Hans Poulsen Resen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
MGA73 (diskussion | bidrag) Fjernet henvisning til slettet artikel |
WeggeBot (diskussion | bidrag) m Ensretter kildehenvisninger; kosmetiske ændringer |
||
Linje 1:
[[
'''Hans Poulsen Resen''' ([[2. februar]] [[1561]]
Resen er en nøgleperson i den periode der kaldes ''den [[
== Skole- og studietid ==
Linje 11:
[[Skodborg Herred]], [[Ribe Stift]], ikke langt fra [[Limfjorden]]s bredder.
Hans fader, Poul Hansen, var stedets sognepræst (død [[21. september]] [[1600]]);
Moderen hed Johanne Bertelsdatter (død [[1. april]] [[1578]]).<br />
Da han var 11 år gammel, sattes han i [[Holstebro]] Skole, som han besøgte i
4 år under skolemester Tyge Nielsens vejledning. [[1576]] kom
Linje 23:
== Udlandsrejser ==
I maj [[1581]] afgik han, ualmindelig godt forberedt, til [[
han samme år antaget til rektorens medhjælper som lærer for de
ældste disciple.
Linje 36:
Over [[Frankfurt am Main]] gik deres vej til [[Padova]], hvis universitet dengang besøgtes af mange danske. Herfra gjordes udflugt gennem hele [[Italien]] over [[Rom]] til [[Sicilien]], ja, trods faren for at blive opsnappet af tyrkiske fribyttere, besøgte de også Malta, inden de vendte tilbage til Padova, hvor de atter dvælede i
længere tid. Hjemrejsen gik gennem [[Schweiz]], og til dette tidspunkt må det henføres, hvad Resens teologiske modstander [[Iver Stub]] mange år derefter rev ham i næsen, at han dengang var så gode venner med de [[
i [[Basel]] tilbød ham en plads der og ville give ham sin datter til
ægte.
Adskilligt, blandt andet en vis sans for anvendelse af modersmålet i undervisning, tyder også på, at Resen i ikke ringe grad
var påvirket af [[Peter Ramus|
== Professor ved Københavns Universitet
I oktober [[1591]] nåede de to unge mænd endelig hjem efter syv
års rejser, som for Resen havde været anledning til at indsamle
Linje 81:
Alt som tiden gik, trådte Resen mere og mere i forgrunden
som den, der gav universitetet og snart også den danske kirke
sit præg. Han forfattede [[1604]]
har indrømmet, at Resens værk vidner om stor indsigt i grundsprogene, medens man har dadlet, at han alt for slavisk har holdt
sig til disses udtryksformer og ikke har taget tilstrækkeligt hensyn
til det danske sprogs krav, hvorved forståelsen vanskeliggordes,
særlig for ulærde bibellæsere.<br />
Resen måtte da også på sine gamle
dage opleve, at da der atter blev trang til en kirkebibel, foretrak man den gamle, der hvilede på Luthers tyske oversættelse.
Linje 112:
given lejlighed at betegne den som «den babyloniske skøge»,
en titel, som man ellers i [[Protestantisme|protestantiske]] kredse plejede at lade
[[
siden [[Niels Hemmingsen]]s dage havde vundet betydelig fremgang
både i kirken her til lands og ved universitetet.
Linje 128:
fakultet, ikke havde ladet sin afhandling gennemgå de teologiske professorers censur, til at rejse en sag imod ham med det
udfald, at Stub blev afsat ([[1609]]), særlig fordi det under sagen, ved
hans egen tilståelse, blev godtgort, at han nærede stærke calvinske sympatier. <br />
Ved Stubs afsættelse var det blevet åbenbart for alle kryptocalvinismens tilhængere, at de i Resen havde en mægtig og uforsonlig
modstander, der, når lejlighed gaves, ville søge at fortrænge
Linje 137:
deres side med mistænksomhed vogtede på hans ytringer og
foretagender. Og nu traf det sig, at Resen ved samme tid i en
række akademiske [[tese]]r («de deo triuno», 1609; «de uno mediatore» I-III,
en måde, der let kunne vække anstød. For at uddybe troslivets
inderlighed og for at imødegå rationaliserende retninger, der var
oppe i tiden, særlig inden for den reformerte kirke, gik Resen
nemlig
Christus er i går og i dag den samme, ja til evig tid
vidt i sin fastholden af foreningen af Kristi guddommelige og
menneskelige natur, at den sidste for ham næsten kun blev et
Linje 153:
mod calvinismen. Resens lære om Kristi natur var særlig frastødende for tilhængere af den filippistiske eller kryptocalvinistiske <ref name=krypto> </ref>
retning, der ved deres stærke sondring mellem frelserens guddommelige og menneskelige natur nærmede sig den modsatte
yderlighed og derfor af Resen betegnedes som nestorianere<ref>Nestorianere: tilhængere af den syriske munk Nestors (ca.
=== Oluf Kock ===
Linje 165:
kongen på Haderslevhus og overrakte ham en fulminant klage
over Resen, hvem han beskyldte for, at han under en tiltagen, underfundig og bedragelig stil søgte at påliste kirken nye og kætterske
lærdomme. Herved forværrede Kock imidlertid kun sin egen sag. <br />
Den [[7. januar]] [[1614]] befalede kongen biskop Vinstrup at lade Kocks forhold undersøge af en provsteret, og samme dag udgik der befaling til
nogle medlemmer af [[rigsråd]]et, universitetets rektor og alle landets biskopper om at møde på [[Koldinghus]] for i kongens nærværelse at påkende tvisten mellem Resen og Kock, der samtidig
Linje 253:
Det var måske et forsøg på at berolige stemningen, når
Resen, efter at være blevet biskop, men i sin egenskab af teologisk
professor,
«Pro d. Nic. Hemmingio, de gratia universali seu salutari omnibus
hominibus, contra Joh. Piscatorem» I-V. Thi den omstændighed,
Linje 276:
fra hans hånd (s. Kalkar, ''Theol. Tidsskrift'' 1874, s. 81 ff.). blandt
hans ligprædikener turde den betydeligste være den, han [[1612]]
holdt over dronning [[
kun professor; når han alligevel fik det hverv at tale over dronningen, var det vistnok ikke alene på grund af den store anseelse, han nød, men vel også af hensyn til, at biskop Vinstrup allerede den gang var svagelig.
Linje 308:
og uden persons anseelse, som da han [[1633]] tvang den tyske præst
i København Bernt Meier, en mand, som han vistnok ellers havde megen agtelse for, til at føje sig efter de danske
kirkeskikke og kirkelove, som han mente at kunne tilsidesætte.<br />
Over for den lærde og fromme Holger Rosenkrantz og hans særlige teologiske anskuelser viste Resen derimod større frisind end
Jesper Brochmand, skønt Resen dog ikke fandt det betimeligt
Linje 332:
bisperne 1614 gik ham nær på livet. Resen nærede vel heller
ingen tvivl om, at det var Brochmand, der skulle fortsætte hans
gerning som vogter for den dansk-norske kirkes lutherske ortodoksi.<br />
Resens «Litaniskole» ([[1632]]) og flere af ham forfattede eller oversatte [[salme]]r (s. ''Kirkehist. Saml.'' 3. Resen IV, 375) vidner om, at han
var en ven af salmesangen. Flere af [[kirkebøn]]nerne i de ældre
Linje 342:
Da hun var formuende, og han selv havde rigelige
indtægter i sit bispeembede, lykkedes det ham med sin tarvelige
og sparsommelige jyske natur at blive en velhavende mand.<br />
En del af denne formue (5500 [[Rigsdaler]]) bestemte han med sin hustrus
samtykke til [[Legat (pengegave)|
betænkte han [[Herlufsholm]] Skole, hvis tilsynsmand han havde
været, og som han meget yndede, samt Skolen i Holstebro, der
havde ydet ham den første vejledning på videnskabernes bane.<br />
I Herlufsholm Kirke lod han opsætte mindetavler over [[Herluf Trolle]] og [[Birgitte Gøye|Birgitte Gjøe]]; efter hans egen død rejste stedets præst,
skolens forhenværende, vel fortjente forstander Poul Jensen Kolding [http://runeberg.org/dbl/9/0362.html (IX, 360)],
Linje 362:
:Zwergius: ''Siellandske Clerisie'' s. 132 ff.
:Brandt og Helveg: ''Den Danske Psalmedigtning'' I.
:Rørdam: ''Kbhvns Universitets Hist.
:O.Andersen: ''Holger Rosenkrantz''.
::'''''[[H. F. Rørdam]]'''''
Linje 368:
== Noter ==
<div class="references-small">
== Litteratur ==
Linje 379:
== Se også ==
[[
== Eksterne links ==
* Denne artikel bygger på [[H. F. Rørdam]]s [http://runeberg.org/dbl/14/0004.html Biografi] i 1. udgave af ''[[Dansk biografisk leksikon]], tillige omfattende Norge for tidsrummet
* Oversigt over Bibler: [http://www.reitoft.dk/loven.html Reitoft.dk med bibeludgaver ]
* Et dansk site med teologiske opslag: [http://www.katolsk.dk/fileadmin/user_upload/mini_lex/index.html Katolsk minilexikon]
|