Forskel mellem versioner af "Diffraktion"

110 bytes fjernet ,  for 12 år siden
m
Bot: Adding {{Commonscat|Diffraction}}; kosmetiske ændringer
m (robot Tilføjer: cy:Diffreithiant)
m (Bot: Adding {{Commonscat|Diffraction}}; kosmetiske ændringer)
[[Billede:CD_autolev_crop.jpg|thumb|right|200px|Farvespillet i en [[Compactdisk|CD]] skyldes [[Optik|optisk]] diffraktion.]]
Når bølger (af f.eks. [[lyd]] eller [[lys]]) sendes igennem snævre åbninger godt og vel på størrelse med bølgernes længde, spredes de i bestemte mønstre: Dette fænomen kaldes for '''diffraktion'''. Et eksempel på [[Optik|optisk]] diffraktion ses på cd- og dvd-skiver, hvor informationen på »»data-siden«« danner et mere eller mindre regelmæssigt mønster med detaljer på størrelse med lysbølger. Lys med forskellige bølgelængder (dvs. forskellige farver) reflekteres i forskellige retninger, så set i ellers »»farveløst«« hvidt lys stråler disse skiver i farverige »»regnbuemønstre««.
 
== Diffraktion i dobbeltspalte ==
[[Billede:Two-Slit Diffraction.png|thumb|left|250px|Klik for at se et større billede]]
På illustrationen til venstre symboliserer de blå streger bølgetoppe, og de lodrette gule streger er en væg: Bølgerne kan kun passere denne væg gennem de to små huller (eller parallelle, smalle spalter) der er vist som &raquo;»ophold&laquo;« i linjen. De bølger der slipper igennem hullerne, optræder på den modsatte side af væggen som to punktformede &raquo;»bølge-kilder&laquo;«, og bølgefronterne fra disse &raquo;»kilder&laquo;« (buede blå linjer på illustrationen) [[Interferens|interfererer]] med hinanden: I visse, smalle zoner (vist med grå pile) overlapper bølgetoppe med bølgetoppe (krydsende, blå buer) og skaber konstruktiv interferens og derved &raquo;»adderes&laquo;« de to bølgetoppe. Ind imellem disse zoner mødes bølgetoppe med med bølgedale, og &raquo;»ophæver&laquo;« således hinanden ved destruktiv interferens.<br />
Som det ses på illustrationen, vil en af zonerne med konstruktiv interferens (og dermed høj intensitet) altid ligge i direkte forlængelse af den retning som den oprindelige planbølge kom fra: Denne zone (vandret grå pil) kaldes for &raquo;»nulte orden&laquo;«. Andre tilsvarende zoner med konstruktiv interferens tildeles et nummer <em>m</em>, talt i stigende rækkefølge væk fra 0. orden. Disse zoner, eller ordener, ligger i nogle bestemte vinkler <em>&theta;θ<sub>m</sub></em> i forhold til 0. orden, givet ved ligningen<br />
<math>\sin \theta_m = m \cdot \frac{\lambda}{d}</math><br />
hvor
* <em>d</em> er afstanden mellem hullerne/spalterne i væggen, og
* <em>&lambda;λ</em> er bølgelængden.
Den værdi for vinklen <em>&theta;θ<sub>m</sub></em> som man får af ovenstående formel, vil passe med det man i praksis vil måle i &raquo;»stor&laquo;« (i forhold til <em>d</em> og <em>&lambda;λ</em>) afstand fra åbningerne. I området lige ud for åbningerne følger zonerne med destruktiv og konstruktiv interferens nogle [[hyperbel]]-formede grænser.
 
=== En tråd som dobbeltspalte ===
=== Flere spalter ===
[[Billede:Diffraction-with-two-and-five-slits.jpg|thumb|right|Fordelingen af lys i interferensmønsteret bag forhindringer med henholdsvis to (øverst) og fem (nederst) åbninger.]]
Er der mere end to huller eller spalter, vil hvert par &raquo;»nabo-huller&laquo;« skabe zoner med konstruktiv og destruktiv interferens i de samme vinkler, så længe alle huller er anbragt med ensartet indbyrdes afstand: Såkaldte [[Optisk gitter|optiske gitre]] består netop af mange spalter eller åbninger med ensartede afstande, og de mange samarbejdende par af &raquo;»nabo-huller&laquo;« medvirker til at samle mere lys lange de enkelte ordener. Billedet til højre viser interferensmønsteret bag forhindringer med 2 og 5 åbninger; bemærk hvordan flere åbninger giver mindre, mere fokuserede lyspletter.
{{Commonscat|Diffraction}}
 
 
[[Kategori:Optiske fænomener og begreber]]
242.767

redigeringer