Versionen fra 29. dec. 2008, 02:16 redigér MGA73 (diskussion \| bidrag) Administratorer 23.451 edits +kat ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 17. feb. 2009, 15:43 redigér fjern redigering Broadbot (diskussion \| bidrag) Botter 60.454 edits m robot: automatisk teksterstatning: (-» +", -« +"); kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 27: Samlingen er dediceret den Sindssvage Konge, og i Dedikationen undersøger H. Kilderne til sine varme Følelser for Monarken; den mellemste af de 3 anførte Kilder angiver han saaledes: «"Eller er det, tør jeg allerunderdanigst ytre den Tanke? sympathetisk Følelse som Virkning af ens Die?»" Intet Under derfor, at H. oftere spotvis er bleven nævnt som Christian VII’s «"Pattebroder»", et Tillægsord, som Biskop Engelstoft dog i sin Tid i sin Afhandling til Forsvar for H. tilbageviste som en stor Utilbørlighed. Linje 44: han ikke det theologiske Studium. 1793 erhvervede han den theologiske Doktorgrad fra Halle, og 1795 udgav han en praktisk-theologisk Afhandling, «"Om en Religionslærers Gravitet»", som paa en Maade kan betragtes som Supplement til Bastholms «"Tanker om den gejstlige Stand»". Det er en delvis fri Bearbejdelse af nogle tyske Afhandlinger. H. søger at besvare, hvor vidt en Præst tør gaa i at tillade eller nægte sig visse Friheder uden at forarge den svagere Linje 58: til Biskop i Christianssands Stift. Her fik hans Reformiver endnu større Virkeplads. Han har selv gjort Rede for sit Arbejde i «"Arkiv for Skolevæsenets og Oplysnings Udbredelse i Christianssands Stift»" (2 Bind, 1800-3). Den Beskrivelse, han giver af Almuens Forfatning i Stiftet, er højst sørgelig. Men han rastede ikke, før der kom Røre i de døde Vande baade for Kirke- og Skolevæsenets Vedkommende. Han fik oprettet Selskaber til Oplysning og gode Sæders Udbredelse, rasede mod al saakaldt «"Overtro»" («"Messeklæder»" vare ham en Gru), fik uddannet Skolelærere, indførte Evangelisk-kristelig Salmebog og meget andet. Men inden alle disse paabegyndte Reformer kunde sætte Frugt, bortkaldtes han til en ny Linje 78: Embedshandlinger her har man særlig anket over, at han ikke forhindrede Odense gamle Graabrødrekirkes Nedbrydelse, som blev besluttet 1805; man har i den Anledning fremstillet ham som «"Kirkestormer»" og brugt de stærkeste Udfald mod hans Person derfor. Dette er dog en stor Uretfærdighed, og H. staar skyldfri lige over for den Linje 84: ivrig Patriot. Han rejste rundt til alle de Steder i Stiftet, hvor der laa Garnison, og søgte at opflamme Soldaterne til kjækt Forsvar. «"De skulde slaa saaledes,»" sagde han, «"at Fjenderne ikke fik mere af Danmark end den Jord, der behøvedes for at jorde dem.»" «"Man skulde i Fremtiden oprejse Gærder af de slagnes Knokler til et Minde om den mod et fredeligt Folk forøvede Udaad.»" H. besad store Evner og var en ualmindelig flittig, iverfuld Mand; men Frugten af hans Arbejde var alligevel kun ringe. Han besad et imponerende Ydre, men var gjennemgaaende ilde Linje 116: {{biostub}} [[Kategori:Danske biskopper]] [[Kategori:Født i 1746]]

Peder Hansen (biskop): Forskelle mellem versioner