Saratogafelttoget: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Broadbot (diskussion | bidrag) m robot: automatisk teksterstatning: (-» +", -« +") |
Thomas81 (diskussion | bidrag) |
||
Linje 34:
Imens var general Burgoyne i [[London]] og forsøgte at blive udnævnt til leder af en uafhængig styrke i Nordamerika. Han fremlagde en plan, som var blevet diskuteret af forskellige britiske generaler siden 1775. Det var et forsøg på at dele de amerikanske kolonier ved en invasion fra [[Quebec|provinsen Quebec]] i [[Canada]]. Det havde general Carleton allerede forsøgt i 1776, men han havde ikke iværksat en invasion i fuld skala. Carleton blev kraftigt kritiseret i London for ikke at udnytte den amerikanske tilbagetrækning fra Canada i 1776 i større omfang, og nød ikke længere større tillid hos Germain, som mente at Burgoyne var i en god position til at få kommandoen over det canadiske felttoget i 1777.
Burgoyne blev bedt om at fremlægge en plan, og han fremlagde strategien i et notat med titlen "tanker om gennemførelse af krigen på den canadiske side". Den plan gav han til Germain den [[28. februar]] 1777. Planen blev godkendt med nogle modifikationer. Burgoyne blev udnævnt til leder af ekspeditionen på bekostning af general [[Henry Clinton]] som også var i [[Storbritannien]] i et forsøg på at få en uafhængig kommando. Clinton blev i stedet adlet, men måtte ellers fungere som general Howes næstkommanderende. Burgoyne var så sikker på succes, at han væddede 50 guineas med en ven om, at han ville vende sejrrig tilbage inden et år.<ref>Richard M. Ketchum,
[[Billede:Sir henry clinton.jpg|thumb|General Henry Clinton.]]
Linje 102:
== Overgivelse og konventionshæren ==
Den [[8. oktober]] trak Burgoyne sig tilbage til Saratoga. Han og general Gates brugte en uge på at forhandle sig frem overgivelsesbetingelserne. Burgoynes indianske allierede forsvandt ind i skovene, og flere loyalistenheder stak af tilbage til Canada. Gates var generøs i sine betingelser som ble kaldt
Men da at hæren som havde overgivet sig marcherede til [[Massachusetts]], bestemte kongressen sig for ikke at overholde betingelserne. Hæren blev holdt tilbage i lejre i hele New England i et stykke tid. Selv om individuelle officerer blev udvekslet, marcherede store dele av "konventionshæren" sydpå til Virginia hvor den forblev fængslet i årevis.
| |||