Versionen fra 15. jan. 2009, 21:25 redigér WeggeBot (diskussion \| bidrag) Botter 67.893 edits m Bot: Korrigerer fodnoter; kosmetiske ændringer ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 15. jan. 2009, 21:33 redigér fjern redigering Rmir2 (diskussion \| bidrag) 95.108 edits indsat interne henvisninger Gå til næste forskel →
Linje 2: [[Billede:Älgfigur_i_bränd_lera,_Nordisk_familjebok.jpg\|thumb\|Elgfigur fra Åloppe i Uppland, Sverige]] '''Grubekeramisk kultur''', (svensk: ''Den gropkeramiska kulturen'') betegner en levevis fortrinsvis ved havjagt og fiskeri i tiden omkring [[3.100]] - [[2.900]] f.Kr., det vil sige samtidig med, at ~~landbruget~~[[landbrug]]et var den fremherskende levevis i Danmark. Ved kysterne og de større søer nord for [[Mäleren]] i Østsverige opgives landbruget til fordel for en tilværelse hvilende på jagt og indsamling af næring fra havet, og herfra spredes denne mod vest og syd til Sydnorge og [[Danmark]], rundt langs ~~Kattegats~~[[Kattegat]]s kyster<ref>Burenhult, s. 277</ref>. == Klima og levevilkår == Linje 14: == Levevis == I Danmark synes indsamling af [[skaldyr]] at have spillet en betydelig rolle: skaller af ~~blåmuslinger~~[[blåmusling]]er, ~~hjertemuslinger~~[[hjertemusling]]er, [[østers]] og ulige ~~snegle~~[[snegl]]e er tilstede i stor mængde på bopladserne. Af knoglematerialet fra bopladser i [[Sverige]] fremgår, at fiskeri og sælfangst har spillet en hovedrolle<ref>Wincentz, s. 12</ref>. Den grubekeramiske kultur var dog ikke et entydigt [[jæger-samlersamfund]], snarere var det tale om en blandet levevis med indslag af sælfangst, jagt, fiskeri og tamdyr, fortrinsvis svin<ref>Welinder, s. 183</ref>. Det er muligt, at man dyrkede afgrøder ved siden af, men i så fald i markant mindre udstrækning end i ~~tragtbægertiden~~[[tragtbæger]]tiden<ref>Segerberg, s. 19</ref>. == Redskaber == Som jagtvåben anvendtes ~~skafttungepile~~[[skafttungepil]]e af [[flint]], ~~fiskekroge~~[[fiskekrog]]e og ~~harpuner~~[[harpun]]er af [[ben]] og [[tak]] med modhage <ref>Wincentz, s. 13, Burenhult, s. 324</ref>. == Keramik == [[Billede:Nordisk arkeologi. Gropkeramik, boplatsfynd från Grammahagen i Mjällbysocken i Blekinge..JPG\|thumb\|250px\|Grubekeramik, bopladsfund fra [[Grammahagen]] i [[Mjällby]] sogn i [[Blekinge]].]] Den ~~keramikform~~[[keramik]]form, som har givet navn til grubekeramik-kulturen, er i teknologisk henseeende en naturlig udvikling af tragtbægerbøndernes keramiktradition og implicerer på ingen måde et kulturbrud eller indflydelse udefra. Grubekeramik har fået sit navn på grund af de karakteristiske gruber, som lerkarrenes yderside er blevet dekoreret med, med en pind eller lignende. Disse grubers formål består formodenlig i, at de forhindrede de ofte store og grove lerkar i at sprække ved brændingen. <ref>Burenhult 1999: 324</ref>. Foruden disse gruber udviser keramikken et stort antal af andre besmykningstræk<ref name=autogenerated1 />. Keramikken har ofte en spids eller tapformet bund<ref>Stilborg, s. 71</ref>. Ud over selve keramikken og de karakteristiske tångespidser af spån findes egentlig ingen andre genstandstræk som utvetydigt kan tjene som kendetegn for den grubekeramiske kultur, omend [[kvarts]], skifferspidser og muligvis dobbeltæggede flintøkser kan associeres med kulturen. <ref>Segerberg 1999: 19</ref>. Den grubekeramiske kultur er overvejende et [[neolitikum\|mellemneolitiskt]] fenomen, omend nogle menar at kulturen i en vis udstrækning kan påvises både i tidlig- og senneolitikum. Linje 29: == Smykker == Skaller af [[Østers]] med boret hul samt rørknogler har været anvendt som smykker<ref>Wincentz, s. 13</ref>. == Udbredelse i Danmark ==

Grubekeramisk kultur: Forskelle mellem versioner