Socialanalytik: Forskelle mellem versioner

'''Socialanalytik''' er en filosofisk samfundslære,<ref>I art. "Socialanalytik" i ''Filosofisk leksikon ''betegnes socialanalytik som et socialfilosofisk perspektiv. Perspektivets ophavsmand anvender imidlertid udtrykket "samfundslære", formentlig med henblik på at understrege en "doktrinær" egenart i perspektivet, samtidig med at socialanalytik antydes som værende en teoretisk praksis hvor man kan "stå i lære" uden nødvendigvis at overtage perspektivet i dets totalitet.</ref> der problematiserer [[filosofi]]ens og [[sociologi]]ens mellemværende. Perspektivets teoretiske objekt er det sociale forstået som den gemene konfliktualitet og den konfliktuelle gemenhed. Det sociale er forstået som betydningsbaggrund og dermed som forudsætning for forståelse og kommunikation, men samtidig er det sociale forstået som processer og strid der er afgørende for den til enhver tid gældende betydningsbaggrund. Som filosofisk kategori bestemmes gemenhed til forskel fra det videnskabelige begreb almenhed og den ideologiske betegnelse fælleshed. Læren ytrer sig om fænomener, der gælder for alle til forskel fra enhver og fra samtlige. Via samfundsdiagnostik når den til sin gnosis.


Perspektivet, analysestrategien og det særegne vokabular er udviklet af prof. dr. phil [[Lars-Henrik Schmidt]] m.fl. fra midten af 1980-erne og frem gennem en lang række afhandlinger, forskningsprojekter og uddannelsesaktiviteter. Den første institutionalisering skete ved [[Aarhus Universitet]]s humanistiske forskeruddannelsesprogram i 1987 og videreført ved Center for Kulturforskning og Danmarks Pædagogiske Institut i København. I 2000 blev aktiviteten en del af [[Danmarks Pædagogiske Universitet]] og siden i 2008 overført til [[GNOSIS]], Aarhus Universitets pædagogisk-filosofiske forskningsinitiativ til studiet af sind og tænkning.