Oraklet i Delfi: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Om den ældste tid
→‎Den ældste tid: Lidt om Krøsus
Linje 4:
 
==Den ældste tid==
Ifølge [[Homer]] var Apollon steget ned fra [[Olympen]], og havde rejst verden rundt "med sin vidtrækkende [[bue]], og ledt efter et [[orakel]] som kunne tale til dødelige". Man mente, Apollon holdt til ved oraklet ni måneder i året, og de [[laurbær]]skud han havde plantet, havde renset helligdommen. Man sagde, at mennesker efterhånden havde rejst et tempel der af grene hugget af laurbærbuskene, og at Apollon var kommet med spådomme gennem løvets raslen. Men efterhånden tav laurbærbladene, og guden foretrak at tale gennem den unge præstinde, Pythia. Ca 750 f.Kr blev der rejst et tempel af [[sten]]. Kort tid efter blev det bestemt, at kun respektable, midaldrende kvinder kunne gøre tjeneste som Pythia, dog klædt i en ungpigekjole som tegn på sin renhed. I 548 f.Kr brændte tempelet ned. Det blev genopbygget, for dets prestige var så stor, at det var det eneste græske tempel, der var betjent af [[præst]]er på heltid. "Vogt mit tempel, og tag imod menneskemængden," skulle Apollon have sagt til delfierne. Delfi var det eneste græske samfund, der levede af sin helligdom. I Grækenland kunne alle - også kvinder og [[slave]]r - bære et offer frem for guderne, uafhængigt af en præsteskab. Da nabobyen [[Krisa]] i [[595]] f.Kr prøvede at annektere det indbringende orakel, var hele Grækenland rystet. En stor samling bystater marcherede til Apollons forsvar - ham ville man ikke risikere at fornærme! Gift blev hældt i Krisas vandtilførsel, så forsvarerne fik akut [[diaré]] og "måtte skynde sig fra sin post". Bymurene blev stormet, og den gudløse by udslettet. Århundreder senere blev sletten, hvor Krisa havde ligget, beskrevet som uden træer "som om den led under en forbandelse". Delfi var enten et orakel for alle grækere, eller ingen. Men også udlændinge kunne opsøge oraklet, hvor præstinderne nørede den hellige ild med ved fra fyrretræ og laurbær. <ref>Tom Holland: ''Perserkrigene'' (s. 106-7), forlaget Gyldendal, Oslo 2008, ISBN 978-82-05-38564-1</ref>
 
Da [[Zeus]] blev [[univers]]ets hersker, ville han måle størrelsen af sin arv ved at slippe to [[ørn]]e løs. For at lokalisere verdens centrum fløj den ene mod øst og den anden mod vest, og de mødtes ved Delfi, hvor verdens navle således befandt sig og blev markeret ved et stort [[æg]] af [[sten]], kaldet ''omfalos'' (= navlestenen). Internationalt ry fik oraklet, da [[Krøsus]], hersker over [[Lydien]], sendte sine budbringere derhen for at spørge, hvad han havde foretaget sig på en bestemt dag hjemme i Lydien. Delfi var det eneste orakel, der gav det rigtige svar, nemlig at Krøsus havde lavet en ret af [[lam]] og [[skildpadde]]. Fra det øjeblik var Krøsus oraklets mest generøse velynder. Presset som han var af det ekspanderende [[Persien]], havde han hårdt brug for gode råd, og Apollon tilrådede, at han allierede sig med bystaten [[Sparta]], hvad han også gjorde. Men i længden var oraklet ingen garanti mod katastrofen. Da han spurgte Pythia, om han skulle risikere at gå til angreb på [[Kyros]], svarede hun, at i så fald ville et mægtigt rige gå til grunde. Han gik derfor til krig - men det var hans eget rige, der gik under. Apollon blev så beskyldt for utaknemlighed mod sin velynder, men præsterne i Delfi holdt på, at guden havde givet Krøsus tre års fremgang, som skæbnen ellers ikke havde undt ham. Det godtog samtiden. <ref>Tom Holland: ''Perserkrigene'' (s. 108-9), forlaget Gyldendal, Oslo 2008, ISBN 978-82-05-38564-1</ref>
Det blev konsulteret såvel af enkeltpersoner som af hele [[polis]] i form af repræsentanter. I [[koloniseringsperioden]] ([[734 f.Kr.]]-[[580 f.Kr.]]) spillede oraklet en vigtig rolle, da det ofte blev konsulteret af de enkelte bystater angående, hvor de skulle anlægge deres kolonier. Konsultationerne kan opstilles i de følgende 4 kategorier.
 
Ca 750 f.Kr blev der rejst et tempel af [[sten]]. Kort tid efter blev det bestemt, at kun respektable, midaldrende kvinder kunne gøre tjeneste som Pythia, dog klædt i en ungpigekjole som tegn på sin renhed. I 548 f.Kr brændte tempelet ned. Det blev genopbygget, for dets prestige var så stor, at det var det eneste græske tempel, der var betjent af [[præst]]er på heltid. "Vogt mit tempel, og tag imod menneskemængden," skulle Apollon have sagt til delfierne. Delfi var det eneste græske samfund, der levede af sin helligdom. I Grækenland kunne alle - også kvinder og [[slave]]r - bære et offer frem for guderne, uafhængigt af en præsteskab. Da nabobyen [[Krisa]] i [[595]] f.Kr prøvede at annektere det indbringende orakel, var hele Grækenland rystet. En stor samling bystater under ledelse af [[Athen]]s vismand [[Solon]] marcherede til Apollons forsvar - ham ville man ikke risikere at fornærme! [[Gift]] blev hældt i Krisas vandtilførsel, så forsvarerne fik akut [[diaré]] og "måtte skynde sig fra sin post". Bymurene blev stormet, og den gudløse by udslettet. Århundreder senere blev sletten, hvor Krisa havde ligget, beskrevet som uden træer "som om den led under en forbandelse". Delfi var enten et orakel for alle grækere, eller ingen. Men også udlændinge kunne opsøge oraklet, hvor præstinderne nørede den hellige ild med ved fra fyrretræ og laurbær. <ref>Tom Holland: ''Perserkrigene'' (s. 106-7)</ref>
 
==Nyere tid==
DetOraklet blev konsulteret såvel af enkeltpersoner som af hele [[polis]] i form af repræsentanter. I [[koloniseringsperioden]] ([[734 f.Kr.]]-[[580 f.Kr.]]) spillede oraklet en vigtig rolle, da det ofte blev konsulteret af de enkelte bystater angående, hvor de skulle anlægge deres kolonier. Konsultationerne kan opstilles i de følgende 4 kategorier.
# Religiøse spørgsmål af praktisk art: Disse udgjorde langt størstedelen af orakelspørgsmålene. Det kunne være, hvor et tempel skulle placeres, eller, hvordan man skulle forholde sig til forskellige religiøse omstændigheder.
# Ondtafværgelse: Råd om hvordan man slap af med forurening/besmittelse. Hvis en pest f.eks. hærgede, hvilket var et symptom på en besmittelse, så kunne man konsultere oraklet om årsagen, og måden forureningen kunne fjernes på.
Line 12 ⟶ 17:
# Privatpersoners konsultering: F.eks. angående sygdomme, fremtiden og andre spørgsmål. Her er det mest kendte eksempel [[Sokrates]]' ven [[Chairefon]]s spørgsmål: Om "der var nogen, der var visere" end Sokrates; hvilket oraklet svarede nej til.
 
For at komme op til oraklet, skulle man først vandre op af en snæver bjergvej. De sidste par hundrede meter var flankeret af forskellige bystaters [[skatkammer|skatkamre]]. Inden man gik ind i templet, kunne man se op på gavlen, hvor [[Apollon]] tronede oven over de berømte indskrifter: "Kend dig selv", "Intet til overmål" og den mindre kendte: "Et løfte og enden er nær". Selve orakelkonsultationen foregik ved at man først ofrede, hvorefter tempelpræsterne førte en ind til orakelpræstinden, kaldet Pythia. Hun gik i trance og fremsagde sit svar, der blev fortolket og udlagt af præsterne. Hvis det var en repræsentant fra en [[polis]], kunne konsultationen foregå ved, at man blot lod Pythia vælge imellem to på forvejen afgjorte muligheder. Pythias svar var tvetydige og de blev ofte viderefortolket af præster og politikere, når repræsentanten vendte tilbage igen.
Selve oraklet var placeret i Apollontemplet i Delfi, der er beliggende i Parnassos-bjergene. Templet blev første gang opført i det [[7. århundrede f.Kr.]] Det brændte ned i [[548 f.Kr.]], og igen i det [[4. århundrede]]. De ruiner vi kan se i dag er fra den sidste genopbygning.
 
For at komme op til oraklet skulle man først vandre op af en snæver bjergvej. De sidste par hundrede meter var flankeret af forskellige bystaters [[skatkammer|skatkamre]]. Inden man gik ind i templet kunne man se op på gavlen, hvor [[Apollon]] tronede oven over de berømte indskrifter: "Kend dig selv", "Intet til overmål" og den mindre kendte: "Et løfte og enden er nær". Selve orakelkonsultationen foregik ved at man først ofrede, hvorefter tempelpræsterne førte en ind til orakelpræstinden, kaldet Pythia. Hun gik i trance og fremsagde sit svar, der blev fortolket og udlagt af præsterne. Hvis det var en repræsentant fra en [[polis]] kunne konsultationen foregå ved, at man blot lod Pythia vælge imellem to på forvejen afgjorte muligheder. Pythias svar var tvetydige og de blev ofte viderefortolket af præster og politikere, når repræsentanten vendte tilbage igen.
 
Der er nogen uenighed om hvordan orakelkonsulatationen præcist blev udført, men det er en myte, at Pythia indåndede dampe, der steg op fra undergrunden. Nogle geologer har dog fundet spor efter særlige gasser i området, og de mener at disse kunne have været medvirkende til den ændrede bevidsthedstilstand hos præstinden. Se fx [http://news.nationalgeographic.com/news/2001/08/0814_delphioracle.html Gas og Oraklet i Delfi fra National Geographic] At argumentationen i denne artikel ikke holder, fremgår dog tydeligt, når de tager for givet, at der var en kælder under templet, hvor Pythia skulle have gået ned for at kunne have opnået sin trancetilstand. Der er nemlig aldrig fundet nogen grotte eller kælder under templet. Dette er en [[Hellenismen|hellenistisk]] tildigtning ligesom det med gasserne. Der er derudover heller ingen klassisk kilde, der antyder nogen af delene.