Handelspladser i Danmark: Forskelle mellem versioner

{{Danmarks Bebyggelse gennem tiderne}}

En '''handelsplads''' var en type by, der havde ''nogle'' af de rettigheder, der ellers kun tilkom [[Købstad|købstæder]]. Status af handelsplads blev tildelt byer som havde udviklet sig i købstadslignende retning, men hvor købstadsstatus ikke kunne komme på tale<ref>ODS: ''by ell. sted, hvor der drives handel; ogs. spec. om sted i uciviliserede ell. tyndtbefolkede lande, hvor handelen ml. de indfødte og fremmede handelsmænd foregaar (jf.-sted). LTid.1744.256. de danske Skibe (gik) til Ostindien . . for at erhverve Handelspladse. Mall.SgH.712. HandelsO.(1807).75. Som Forholdene er, vil Gøteborg blive Sverigs store Handelsplads. Bogan.II.183. || (emb.) betegnelse for en by (i Danmark), der i administrativ, kommunal og næringsretlig henseende indtager en mellemstilling ml. land og købstad (nu kun: Marstal, tidligere ogs.: Frederiksberg, -værk, Silkeborg, Løgstør og Nr. Sundby). Silkeborg Handelsplads. Regulativ 20/3 1855. Trap.4IV.668.'' </ref>. Nogle handelspladser er senere blevet købstæder. Undtaget er herfra er dog Marstal og Frederiksberg.