ALBA: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Ny side: ALBA står for det Bolivarianske Alternativ for Amerika (). På spansk betyder ALBA morgengry og står i kontrast til ALCA, det spanske navn for Free Trade Area of the Americas, som e...
(Ingen forskel)

Versionen fra 3. jan. 2009, 23:13

ALBA står for det Bolivarianske Alternativ for Amerika ().

På spansk betyder ALBA morgengry og står i kontrast til ALCA, det spanske navn for Free Trade Area of the Americas, som er USAs initiativ, der skal samle hele Amerika under ét stort frihandelsområde (selvfølgelig undtaget Cuba, som USA ikke anerkender).

Initiativet er taget af den venezuelanske præsident Hugo Chávez og Cubas daværende præsident Fidel Castro.

ALBA har 6 medlemmer; Venezuela, Cuba, Bolivia, Honduras, Nicaragua og Dominica.

Chávez kalder ALBA det 21. århundredes socialisme, og har tilegnet den Simon Bolivar, den latinamerikanske frihedshelt, der ville samle hele det sydamerikanske kontinent.

ALBA er startet som en politisk og økonomisk modvægt til det USA, som især George W. Bush har stået i spidsen for. Men det er også en reaktion mod de frihandelsprincipper, som ligger bag ALCA, og som tidligere var stærkt udbredte i Sydamerika.

Tanken bag ALBA er samarbejde mellem medlemmer der komplementerer hinanden, ikke konkurrence. Målet er en alternativ udviklingsstrategi, der tager udgangspunkt i forholdene i Latinamerika gennem de såkaldte Folkets Handelsaftaler.

Fra Cuba modtager Venezuela læger, lærere og sundhedspersonale, fra Bolivia naturgas og råstoffer og fra Honduras og Nicaragua fødevarer. Venezuela sender i stedet olie og penge retur. Principperne er samarbejde og solidaritet, og landene bidrager med det de har.

ALBA er anderledes end de andre regionale enheder i Latinamerika. I 2008 blev Unasur etableret som et EU-inspireret projekt.