Fredningsplan: Forskelle mellem versioner

Baggrunden for fredningsplanerne var erkendelsen af, at der foruden områder af tilstrækkelig høj værdi til at rejse en egentlig fredningssag var andre områder af landskabelig, æstetisk og friluftsmæssig værdi, som man i tilfælde af en truende forringelse eller udslettelse måtte overveje at søge bevaret, eventuelt ved køb af det offentlige. Allerede i "Københavnsegnens grønne Omraader" udarbejdet af et udvalg til planlægning af Københavnsegnen under [[Dansk Byplanlaboratorium]] og offentliggjort [[1936]] havde man advaret ommod den fremadskridende, planløse byspredning, som truede med at afvikle værdifulde fritidsmuligheder for den dengang stedse voksende hovedstadsbefolkning. På denne baggrund foretog udvalget en besigtigelse af den byudviklingstruede omegn til hovedstaden og pegede på, at der ved en bevidst planlægning ville kunne skabes et sammenhængende, grønt netværk af udflugtsstier dels for gående og cyklende, dels i tilknytning til [[S-bane]]stationer. Erfaringerne under dette planforslags udarbejdelse viste, at gode udflugtsmuligheder og landskabsværdier kunne gå tabt, når disse ikke i tide var bevidstgjort gennem en registrerings- og planindsats<ref>jvf. forordet til planforslaget</ref>.