtig og uforsonlig modstander, der, når lejlighed gaves, ville søge at fortrænge Linje 137: deres side med mistænksomhed vogtede på hans ytringer og foretagender. Og nu traf det sig, at Resen ved samme tid i en række akademiske [[tese]]r («de deo triuno», 1609; «de uno mediatore» I-III, ~~1611–13~~1611–13) ligesom i forelæsninger udtalte sig på en måde, der let kunne vække anstød. For at uddybe troslivets inderlighed og for at imødegå rationaliserende retninger, der var oppe i tiden, særlig inden for den reformerte kirke, gik Resen nemlig ~~–~~– under stærk fremhævelse af skriftordet Hebr. 13, 8: Jesus Christus er i går og i dag den samme, ja til evig tid ~~–~~– så vidt i sin fastholden af foreningen af Kristi guddommelige og menneskelige natur, at den sidste for ham næsten kun blev et Linje 153: mod calvinismen. Resens lære om Kristi natur var særlig frastødende for tilhængere af den filippistiske eller kryptocalvinistiske <ref name=krypto> </ref> retning, der ved deres stærke sondring mellem frelserens guddommelige og menneskelige natur nærmede sig den modsatte yderlighed og derfor af Resen betegnedes som nestorianere<ref>Nestorianere: tilhængere af den syriske munk Nestors (ca. ~~380–450~~380–450) kristologi, hvor enheden i Kristi person er underbetonet eller tabt. (Se evt. den svenske Wiki om [[:sv:Nestorianism\|nestorianismen]])</ref> === Oluf Kock === Linje 165: kongen på Haderslevhus og overrakte ham en fulminant klage over Resen, hvem han beskyldte for, at han under en tiltagen, underfundig og bedragelig stil søgte at påliste kirken nye og kætterske lærdomme. Herved forværrede Kock imidlertid kun sin egen sag. <br /> Den [[7. januar]] [[1614]] befalede kongen biskop Vinstrup at lade Kocks forhold undersøge af en provsteret, og samme dag udgik der befaling til nogle medlemmer af [[rigsråd]]et, universitetets rektor og alle landets biskopper om at møde på [[Koldinghus]] for i kongens nærværelse at påkende tvisten mellem Resen og Kock, der samtidig Linje 253: Det var måske et forsøg på at berolige stemningen, når Resen, efter at være blevet biskop, men i sin egenskab af teologisk professor, ~~1615–~~1615–[[1620]] udgav den række disputatser, der bærer titlen: «Pro d. Nic. Hemmingio, de gratia universali seu salutari omnibus hominibus, contra Joh. Piscatorem» I-V. Thi den omstændighed, Linje 276: fra hans hånd (s. Kalkar, ''Theol. Tidsskrift'' 1874, s. 81 ff.). blandt hans ligprædikener turde den betydeligste være den, han [[1612]] holdt over dronning [[~~Anna_Cathrine_af_Brandenburg~~Anna Cathrine af Brandenburg\|Anna Cathrine]]. Dengang var han endnu kun professor; når han alligevel fik det hverv at tale over dronningen, var det vistnok ikke alene på grund af den store anseelse, han nød, men vel også af hensyn til, at biskop Vinstrup allerede den gang var svagelig. Linje 308: og uden persons anseelse, som da han [[1633]] tvang den tyske præst i København Bernt Meier, en mand, som han vistnok ellers havde megen agtelse for, til at føje sig efter de danske kirkeskikke og kirkelove, som han mente at kunne tilsidesætte.<br /> Over for den lærde og fromme Holger Rosenkrantz og hans særlige teologiske anskuelser viste Resen derimod større frisind end Jesper Brochmand, skønt Resen dog ikke fandt det betimeligt Linje 332: bisperne 1614 gik ham nær på livet. Resen nærede vel heller ingen tvivl om, at det var Brochmand, der skulle fortsætte hans gerning som vogter for den dansk-norske kirkes lutherske ortodoksi.<br /> Resens «Litaniskole» ([[1632]]) og flere af ham forfattede eller oversatte [[salme]]r (s. ''Kirkehist. Saml.'' 3. Resen IV, 375) vidner om, at han var en ven af salmesangen. Flere af [[kirkebøn]]nerne i de ældre Linje 342: Da hun var formuende, og han selv havde rigelige indtægter i sit bispeembede, lykkedes det ham med sin tarvelige og sparsommelige jyske natur at blive en velhavende mand.<br /> En del af denne formue (5500 [[Rigsdaler]]) bestemte han med sin hustrus samtykke til [[Legat (pengegave)\|~~legat~~legater]]er for studenter, skoledisciple og fattige. Navnlig betænkte han [[Herlufsholm]] Skole, hvis tilsynsmand han havde været, og som han meget yndede, samt Skolen i Holstebro, der havde ydet ham den første vejledning på videnskabernes bane.<br /> I Herlufsholm Kirke lod han opsætte mindetavler over [[Herluf Trolle]] og [[Birgitte Gøye\|Birgitte Gjøe]]; efter hans egen død rejste stedets præst, skolens forhenværende, vel fortjente forstander Poul Jensen Kolding [http://runeberg.org/dbl/9/0362.html (IX, 360)], Linje 362: :Zwergius: ''Siellandske Clerisie'' s. 132 ff. :Brandt og Helveg: ''Den Danske Psalmedigtning'' I. :Rørdam: ''Kbhvns Universitets Hist. ~~1537–1621~~1537–1621'' III. :O.Andersen: ''Holger Rosenkrantz''. ::'''''[[H. F. Rørdam]]''''' Linje 368: == Noter == <div class="references-small">~~<references/>~~{{Reflist}}</div> == Litteratur == Linje 379: == Se også == [[~~Bisper%C3%A6kke~~Bisperække for ~~Sj%C3%A6llands~~Sjællands stift]] ~~–~~– [[Danmarkshistoriens personer]] ~~–~~– [[~~K%C3%B8benhavns~~Københavns Universitet]] ~~–~~– [[Verbalinspiration]] ~~–~~– [[Luthersk ortodoksi]] ~~–~~– [[Bibelen]] == Eksterne links == * Denne artikel bygger på [[H. F. Rørdam]]s [http://runeberg.org/dbl/14/0004.html Biografi] i 1. udgave af ''[[Dansk biografisk leksikon]], tillige omfattende Norge for tidsrummet ~~1537–1814~~1537–1814'', Udgivet af C. F. Bricka, 19 bd, Gyldendal, ~~1887–1905~~1887–1905 * Oversigt over Bibler: [http://www.reitoft.dk/loven.html Reitoft.dk med bibeludgaver ] ~~–~~– [http://fagsider.nla.no/kirkehistorie/tabell/bibel.htm BIBELEN I NORGE] * Et dansk site med teologiske opslag: [http://www.katolsk.dk/fileadmin/user_upload/mini_lex/index.html Katolsk minilexikon]

Hans Poulsen Resen: Forskelle mellem versioner