Frederik Christian Sibbern: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Broadbot (diskussion | bidrag) m robot: automatisk teksterstatning: (-» +", -« +") |
Thomas81 (diskussion | bidrag) |
||
Linje 5:
== Uddannelse ==
I sin første barndom hørte Sibbern derfor oftere det [[Tysk (sprog)|tyske]] end det danske [[sprog]]. Fra sit sjette år modtog han undervisning i hjemmet af forskellige danske [[lærer]]e, blandt hvilke han med taknemmelighed mindedes den senere [[Århus' bisperække|biskop]] i [[Aarhus]] 1815–30 [[Jens Paludan-Müller]]. <ref> [http://runeberg.org/dbl/11/0639.html XI,639] Jens Paludan-Müller, [[Århus' bisperække|biskop]] i [[Aarhus]] 1815–30, en af Sibberns tidlige lærere</ref> Til hans yndlingslæsning hørte dengang Campes <ref>[[:de:Joachim Heinrich Campe]], en af Sibberns yndlingsforfattere </ref>
, [[Matthias Claudius]]' ''Wandsbecker-Bote'' og [[Ludvig Holberg]]s ''Peder Paars''. Gennem moderen, der var praktisk, energisk og meget religiøs, vandt han endvidere tidligt et indgående kendskab til den tyske bibeloversættelse.
Linje 12:
Til sin ''[[Anden Eksamen|Anden eksamen]]'' - filosofikum, ''Examen philosophicum'' - fik han den højeste udmærkelse i de [[filosofi]]ske discipliner. Til sit embedsstudium valgte han dog foreløbig [[jura]]en, der jo på den tid havde fået forhøjet glans ved [[Anders Sandøe Ørsted]]s første geniale virksomhed.
Samtidig læste han imidlertid ivrigt [[poesi]] og forsøgte sig i besvarelsen af et par matematiske prisspørgsmål. Da [[nordmand]]en [[Niels Treschow]] <ref>[http://runeberg.org/dbl/17/0507.html XVII, 507] Niels Treschow, filosof, skolemand og politiker, der "... gjaldt for at repræsentere datidens nyere og friere anskuelser." Han gav fra 1803 lidt liv til filosofien i Danmark og blev 1813 professor i filosofi ved det nye universitet i Norge. [[:no:Niels Treschow]]</ref> 1803 havde afløst [[Børge Riisbrigh]] som filosofisk professor, kom der imidlertid også nyt liv over filosofien herhjemme, og Sibbern, som ikke havde kunnet udholde at høre [[Heinrich Steffens]]' forelæsninger, der forekom ham som
Dette skaffede ham blandt andet ''[[Kommunitetet]]'' og [[Valkendorfs Kollegium]], hvor han trådte i venskabsforhold til [[Grundtvig]]; under dennes bekendte krise [[1810]] ledsagede Sibbern ham sammen med [[Poul Dons]] hjem til faderen i [[Udby Sogn (Vordingborg Kommune)|Udby]]. Også med den Ørstedske kreds var Sibbern trådt i venskabelig
Linje 69:
[[Viden]] er til syvende og sidst kun til for at skabe mere fuldkommen handlen, mener han, og med denne tanke for øje har han formet alle sine værker. Hans ''[[Brev#Brevlitteratur|Gabrielis Breve]]'' er fortællingen om en Werther, som ikke skyder sig, men generobrer sit livsmod, ligesom bogens forfatter selv havde gjort det.
== Misfornøjet med den abstrakte hegelske formalisme; hans
[[Billede:FC Sibbern02.jpg|thumb|200px|Frederik Christian Sibbern]]
Hans psykologi som ethvert af hans arbejder munder ud i etisk-religiøse betragtninger, og selve hans religiøse anskuelser formes, som vi skulle se, efterhånden i nøje overensstemmelse med grundsynspunktet.
Linje 93:
Menneskeånden stræber videre og vil på grund af sin medfødte fornuft udlede alt fra et eneste midtpunkt, der som udstrålingspunkt for alt må være oversanseligt, uendeligt og evigt og kun erkendeligt ved selve [[fornuft]]en, ved en åndelig seen, "Spekulationen".
== Filosofiens opdeling i
Tanken må derfor have en højeste "Grundidé" at gå ud fra og ved et omfattende ræsonnement, "Dialektikken", udlede alt af denne.
Filosofien består af de tre afdelinger
=== Fundamentalfilosofien ===
Første afdeling handler om ''fornuftens væsen'', dens oprindelige grundbegreber og ideer, og kan egentlig formes så vel analytisk som syntetisk eller så vel fra iagttagelsens som fra spekulationens standpunkt. Den første form bør altid bane vejen for den sidste, men udgør strengt taget kun en indledning til den egentlige filosofi.
En sådan "Indledning" bør imidlertid med. Thi man må dog retfærdiggøre den grundidé, hvorfra den egentlige filosofi tager sit udspring. Indledningen kan desuden indeholde ''logikken'', ved hvilket udtryk Sibbern tænker på en sædvanlig, formel logik, således som han også selv gav den, og ikke på en
forbindelse med jorden.
Linje 110:
Til åndsfilosofien regner han psykologi, (logik, der også kunne finde sin plads her), æstetik, etik, [[stat]]slære, religionslære og en lære om [[videnskab]]ens plads eller betydning i verden.
Også her må man egentlig begynde med ''iagttagelse'', hvorfor man også ofte har opstillet både en [[empiri]]sk og en [[Spekulation|spekulativ]] psykologi. Men selv i psykologien ud fra iagttagelse føres man dog snart til at hæve sig til spekulationen og betragte mennesket i [[ide]]ens lys på grund af den nøje forbindelse mellem dets natur og dets moralske og religiøse bestemmelse. Modsat naturvidenskaben regnes derfor allerede den ''empiriske psykologi'' sædvanligvis med til filosofien. - Det er en sådan
== Spekulativ kosmologi, "ideel-reel magt", "guddommen", "substratet" ==
Linje 117:
Som disse må den ideelt-reelle magt, ''guddommen'', det alvirksomme, selv være evig og allestedsnærværende, på én gang hævet over og iboende i verden, kort sagt således beskaffen, at hele tilværelsens beskaffenhed deraf lader sig forklare, en forklaring, som den enkelte filosof ifølge Sibbern dog ingenlunde vil kunne nå.
Også ''substratet'', i sidste instans
Al ''væren'' er jo virken, funktion, og til syvende og sidst funktion af guddommen. Deri ligger garantien for, at den hele verdensudvikling til sidst vil ende i ''harmoni''. På grund af elementernes relative selvstændighed vil vejen imidlertid ikke altid blive ganske retlinet, og da den hele udvikling er at forstå som en reel proces i tiden, vil den altså i ethvert givet øjeblik være uafsluttet. Vi finder derfor alle vegne i verden noget
=== Mangfoldighed og enhed ===
Linje 132:
En virkelig vekselvirkning mellem legemligt og sjæleligt finder han ingen grund til at tvivle om, kun når man selv i forvejen bestemmer de to led som dualistisk modsatte, opstår vanskeligheden. Derimod må man lægge mærke til, at når omverdenen påvirker os, reagerer sjælen i overensstemmelse med sin egen natur. Når vore forestillinger alligevel svarer til [[omverden]]en, må dette derfor skyldes en art ''harmonia præstabilita'' hidrørende fra tilværelsens enhed. Og da endvidere livet i organismen kun er ét, eller da det er den ene og samme sjæl, der forestår såvel de organiske som de bevidste processer, så må disse processer også fremkaldes sammen. Beslutter jeg for eksempel at løfte min arm, så er det ikke selve [[tanke]]n eller beslutningen, der løfter den, men idet sjælen fatter beslutningen, sætter den også [[nerve]]livet i virksomhed på bestemt måde. At netop beslutningen derved udføres, skyldes atter en ''harmonia præstabilita'' mellem nerveaktion og forestillingsaktion. - Man vil her finde momenter både fra [[Nicholas Malebranche]], [[Baruch de Spinoza]], [[Gottfried Wilhelm Leibniz]] og flere; men æren som helhed er, som Sibbern siger, hans egen.
=== "Besindig" metafysik sammenlignet med den tyske; hans lære om
Alt dette er ganske vist
Ejendommelig for Sibbern og så nøje stemmende med hans grundsynspunkt er dog den karakteristiske lære om "det sporadiske" og den hele konkrete udvikling. Han har dermed givet
| |||